Teknisk administrative stillinger

Landbrugselev / dyrepasserelev til Økoplatform og Mark på AU-Foulum 951244

Institut for Husdyrvidenskab - Center for Husdyrfaciliteter (CHF) - Science and Technology, Aarhus Universitet (AU) Foulum søger landbrugselev / dyrepasserelev til Økoplatform og Mark.
 
Uddannelse
Uddannelsesforløbet for en landbrugselev / dyrepasserelev varer typisk 3 år 8 måneder og veksler mellem praktik og teori.
 
Som elev ved Aarhus Universitet
I fællesskab (praktikplads og skole) sørger vi for, at du får grundlæggende viden inden for landbrug med speciale i svin, fjerkræ og mark.
Du vil blive mødt af fagligt engagerede kollegaer, der gerne deler ud af deres viden, og du bliver stillet overfor mange spændende udfordringer i løbet af din praktiktid. Vi forventer, at du har vilje til faglig udvikling. Vi tilbyder et godt læringsmiljø, og et godt kollegialt sammenhold.
 
Vi forventer
• Du har afsluttet grundforløbet på skolen.
• Du er ansvarsbevist, selvstændig og motiveret.
• Du er serviceminded og løsningsorienteret.
• Du er engageret og tager ansvar for egen læring, er god til at arbejde i teams, viser gå på mod og ikke mindst – har et godt humør.
 
Vi kan tilbyde
• Pasning og tilsyn af vores økoplatform hvor der er forsøg med div. dyrearter og mark hvor der er 430 ha som bliver drevet med faste kørespor og GPS styring.
• Deltage i forsøgsopgaver inden for svin og fjerkræ og andet.
• Du vil komme til at deltage i møder med forskere omkring forsøgsopstillinger og forsøgsplaner.
• Du får tildelt daglige opgaver på lige fod med de øvrige medarbejder.
• Du skal forvente at der vil være opgaver i andre afsnit.
 
Ansættelsesbetingelser
Vi søger en elev fra 1. februar 2018, men venter gerne på den rette. Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer). Der vil være weekendvagt som pt. er hver 4. uge. 
 
Arbejdssted og ansættelsesområde 
Arbejdsstedet er Blichers Allé 20, 8830 Tjele, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Uffe Schmidt på tlf. 4098 7449, hvis du har spørgsmål.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 1, 2018.
 
Instituttet er et dynamisk institut med forskning og samarbejde på tværs af enheder, herunder forsøgsfaciliteter inden for kvæg, svin, fjerkræ, mink, rotter/mus og markdrift. Der er knap 200 ansatte i instituttet.
 
Du kan læse mere om Institut for Husdyrvidenskab på: http://anis.au.dk 
 
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

20.12.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.