INDLEDNING

Denne statusrapport til bestyrelsen rummer første afrapportering af udviklingskontrakten mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for 2006-2008.

Der er kun gået ca. 4 måneder siden kontraktens underskrivelse. Denne statusrapport er primært beskrivende og lægger vægt på at redegøre for de eksisterende og planlagte aktiviteter, der bidrager til at opfylde udviklingskontraktens mål. Samtidig har det været væsentligt at redegøre for de – få – områder, hvor der umiddelbart kunne tegne sig problemer med at opfylde udviklingskontraktens mål. På nuværende tidspunkt giver det kun begrænset mening at afrapportere mange af kontraktens indikatorer kvantitativt.

Konsekvenserne af kommende fusioner er stort set ikke berørt. Det er dog klart, at såfremt fusionerne som forventet træder i kraft 1. januar 2007, vil det få væsentlig indflydelse på mange af de områder, udviklingskontrakten berører.

FORSKNING

Fokusområder

I perioden 2006-2008 fortsætter universitetet arbejdet med at udvikle og styrke forskningen inden for de seks fokusområder:

1. Globalisering
2. Molekylær medicin
3. Nanoscience og nanoteknologi
4. Religion som normsætter
5. Teoretisk naturvidenskab
6. Vidensamfundet

Alle fokusområderne har udformet eller er på vej til at udforme præsentationer af fokusområderne på hjemmesiden www.au.dk/da/fokus. Hjemmesiden skal være med til at synliggøre de mange forskellige aktiviteter, der er igangsat inden for fokusområderne.

Fokusområderne følger de udarbejdede handlingsplaner med afvikling af internationale konferencer, udgivelse af publikationer, etablering af nye uddannelser og centre mv. Eksempelvis forventes september 2006 indsendt en ansøgning til VTU om godkendelse af en bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær medicin. Til fordel for fokusområdet Nanoscience og nanoteknologi igangsættes bygning af et renrum i 2006. Inden for fokusområdet Teoretisk Naturvidenskab forventes etableret mindst tre eksternt finansierede centre inden årets udgang. 

For de nyetablerede fokusområder som Globalisering og Vidensamfundet har det været centralt at etablere forskningsorganisationer og gennemføre projektudvælgelsesprocesser for fokusområderne.

For yderligere at styrke området prioriterer universitetet at tildele ph.d. stipendier til studerende inden for fokusområderne, således at der forventes at ske en fordobling af antallet af ph.d. studerende inden for disse områder i løbet af kontraktperioden.

Forskeruddannelse

Inden for alle fakultetsområder prioriteres ph.d.-området højt, og på hele universitetet forventes en betydelig forøgelse af antallet af ph.d.-studerende. Forøgelsen er dog afhængig af yderligere finansiering. Eksempelvis har man således inden for det sundhedsvidenskabelige område som et skuffende resultat i 2006 kun modtaget 7 ph.d.-stipendier fra Forskningsstyrelsen ud af 53 ansøgninger. I 2005 modtog området hele 21 ud af 22 ansøgte stipendier. Det er universitetets opfattelse, at der er behov for at udtænke en ny strategi på området.

På det sundhedsvidenskabelige område har man fra foråret 2006 indført en MD-ph.d.-ordning som en ækvivalent til 4+4-ordningen, hvor medicinske studerende indskrives prægraduat. En ny stipendiepulje forventes at bidrage til denne ordnings succes. Der arbejdes herudover på at etablere særlige kombinerede speciallæge-ph.d-forløb, som en pendant til den nyligt indførte turnus-ph.d.-ordning. På det naturvidenskabelige område forventes 100 nye ph.d.-studerende optaget i år. Det forventes, at der i efteråret 2006 opslås en række scholarstipendier, som vil bidrage til at udvide rekrutteringen fra andre universiteter, herunder også udenlandske universiteter. Endelig forventes de kommende fusioner at danne udgangspunkt for nye faglige specialiseringer, der vil tiltrække yderligere ph.d.-studerende.

