Videnskabelige stillinger

Professorat i neurovidenskabelig psykologi 965813

Ved Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet er et professorat i neurovidenskabelig psykologi ledigt til besættelse. Der er tale om en fuldtidsstilling med start snarest muligt efter endt bedømmelse.

Jobbeskrivelse
Professoratet er en varig stilling med forsknings- og undervisningsforpligtelse inden for det psykologisk neurovidenskabelige fagområde. Det forventes, at den, der ansættes i stillingen, påtager sig forskningslederansvar i fht udvikling og bevillingshjemtag til området samt deltager i instituttets daglige aktiviteter så som seminarer, workshops o.lign., påtager sig vejledning af studerende og phd. studerende samt administrative og organisatoriske opgaver.

Dine kvalifikationer
Ansøgeren til stillingen forventes at have indgående teoretisk viden om området samt omfattende forskningserfaring med eksperimentel undersøgelse af forholdet mellem psykologiske og neurobiologiske faktorers samspil i forståelse og behandling af psykologiske symptomer og lidelser - herunder erfaring med neurovidenskabelige undersøgelsesmetoder (testning og/eller skanningsteknik) og/eller neuropsykologisk rehabiliteringsarbejde.

Da den, der ansættes i stillingen, skal deltage i samtlige af instituttets hovedaktiviteter, herunder eksamination og administration, fordres det, at ikke dansktalende ansøgere inden for en kortere periode (max 2 år) tilegner sig de fornødne danskkundskaber.

Det er et krav for at opnå varig ansættelse som professor ved Aarhus BSS, at du forud for ansættelsen har gennemført fakultetets kursus i vejledning samt fakultetets kursus i blended Learning – Go Online, ved Center for Undervisning og Læring. Har du ikke gennemført kurserne inden ansættelsen, vil ansættelsen blive betinget af, at kurserne gennemføres inden for fem år.

Hvem er vi
Psykologisk Institut er et af seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige samfundsvidenskabelige og erhvervsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Psykologisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

På Psykologisk Institut underviser og forsker vi i de mest betydningsfulde fagområder inden for psykologi. Instituttet beskæftiger omkring 45 akademiske medarbejdere og 40-45 ph.d.-studerende. Vores forskere har en stærk tradition for at samarbejde med danske såvel som internationale forskere fra mange forskellige fagområder som fx sundhed, psykiatri, uddannelse, pædagogik, lingvistik, filosofi, religion, virksomhedsledelse, økonomi og neurovidenskab. Vi fokuserer også i stigende grad på at udvide vores forskning og undervisning, så de også inkluderer fagområder som organisationsudvikling, virksomhedsledelse og HR.

Du kan læse mere om Psykologisk Institut på: http://psy.au.dk/.

Yderligere information
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Institutleder, Professor Jan Tønnesvang, tlf. +045 8716 5796, e-mail jan@psy.au.dk

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Mette Fisker Præstegaard, Tlf.: +45 871 52497, E-mail: mfp@au.dk

Tjenestestedet er Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 11, 8000 Aarhus C    


Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:

Ansøgning
Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
Publikationer. Op til 10 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 5 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her.

Bedømmelsesprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Læs mere om Aarhus BSS professoratspolitik her.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

16.04.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.