Teknisk administrative stillinger

Studenterstudievejleder til psykologi - Aarhus BSS Studier - Aarhus Universitet 965234

Har du lyst til at blive udfordret og flytte grænser, personligt såvel som fagligt? Kan du varetage både vejledning af studerende samt projektkoordinering i en travl hverdag? Vil du lære at navigere i en større organisation og samtidig opbygge et solidt netværk? 

Så er du måske vores nye studievejleder ved studievejledningen for Psykologi. 

I studievejledningen er vi tre studenterstudievejledere, som i fællesskab løser en bred vifte af opgaver. Arbejdet er meget selvstændigt, men mange opgaver skal løses i tæt samarbejde med studievejlederkollegaer, studienævnet og kollegaer i Aarhus BSS Stu-dier. 

Opgaverne består hovedsageligt af: 
  • Personlig vejledning af danske og internationale studerende mht. studieplanlægning, studievanskeligheder, merit, udlandsophold, praktik etc. 
  • Kollektiv vejledning i form af oplæg, informationsmøder og arrangementer af studiemæssig karakter.
  • Praktiske og organisatoriske opgaver ifm. større rekrutteringsarrangementer.
I stillingen er arbejdet defineret som vejledning om studiet og om problemer i forbindelse med studiet. Arbejdet omfatter vejledning og rådgivning af såvel psykologistuderende som potentielle studerende, bl.a. med hensyn til: studieforløb, studieplanlægning, eksamensforhold, merit, udveksling, orlov, optagelse på de psykologiske uddannelser, personlige problemstillinger, etc. 

Med udgangspunkt i disse arbejdsfunktioner forventer vi, at:  
  • Du er åben og tillidsvækkende
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde
  • Du er som minimum i gang med dit 4. semester på bacheloruddannelsen i Psykologi
  • Du har et indgående kendskab til psykologistudiet ved Aarhus Universitet
  • Du er i besiddelse af evnen til god kontakt til de studerende, der søger råd og vejledning
  • Du har sans for administrative og organisatoriske forhold
Ved vurderingen af ansøgningerne lægger vi vægt på studieforløb, tidligere relevant erhvervsarbejde samt socialt og fagligt engagement både på og uden for studiet. Ydermere vil der blive taget hensyn til sammensætningen af den samlede vejledergruppe. 

Ansættelsesvilkår og løn 

Den ugentlige arbejdstid er ca. 9 timer om ugen, men du skal være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er varierende ift. studievejledningens årskalender. 

Ud over oplæringen vil du komme på en vejlederuddannelse, hvor du vil få værktøjer til og træning i at håndtere forskellige vejledningssituationer. 

Aflønning i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Spørgsmål og ansøgning
 

Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest torsdag den 15. marts 2018. Tiltrædelse den 1. april 2018. 

Samtaler forventes afholdt den 21. marts 2018. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Studievejledningen, tlf. 87165292, e-mail: studvej@psy.au.dk eller Nikoline Ohnemus Christensen, Aarhus BSS, Studier, tlf. 93508249, e-mail: nikoc@au.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! 

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.03.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.