Civilingeniørområdet

I efteråret 2006 opslås 8 ud af 10 planlagte nye professorater til styrkelse af det teknisk-/naturvidenskabelige område.

Internationale, tværgående graduate schools

På forskeruddannelsesområdet arbejdes der på at etablere graduate schools efter 4+4-modellen, som giver bedre mulighed for, at de bedste kandidatstuderende kan udvælges til ph.d.-studiet. Universitetet har flere steder valgt at arbejde hen imod større, tværgående graduate schools, hvilket kan betyde, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at have som mål i udviklingskontrakten, at der skal være mindst 18 internationale, tværgående graduate schools i 2008 mod 8 i 2005. Eksempelvis forventer det naturvidenskabelige område at have to graduate schools i 2008, The Aarhus Graduate School of Science og The Graduate School of Engineering, og de nuværende fem forskerskoler vil på det tidspunkt være organisatorisk placeret under The Aarhus Graduate School of Science.

Inden for det humanistiske område bliver der i foråret 2007 etableret en graduate school som ramme for tværgående ph.d.-samarbejder. Også inden for det samfundsvidenskabelige område er der en tværgående graduate school på vej.

På nationalt plan forventes en massiv satsning på ph.d. – området, som kan betyder nye organisatoriske rammer for uddannelsen.

Forpligtende strategiske samarbejder med andre forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner

På det samfundsvidenskabelige område er der etableret to samarbejdsprofessorater med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut for henholdsvis en femårig og treårig periode. De forestående fusioner vil herudover naturligt medføre et styrket strategisk samarbejde med andre forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner.

I samspil med Ingeniørhøjskolen i Århus er der fra 2006 oprettet to nye bacheloruddannelser (Bioteknologi, Geoteknologi) samt en ny kandidatuddannelse (Optik og Elektronik). Der er indsendt ansøgning om godkendelse af endnu en kandidatuddannelse i Architectural Engineering. Selv om antallet af 1. prioritetsansøgere til civilingeniøruddannelserne er øget i 2006 til ca. 50 mod 14 i 2005, er det imidlertid ikke realistisk at forvente, at der vil blive 50 ph.d.-studerende inden for dette område på Aarhus Universitet, som forventet i Udviklingskontrakten. I dag er der blot en enkelt ph.d.-studerende inden for dette felt. Imidlertid forventes de kommende fusioner at give mulighed for en vækst også på dette område.

Graden af ekstern forskningsfinansiering i forhold til de samlede forskningsmidler

For at give universitetets forskere endnu bedre muligheder for at få tildelt eksterne forskningsmidler arbejdes der på universitet på at få oprettet en ny afdeling for Research Services, der kan hjælpe fakulteter, institutter og forskere i forbindelse med nationale og internationale forskningsansøgninger, etablering af forskningsalliancer og forskningsaftaler. I den forbindelse planlægger Aarhus Universitet at indgå en aftale med Forskningsstøtteenheden på Århus Sygehus om informations- og ansøgningsassistance til universitetets forskere.

Forskningspublicering i peer-reviewede tidsskrifter

I forbindelse med universitetets udviklingskontrakt for 2005 har mange fakulteter og institutter udarbejdet publiceringsstrategier. Disse strategier forventes mange steder at være med til at øge antallet af artikler i peer-reviewede tidsskrifter, hvilket inden for nogle fagområder forventes at få den konsekvens, at antallet af videnskabelige bøger/antologier og bidrag til videnskabelige bøger/antologier til gengæld vil falde. En forøgelse af antallet af ph.d. studerende i sig selv vil medføre en stigning i omfanget af forskningspublicering i peer-reviewede tidsskrifter.

Der arbejdes i regi af European Science Foundation med en afklaring af peer-review-begrebet inden for den humanistiske og teologiske forskning, som har mindre tradition for denne form for publicering. Universitetet afholder i samarbejde med Statsbiblioteket et arrangement i efteråret 2006 med den anerkendte forsker inden for bibliometri, Ton van Raan fra Universitetet i Leiden, med henblik på at udvikle en retvisende måling af impact-faktoren for forskningspublikationer.

