Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde den 9. juni 2005
Til stede:
Jens Bigum, formand
Jens Ulrik Andersen
Dina Bloch
Jørgen Grønnegård Christensen
Kirsten Jakobsen
Annette Kruhøffer
Kasper Rasmussen
Johannes Riis
Arne Rolighed
Rektorat
Katherine Richardson
1. Samarbejde med andre institutioner (lukket punkt)
Bestyrelsen behandlede rapporten fra arbejdsgruppen om etablering af Handels- og Ingeniørhøjskolen (HIH) som et semi-selvstændigt center under Aarhus Universitet gennem en fusion.
Arbejdsgruppen blev nedsat af bestyrelserne for HIH og AU i efteråret 2004 med det formål at udarbejde et grundlag, hvorpå bestyrelserne kunne tage stilling til, om der skal arbejdes for en sammenlægning af de to institutioner.
Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med rapporten som helhed, og besluttede at gå videre med planen om at etablere et tættere og forpligtende samarbejde mellem HIH og AU, evt. gennem en fusion.
Bestyrelsen noterede sig dog, at flere emner, som var berørt i rapporten herunder økonomi og samarbejdsflader mellem de faglige miljøer, yderligere skal belyses, inden de endelig rammer for en fusion vil kunne besluttes.
Bestyrelsesformanden fik bemyndigelse til at arbejde videre med sagen indtil det næstkommende bestyrelsesmøde.
Det blev noteret, at formanden kan medvirke til udarbejdelse og indsendelse af en ansøgning om fusion til de relevante ministerier, hvis det skønnes at være i sagens bedste interesse.




