Teknisk administrative stillinger

Indkøbskonsulent (vikariat) 953505

Brænder du for indkøb og for at gøre en forskel i en kompleks organisation, hører vi meget gerne fra dig. 

Aarhus Universitets indkøb spænder bredt. Dette omfatter standardiserede vareindkøb og konsulentydelser samt komplekse IT-anskaffelser og forskningsudstyr.

Lige nu søger vi en indkøbskonsulent, der brænder for at udarbejde solide indkøbsløsninger til gavn for både den enkelte bruger og hele organisationen.


Arbejdsopgaver

Afdelingen er opdelt i tre teams koncentreret omkring hhv. strategiske indkøb, operationelle indkøb samt analyse og kontraktstyring.

Du vil indgå i det operationelle team, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være indgåelse af indkøbsaftaler i segmentet op til 1,5 mio.

Du vil sammen med dine kolleger i hele afdelingen og brugerne på tværs af AU skulle gennemføre indkøbsprocesser der sikrer økonomisk forsvarlige indkøb og som tager højde for de praktiske rammer omkring indkøbet.

Du vil være ansvarlig for dine egne processer, men vil på samme tid indgå i et team, hvor der er en udpræget grad af samarbejde og sparring omkring opgaverne.

Arbejdsopgaverne vil være:
  • annonceringer, tilbudsindhentninger og miniudbud af enkeltstående anskaffelser
  • rådgivning omkring indkøbsprocesser
  • implementering samt opfølgning på (og håndhævelse af) indkøbsaftaler i samarbejde med kolleger, brugere og leverandører
Stillingen er meget udadvendt og du vil få en bred kontaktflade på tværs af universitetets faglige og administrative miljøer.


Kvalifikationer

Vi forventer, at du evner og har lyst til at drive indkøbsprojekter, der involverer strategisk forandring i en kulturstærk organisation.

Du skal evne at skabe fremdrift med øje for, at løsninger skal findes i samarbejde med kolleger og samarbejdsparter i og uden for organisationen.

Inden for de juridiske rammer formår du at omsætte brugernes ønsker og behov til økonomiske velfunderede indkøbsaftaler.

Vi ønsker en kollega, der aktivt tager del i afdelingens samlede mål og som altid er klar til at indgå i løsningsorienteret sparring omkring konkrete problemstillinger.

Vi vil på denne baggrund lægge vægt på følgende kompetencer:
  • erfaring med offentligt indkøb
  • relevant uddannelse, eksempelvis cand.jur eller cand.merc jur.
  • gode samarbejdsevner
  • gode dansk- og engelskkundskaber
  • erfaring med projektledelse

Du får


Du bliver en del af indkøbsafdelingen, hvor du sammen med 10 kolleger og en indkøbschef er med til at udvikle indkøbsområdet på AU. I indkøbsafdelingen gennemfører vi indkøbsprocesser på tværs af universitetet og tilstræber endvidere en tæt dialog med organisationen omkring implementering og drift af aftalerne.

Afdelingens arbejde er kendetegnet ved højt tempo, hvor vi tager en positiv tilgang til nye udfordringer. Der er stort engagement og ejerskab omkring opgaverne, hvor vi motiveres af at skabe værdi for organisationen.

Du vil opleve et højt niveau af inddragelse i den strategiske udvikling af indkøbsområdet i en dynamisk hverdag præget af en uformel og uhøjtidelig omgangstone. Her glæder vi os meget til at sparre med dig om dine idéer.

Arbejdstiderne er fleksible, hvorfor der er god mulighed for at tilrettelægge disse, så det hænger sammen med familieliv m.v.


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et vikariat der løber frem til 31. december 2018.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Finansministeriets overenskomst med den relevante faglige organisation.

Arbejdsstedet er AU Økonomi og Bygninger, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.


For yderligere oplysninger om stillingen kontakt indkøbschef Mogens Toft på 5144 0001 eller mbmt@au.dk, udbudskonsulent Agnethe Toft Andresen på 2029 6850 eller ata@au.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. januar.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

23.01.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.