Videnskabelige stillinger

Adjunkt-stilling i epigenetik i iPSYCH (The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research) på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital 961078

iPSYCH
iPSYCH projektet (http://ipsych.au.dk/) blev oprettet i marts 2012 for at identificere genetiske, epigenetiske samt miljømæssige årsager til fem psykiske lidelser (autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression) med henblik på en bedre sygdomsforståelse samt bestemmelse af mulige behandlingsmål. Perspektiverne er således at kunne tilbyde bedre forebyggelse og individualiseret behandling. Alle fem lidelser bliver undersøgt gennem genetiske studier (GWAS, WES), celleforsøg og populationsbaserede registerundersøgelser af miljømæssige risikofaktorer.

Stillingsbeskrivelse
På Translational Neuropsychiatry Unit (TNU), Institut for Klinisk Medicin på Health, Aarhus Universitetshospital er en tidsbegrænset stilling (3 år) som adjunkt i epigenetik ledig til besættelse den 1. marts 2018 (eller snarest herefter). Stillingen kan søges af molekylærbiologer, genetikker, bioinformatikker eller personer med anden relevant baggrund inden for det sundhedsvidenskabelige område. Der vil være behov for at udføre det daglige arbejde til dels på TNU og dels på Institut for Biomedicin på Health, Aarhus Universitet.

Stillingen omfatter epigenetiske studier, deriblandt analyse af DNA methylering og histon modifikation i humane prøver så vel som i in vivo og in vitro modeller. I arbejdet indgår der både praktisk laboratoriearbejde og bioinformatiske analyser. Den, der ansættes, forventes at fungere som selvstændig projektleder og samtidigt samarbejde med eksisterende grupper på fagområdet med det formål at styrke iPSYCH’s fokus på interaktioner mellem genetik, miljø og epigenetik.

Ydermere forventes det, at den der ansættes i stillingen kan lede selvstændige projekter på internationalt niveau, vejlede studerende samt undervise i medicinsk genetik og Neuroscience henholdsvis ved Institut for Biomedicin og på TNU.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er motiveret og interagerende med følgende kvalifikationer:
• En ph.d. i biovidenskab
• Erfaring i molekylær- og celle- biologi herunder med kendskab til basale molekylærbiologiske metoder som qPCR, immunofarvning, flow cytometry, immunoblotting og genomisk editering
• Erfaring med ”next generation sequencing” herunder med kendskab til biblioteksdannelse, sekventering og data analyse
• Erfaring indenfor epigenetik herunder analysemetoder som MeDIP, ChIP og pyrosekventering på meget små mængder biologisk materiale
• Kendskab til mentale lidelser
• Dokumenteret erfaring med dyreforsøgsarbejde
• Selvstændig planlægning og udførelse af forskningsprojekter
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner
• Gode engelskkundskaber

For yderlig information kontakt Professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin (anders@biomed.au.dk), Professor Ole Mors (nielmors@rm.dk), Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Formalia og henvisninger

  • Vedrørende ansættelsesproceduren henvises til ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til Akademikerne.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

    Ansøgning

    Ansøgningen skal vedlægges curriculum vitae, eksamensbevis, publikationsliste, forskningsplan samt undervisningsportfolio. Op til 10 af de for stillingen mest relevante publikationer skal medsendes. Såfremt du har en bedømmelse inden for samme stillingsbetegnelse (udarbejdet efter 1. marts 2016 på AU, Health), kan denne vedhæftes ansøgningen.

    Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til fakultetets Vejledning for ansøgere samt AUs Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio.

    Bedømmelsesudvalget kan beslutte at inddrage ikke indsendt materiale i forbindelse med udvalgsarbejdet. Ansøgeren vil i givet fald blive underrettet herom og da være forpligtet til at indsende materiale, medmindre ansøgningen trækkes tilbage.

    Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

    Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

  • Ansøgningsfrist

    Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

    15.02.2018
    Søg stilling online her

    Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.