Teknisk administrative stillinger

Institutsekretær (barselsvikar) til Juridisk Institut 950051

Ved Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet er en stilling som institutsekretær (barselsvikar) ledig snarest muligt og frem til ca. marts 2019.

Juridisk Institut
Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB og AMBA-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 15-20 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på www.law.au.dk

Opgaver og ansvar
Stillingens hovedindhold er opgaver i forbindelse med instituttets uddannelser samt understøttelse af instituttets ansatte i forhold til HA-(jur.) og cand. merc. (jur.).

De primære opgaver vil være:
• Planlægning af undervisning og eksamen
• Håndtering af bachelorafhandlinger
• Opdatering af kursuskatalog
• Diverse administrative ad hoc opgaver

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
• Kan arbejde selvstændigt
• Er struktureret
• Kan bevare overblikket og fokus i krævende situationer
• Er god til at arbejde på tværs
• Er god til at formulere dig såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk
• Har et indgående kendskab til Microsoft Office-programmerne

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en uddannelsesinstitution.

Ansættelse og løn
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat snarest, og senest pr. 1. februar 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Spørgsmål og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte sekretariatsleder Kirsten Jakobsen, tlf. nr. 87165352, for yderligere information.

Samtaler forventes afholdt den 12. og 13. december 2017.

Din ansøgning skal være vedlagt kopi af relevante eksamensbeviser og referencer.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

11.12.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.