Uddannelse

Gennemførelse og ophør

Aarhus Universitet har i udviklingskontrakten redegjort for de begrænsninger, der ligger i anvendelsen af rektorkollegiets nøgletal 17 til opgørelse af de studerende gennemførelse og frafald. En del af ophøret kan skyldes skift til andre uddannelser, hvilket er i overensstemmelse med Bolognaprocessens intentioner om fleksibilitet i uddannelserne, men der arbejdes aktivt på at undgå et unødvendigt frafald. Det er målet, at de studerende så hurtigt som muligt gør sig klart, om de har valgt den rette uddannelse. Kvalificeret vejledning, studiestartforbedringer og en mere sammenhængende tilrettelæggelse af uddannelsernes forløb kan være midler til at nå en sådan afklaring.

Det er ligeledes væsentligt, at gennemførelsen generelt forbedres, uden at kvaliteten af uddannelserne sænkes. På alle fakulteterne overvejes det derfor nøje, hvilke virkemidler der mest hensigtsmæssigt kan bringes i anvendelse. De seneste års store studiereformer har blandt andet haft til formål at øge gennemførelsen og mindske frafaldet. Det er forventningen, at effekten heraf vil vise sig de kommende år.

Universitetet har haft succes med at rekruttere bedre studerende ved at nedsætte antallet af studiepladser på en række humanistiske uddannelser for 2006-optaget og samtidig få flere ansøgere. Alt andet lige betyder det, at de nye studerende har bedre forudsætninger for at gennemføre studiet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet overvejer muligheden for tilsvarende at fastlægge ændrede og måske skærpede optagelseskrav til uddannelserne med en forventning om bedre gennemførelse. 

Ny metode til måling af uddannelsesproduktion

Aarhus Universitet ønsker at synliggøre omfanget af meritérbare eksamener bestået ved universitetet og vil derfor udvikle en metode, der også kan måle de enkelte ophørte studerendes uddannelsesdele. Arbejdet med udviklingen af en sådan mere retvisende kvantitativ måling af universitetets bidrag til den samlede kompetenceforøgelse er forankret i en Nøgletalsgruppe nedsat af Studieudvalget. Gruppen vil i løbet af 2006 udarbejde én eller flere modeller for opgørelse og illustration af området. På den baggrund vil Studieudvalget fremlægge en konkret model med henblik på systematisk implementering af modellen primo 2007.

Det konkrete arbejde med forøgelse af det årligt antal optjente ECTS-point pr. studerende foregår i de faglige miljøer og bygger i vid udstrækning på de initiativer, der tidligere er beskrevet i forbindelse med gennemførelse og ophør.

Det skal i den forbindelse nævnes, at formuleringen af indikator 10 i Udviklingskontrakten er uklart formuleret. Den skal hedde: ”Det er universitetets målsætning i 2008 at have forøget det årlige antal optjente ECTS-points pr. indskrevet studerende med 5 %”

Systematisk måling af dimittendernes beskæftigelsessituation

Studieudvalget havde i foråret 2006 en præliminær drøftelse af emnet. Den vil blive fulgt op i efteråret 2006, hvor blandt andet erfaringer fra NAT, SAM og HUM, som allerede har udarbejdet analyser af kandidaternes beskæftigelsessituation, vil blive inddraget. På den baggrund vil Studieudvalget udarbejde en beskrivelse af en egnet metode til systematisk måling af kandidaternes beskæftigelsessituation.

Studiemiljø og studentertilfredshed

Studieudvalget vil i september 2006 drøfte spørgsmålet på baggrund af et oplæg til en fælles model, der sikrer, at studie- og undervisningsmiljøet løbende er på dagsorden. Studieudvalget vil efterfølgende udarbejde et oplæg, der rummer både en metodebeskrivelse samt egentlige procedurebeskrivelser, så praktisk afprøvning af metode(-r) kan igangsættes ultimo 2007. På det naturvidenskabelige område har man eksempelvis i 2005 foretaget en undersøgelse af studiemiljøet og forventer i år at iværksætte en række af de foreslåede tiltag til forbedring af studiemiljøet.

