Du er her: AU » Om AU » Ledelse » pris2006

Aarhus Universitets Prisopgaver for 2006

I henhold til regler vedrørende pris­opgaver ved Aarhus Universitet, ved­taget den 12. juni 1997 (fås på Journal­kon­to­ret og kan ses på www.au.dk/da/63-02.htm), er der udskrevet følgende pris­opgaver:

Det Humanistiske Fakultet

Filosofi

Der ønskes en sammenligning af forholdet mellem historieopfattelsen og den politiske filosofi hos Rousseau og Hegel.

Klassisk Arkæologi

Der ønskes en undersøgelse af fænomenet ikonoklasme i senantikken på grundlag af de arkæologiske og skriftlige vidnesbyrd.

Kunsthistorie

 

A

En undersøgelse af naturens status i samtidskunsten. Mulige delspørgsmål kunne eksempelvis være: Opfattes den natur, kunsten forholder sig til, som konstrueret eller førkulturel, passiv eller aktiv, æstetisk eller etisk udfordrende?

 

B

Redegør for én eller flere selvvalgte problemstillinger inden for feltet ’ord og billede’. Mulige emner kunne eksempelvis være billedanalysens italesættelse  af billeder, forholdet mellem værk og titel, skrift som billeder og billeder som skrift.

 

Medievidenskab

EU’s mediepolitik

Fristen for besvarelse af prisopgaver under Det Humanistiske Fakultet er fredag den 1. september 2006.

Besvarelsen afleveres på Fakultetssekretariatet

Det Humanistiske Fakultet

Bygning 453, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C, senest kl. 12.00 på ovennævnte dato.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Jura

”Der ønskes en redegørelse for spørgsmålet om grundrettighedernes anvendelse i privates indbyrdes retsforhold”.

 Fristen for besvarelse af prisopgaver under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er fredag den 5. januar 2007.

Besvarelsen afleveres på Fakultetssekretariatet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Ndr. Ringgade, bygning 327, 3., lokale 326, 8000 Århus C, senest kl. 12.00 på ovennævnte dato.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakul­tet, Det Teologiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fa­kultet har ikke øn­sket at udskrive prisop­gaver for 2006.

En prisopgave kan have indtil 3 forfattere. Såfremt en besva,relse har mere end én for­fatter, skal forfatter­nes andel i arbejdet kun­ne adskilles. Det skal af selve besvarel­sen eller af en vedlagt erklæring fremgå, hvilke dele af arbejdet hver af forfatterne er an­svarlig for.

Besvarelserne skal afleveres i 3 ek­­­­s­em­plarer i tydelig håndskrift eller ma­skinskre­vet; de indleveres under navn.

Forfatteren skal samtidig med ind­levering af en prisopgave afgive skriftlig erklæring om, at besvarel­sen ikke tidligere har været indle­veret til samme eller en anden ud­dannelses­institution til bedømmelse. Den­ne erklæring skal desuden indeholde navn, adresse, fødselsdato og -år (til brug ved evt. udstedelse af bevis).

Prisen består enten i en guldmedalje eller i bedømmelsen “accessit”. Be­døm­mel­sen “accessit” ledsages af et kontant beløb. Rektor udsteder tillige et bevis, hvoraf det fremgår, at det pågældende fakultetsråd har beslut­tet at belønne be­svarelsen med uni­versitetets guld­medalje eller med bedøm­melsen “accessit”.

Et eksemplar af hver besvarelse opbevares i universitetets arkiv, hvor­fra de kan udlånes til forfatter­ne eller til andre, som har ind­hentet forfatternes skriftlige samtykke der­til.

Bedømmelsen kan forventes afslut­tet 6 må­neder efter indleveringen.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk