Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælpere til hjælp med indberetning til Rigsarkivet 953835

Om jobbet
Aarhus Universitet (AU) har en lovbunden opgave om aflevering af sager om universitetets stillingsopslag til Rigsarkivet. Opslagssagerne skal overføres til universitetets ESDH-system (Elektronisk Sags- og DokumentHåndteringssystem) for herigennem at blive afleveret til Rigsarkivet sammen med en arkivversion af ESDH-systemet. Til dette arbejde søger AU HR, HR-IT, studentermedhjælpere til datasanering og manuel udpegning af relevante opslagssager til overførsel.

Arbejdsopgaver:
Arbejdet består i at kontrollere, at alle relevante data er klar til at blive indberettet og udpeget til overførsel til Rigsarkivet. Det betyder, at du efter grundigt tjek markerer sagen som ’klar til overførsel’ til Rigsarkivet. Du vil modtage klare instrukser for, hvordan opgaven skal udføres, og der er til formålet udarbejdet en drejebog.

Kvalifikationer:
  • God IT-forståelse
  • Grundig og struktureret arbejdsform
Om afdelingen HR-IT
HR-IT arbejder med systemejerskab og brugersupport på HR-IT-systemerne herunder AU’s rekrutteringssystem og journaliseringssystem.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesperioden er 1. februar til 30. april 2018. Timetallet er op til 14 timer pr. uge.

Ansættelse sker som studentermedhjælper efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Arbejdsstedet er Jens Baggesens Vej 53, 8200 Aarhus N.

For yderligere oplysninger om stillingen:
Kontakt Carsten Bæhrenz på e-mail cbaehrenz@au.dk eller telefon 4087 9369.

Ansættelsesprocessen:
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Samtaler forventes afholdt i uge 4.  

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

14.01.2018
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.