Teknisk administrative stillinger

FAGLÆRT HÅNDVÆRKER TIL EL-TEKNISKE UDFORDRINGER 953845

I Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitets RESCUE Lab, som er et af Nordeuropas største og mest avancerede energilaboratorium, er det muligt for både studerende og virksomheder at eksperimentere med fremtidens elektriske energiteknologi. Målet er at skabe ny viden og få praktisk erfaring med et energisystem med fuld integration af vedvarende energikilder som sol, vind og biogas.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, søger en faglært medarbejder, der har håndværksmæssig baggrund enten som elektriker, automatik-fagteknikker eller anden uddannelse for el området. Derudover må du gerne havde en videregående uddannelse såsom maskinmester, el-installatør eller stærkstrømsteknikker

Du brænder for at formidle teknisk viden og er god til at sætte dig ind i nyt teknisk stof.

Du vil referere til lederen af værksteds- og laboratoriedrift.

Arbejdssted på Katrinebjerg, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N

ANSVARSOMRÅDER
Som en del af et stærkt team bliver du ansat under værkstedsdrift, teknisk afdeling, hvor din primære funktion er håndværksmæssige opgaver for fagområdet Elektrisk energiteknologi (stærkstrøm).

Dine arbejdsopgaver / kvalifikationer
• Vedligeholdelse af systemer, spændingsforsyninger, måleudstyr samt kalibrering.
• Support til studerende i forbindelse med projekter, forsøgsopstilling, herunder undervisning for de studerende i grundlæggende el-teknik og el-sikkerhed.
• Hjælpe eksterne samarbejdskunder med opstillinger og test.
• Beherske PLC programmering, herunder SCADA platform.
• Læse og forstå samt anvende tegninger, instruktioner og anden teknisk dokumentation inkl. engelsk dokumentation.
• Grundlæggende IT færdigheder, f.eks. (Officepakken, PC schematic)
• Beherske engelsk mundtligt og skriftligt
• Bestilling af varer / indkøb af komponenter til projekter.
• Kunne fremstille mindre mekaniske dele.
• Ad hoc opgaver og forefaldende arbejde.

Arbejdsuge fra mandag til fredag / 37 timer ugentligt.

SAMARBEJDSVILLIG OG STABIL
Med dit gode humør og din fleksible indstilling bidrager du til det gode samarbejde i teamet. Du er ansvarsfuld og tager ejerskab for dine opgaver. Ligeledes er du en stabil og engageret arbejdskraft.

KONTAKT
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Hans Chr. Bøgelund Jakobsen, hcbj@ase.au.dk eller telefon 40 23 19 98
 

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

26.01.2018
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.