Du er her: AU » Om AU » Ledelse » Bestyrelsen » 2005 » 4-2005 » pkt4

Udviklingskontrakten

Pkt. nr.  4

Sagsfremstilling:

4.A. Status for udviklingskontrakten (se bilag)

Der vedlægges generel status for arbejdet med udviklingskontrakten mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Den overordnede melding er, at der er fremdrift i arbejdet og flere af resultatmålsætningerne er således opfyldt eller tæt på at være opfyldt.

 4.B. Status for de seks fokusområder (se bilag)

Der vedlægges sammendrag af indhold og status for de seks fokusområder. Selvom de seks fokusområder har haft forskellige udgangspunkter kan der generelt meldes om fremdrift i arbejdet. På nogle af fokusområderne var arbejdet allerede i gang inden udnævnelsen til fokusområde, mens andre fokusområder først er blevet ”løbet i gang” efter udnævnelsen. Derfor er der på nogle fokusområder blevet arbejdet med konkrete aktiviteter og på andre med organisering af det fremtidige arbejde.

4.C. Ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser under UK2 (jf. pkt. 5)

Under forudsætning af bestyrelsens godkendelse er Aarhus Universitet klar til at søge om godkendelse af 4 civilingeniøruddannelser, en uddannelse i moderne arabisk samt en engelsksproget kandidatuddannelse i International Studies.

4.D. Samarbejde med HIH (se bilag)

Den 8. juli afsendte AU og HIH ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet om ministrenes godkendelse af, at HIH pr. 1. januar 2006 indfusioneres i Aarhus Universitet som et semi-selvstændigt center under navnet ”Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen” (AU-HIH). De respektive ministerier har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Der gives en mundtlig redegørelse for sagens stilling.

4.E. Benchmarking

Aarhus Universitet vil sondere muligheden for et nærmere samarbejde med udvalgte europæiske universiteter. Imens overvejer MVTU sin position og har i den forbindelse bedt om møder med alle universiteterne enkeltvis.

4.F. Ikke-økonomiske nøgletal (bilag eftersendes)

Universitetet arbejder på at etablere en rutinemæssig overvågning af ikke-økonomiske nøgletal – herunder også indikatorerne for resultatmålene i UK2.

4.G. Tidsplan for udkast til UK3

Der foreligger et udkast til en tidsplan for UK3, der skal være underskrevet af ministeren den 1. april 2006 (jf. bilag til pkt. 4.A.).


Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen efter drøftelse tager orienteringen til efterretning og tiltræder tidsplanen.


Bilag:

4.A.1 UK2 – Status medio 2005

4.B.1 Sammendrag af fokusområder

4.D.1 Ansøgning om fusion mellem HIH og AU

4.F.1 Ikke-økonomiske nøgletal


J.nr. AU-2005-017-009

Kontor/Sagsbehandler:  Led/mvr                                                                                                                     

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk