Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælpere til Events og Kommunikationsstøtte 965456

Om jobbet

Aarhus Universitet søger pr. 1. april 2018 eller snarest muligt derefter to studentermedhjælpere til opgaver i Events og Kommunikationsstøtte i vicedirektørområdet Forskning og Eksterne Relationer.

Der er tale om henholdsvis en fast stilling og en midlertidig stilling – den sidste i perioden 1. april til 1. oktober 2018.


Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil bl.a. bestå af følgende:
  • svare på generelle spørgsmål om Aarhus Universitet, både personlige, telefoniske og skriftlige på både dansk og engelsk
  • indgå i universitetets besøgstjeneste, som består af rundvisninger på universitetet og i Universitetsparken (på dansk og engelsk)
  • modtage bestillinger, pakke og udsende konferencevarer
  • hjælpe gæster med at finde de rette personer, kontorer, bygninger og mødelokaler udsende informationsmateriale
  • booke mødelokaler
  • hjælpe til ved konferencer og arrangementer på universitetet
  • opdatere kontaktdatabase
  • hjælpe med forefaldende kontorarbejde
  • anvende Microsoft Outlook, Microsoft Office-pakken, databaser, journalsystem og lejlighedsvis redigere hjemmesider ved hjælp af universitetets CMS-system. 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er åben, hjælpsom, servicemindet og imødekommende, har gode engelskkundskaber, har flair for IT og tør tale til en forsamling.

Du må gerne have gennemført et til to år af dit studium.


Om Events og Kommunikationsstøtte

Du bliver en del af et team, som består af en chef for Events og Kommunikationsstøtte, 18 kommunikationsmedarbejdere og to andre studentermedhjælpere. Vi har en travl hverdag i et uformelt arbejdsmiljø, så du skal have lyst til at tage fat og kunne arbejde selvstændigt.

Se mere om afdelingen her: http://medarbejdere.au.dk/administration/administration/au-forskning-og-eksterne-relationer/events-og-kommunikationsstoette/

Vi sørger for oplæring, så du får informationer om Aarhus Universitet, administrationens afdelinger, Events og Kommunikationsstøtte og de mest almindelige spørgsmål.


Løn og ansættelsesvilkår

For begge ansættelser gælder, at du vil blive ansat til en arbejdstid på gennemsnitlig 8 timer om ugen fordelt på 1-2 faste ugentlige arbejdsdage – og dertil kommer rundvisninger og ad hoc-opgaver.

Ansættelse sker som HK studerende efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

Arbejdsstedet er Fredrik Nielsens Vej 5, bygning 1448, 8000 Aarhus C.


For yderligere oplysninger om stillingen

Du kan få flere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Charlotte Boel på tlf. 8715 3038 eller mail cbo@au.dk


Ansættelsesprocessen

Skriv venligst i din ansøgning, hvilken stilling er du mest interesseret i – den varige eller den midlertidige.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 og 12.

Tiltrædelse er 1. april 2018 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

13.03.2018
Søg stilling online her



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.