Teknisk administrative stillinger

Studentermedhjælper til ST Kommunikation (web), Aarhus Universitet 973004

Studentermedhjælper til ST Kommunikation (web), Aarhus Universitet

Det administrative center på Science and Technology, Aarhus Universitet, søger en studentermedhjælper snarest muligt til 1st line support til CMSet TYPO3. Du bliver tilknyttet ST Kommunikation. Er du serviceminded, selvstændig og har du flair for digitale medier, så kan du være med til supportere STs webredaktører, som arbejder på vores mange og alsidige domæner. Arbejdstiden er gennemsnitlig 12 timer/uge. Læs mere om AUs CMS TYPO3 på siden typo3.au.dk.

Du kommer til at varetage mange af de webopgaver, som lander i STs supportsystem. Arbejdet er webbaseret, men du vil få tildelt en arbejdsplads i afdelingen. Besøg hos redaktører kan i nogle tilfælde være en fordel. Du er i tæt dialog med redaktørerne under løsning af opgaverne. Vi har brug for en medarbejder, som:

Kender til CMS-systemer (gerne TYPO3) - uden nødvendigvis at være kodehaj
Har nemt ved at lære nyt
Kan give support og vejledning til redaktørerne på Science and Technology
Er teknisk minded
Har evne til at vejlede forskellige mennesker
Kan arbejde både med udfordrende opgaver og mere rutineprægede opgaver
Er omhyggelig, grundig og ansvarsfuld
Har lyst til at blive en del af en afdeling på 10 medarbejdere inkl. tre studentermedhjælpere

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

For yderligere information kontakt: Marianne Sodemann, webkoordinator, msodemann@au.dk, 5144 7099.

Hvis ovenstående lige er dig, så glæder vi os til at høre fra dig! Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens 34 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.05.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.