Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælp - proaktiv kommunikatør til institut for datalogi 957663

Proaktiv kommunikatør til institut for datalogi (studiejob)

Institut for datalogi søger en studentermedhjælp til vores kommunikationsteam, der bl.a. står for forskningsformidling, onlinekommunikation, pressekontakt og rekruttering. Stillingen har en varighed på 1 år.

Opstart: 1. marts 2018 eller efter aftale.

Vi ønsker os en studentermedhjælp der:

•    kan producere indhold til web, presse og sociale medier
•    er mester i brug af sociale medier (vi bruger i dag Facebook og Instagram – måske du kan inspirere os til noget nyt)
•    kan arbejde i Photoshop og InDesign
•    kan begå sig flydende på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
•    måske allerede har kendskab til TYPO3
•    måske har erfaring med video- og fotoarbejde
•    ikke er bange for at give sig i kast med et hav af opgaver under kommunikationsparaplyen

Vi forestiller os du er kommunikations-, medievidenskabs- eller journaliststuderende og har et par år til bage af dit studie. Kompetencer vi lægger vægt på ved udvælgelsen af vores nye studentermedhjælp er:

•    Selvkørende
•    Initiativrig og proaktiv
•    God til at prioritere sin tid og altid møder sine deadlines
•    Kan tale med både professorer og studerende
•    Har mod på at formidle forskning på en nem og overskuelig måde

Arbejdstid: 10 timer om ugen med fleksible arbejdstider. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med arrangementer.

Om instituttet
: Instituttet er en spændende international arbejdsplads med en uformel omgangstone. Institut for Datalogi er en af hovedaktørerne i IT-byen Katrinebjerg og dermed en del af et af de mest dynamiske IT forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark, og du vil gennem arbejdet få en stor berøringsflade både inden for og uden for instituttet. Aarhus Universitet har netop vedtaget en større digitaliseringssatsning, som betyder, at instituttet forventes at vækste massivt de kommende år.

Du vil blive en del af sekretariatet, hvoraf tre af de faste medarbejdere er tilknyttet kommunikationsafdelingen. Vi holder løbende redaktionsmøder, hvor arbejdsopgaver fordeles og koordineres.

Spørgsmål: Du kan læse mere om instituttet på www.cs.au.dk ligesom du er velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingen ved henvendelse til:

Sofia Hedegaard Rasmussen, Forskningsgruppekoordinator og kommunikationsmedarbejder via sofia@cs.au.dk eller 24424345

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Institut for datalogi, Åbogade 34, 8200 Aarhus N , og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner. Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens 34 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

09.02.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.