Årsrapport og regnskab for 2005
Sagsfremstilling:
Det eksterne regnskab og pengestrømsopgørelsen findes i kapitel 6 i udkast til årsrapport 2005. Årets resultat er et overskud på 1,9 mio. kr. Resultat af ordinær drift er et underskud på 10,8 mio. kr. Årets ordinære driftsindtægter er på 2.402,6 mio. kr., årets driftsomkostninger på 2.413,4 mio. kr. og de finansielle poster på netto 12,7 mio. kr. Den likvide beholdning var 589 mio. kr. pr. 31. december 2005 og egenkapitalen på 109,2 mio. kr.
Årsrapporten indeholder desuden beretning og afrapportering af målene i Udviklingskontrakt 2005, jf. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinjer.
Årsrapporten er gennemgået af institutionsrevisor, jf. det vedlagte protokollat. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det interne regnskab fremlægges i form af 4. kvartalsrapport 2005. I det interne regnskab er internt køb og salg ikke elimineret i modsætning til, hvad der gælder for det eksterne regnskab. Årets resultat er noget bedre end forventet i det vedtagne budget og i 3. kvartalsrapport. Dette skyldes primært godtgørelse af energiafgifter, som er medtaget, idet det nu er blevet afklaret, at universiteterne har ret til godtgørelse.
Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen godkender regnskabet og underskriver årsrapport 2005.
Bilag:
3.A.1. Udkast til Årsrapport 2005.
3.A.2. Institutionsrevisors protokollat om udkast til årsrapport for 2005.
3.A.3. Økonomirapport nr. 4 - 2005 (internt slutregnskab for 2005) bestående af:
• Notat om økonomirapport nr. 4 – internt slutregnskab 2005 (side 1-2).
• Internt regnskab for 2005 fordelt på hovedarter for AU i alt og fordelt på hovedområder (s. 3-9).
• Internt regnskab for 2005 fordelt på delregnskaber for AU i alt og fordelt på hovedområder (s. 10-16).
3.A.4. Rigsrevisionens vurdering af Aarhus Universitets årsrapport for 2005.