Efter- og videreuddannelsesaktiviteter

Aktivitetsniveauet på det bekendtgørelsesregulerede område viser i foråret 2006 en svag fremgang sammenlignet med foråret 2005. Ansøgertallet for efteråret 2006 viser imidlertid en tendens til nedgang, måske blandt andet på grund af den forhøjede deltagerbetaling, der er en konsekvens af det nedsatte taxametertilskud. Det gør det yderligere nødvendigt at overveje initiati­ver, der kan fastholde og udvikle aktivitetsniveauet, herunder genovervejelse af udbud i 2007/2008. Sekretariatet for Efter- og videreuddannelse er i kontakt med fakulteterne herom.

For at synliggøre efter- og videreuddannelsesaktiviteterne yderligere vil der ske en ajourføring af designlinjen for informationsmateriale og annoncer for udbudene 2007/08. Sekretariatet for Efter- og videreuddannelse vil endvidere udbrede kendskabet til universitetets udbud ved at deltage i messer i den resterende del af 2006. Endelig vil Det Humanistiske Fakultet gøre en særlig indsats for at synliggøre deres udbud via tompladsordningen gennem en kampagne i efteråret 2006.

Den kommercielle indtægtsdækkede kursusvirksomhed initieres og udbydes af de faglige miljøer. Der er taget initiativ til en central registrering af aktiviteternes omfang og indhold. Registreringerne vil kunne bruges i relation til både strategiudvikling og til konkrete initiativer med sigte på synergieffekter og udvikling de forskellige efter- og videreuddannelsesaktiviteter imellem.

Af konkrete aktiviteter kan nævnes, at der i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus afvikles en sommerskole som pilotprojekt sommeren 2006 med henblik på en videreudvikling af samarbejdet på efter- og videreuddannelsesområdet. Sommerskolen er en succes med over 100 deltagere.

Det Naturvidenskabelige Fakultet forventer en øget aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet for gymnasielærere; Det Humanistiske Fakultet vil styrke den kommercielle indtægtsdækkede virksomhed gennem Humanistisk Kursusvirksomhed, hvor der netop er ansat en projektleder for hele udviklingskontraktens periode. Endelig forventes indfusioneringen af Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning at medføre en væsentlig stigning i efter- og videreuddannelsesaktiviteterne.

Det eksterne samarbejde om efter- og videreuddannelse udbygges fortsat. Afkla­ring af universitetets rolle i den regionale kompetenceudvikling blev på AU’s initiativ drøftet med Region Midtjylland i august 2006, hvor en fortsat dialog blev aftalt.

Studie- og erhvervsvejledningen

Der er nedsat en task-force bestående af prorektor og de fem dekaner, der skal fastlægge strategier og målekriterier for studievejledningens organisering. Task-forcen afholdt sit første møde umiddelbart før sommerferien. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med styrkelse af studievejledningen og strukturen omkring vejledningen. Arbejdsgruppen vil snarest påbegynde arbejdet.

Bidrag til vidensamfundet

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Sammenlægningen af AU og HIH trådte formelt i kraft den 1. august 2006. HIH er herefter indplaceret som et center under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Direktionen, med den nyansatte direktør i spidsen, tiltrådte samme dag.

Der er nedsat et koordinationsudvalg, der holder sit første møde i august 2006. Desuden vil Det Samfundsvidenskabelige Fakultet deltage aktivt i koordinationsarbejdet. Det er blandt andet besluttet at ansætte en MSO–professor (Med Særlige Opgaver) på fakultetet, som skal varetage udviklingen af uddannelsessamarbejdet mellem fakultetets nuværende uddannelser og AU-HIH.

Arbejdet med etablering af integrerede efter- og videreuddannelsestilbud er igangsat og finder p.t. primært sted i relation til projekt ”Netværk om forskningsbaseret efter- og videreuddannelse”. For nuværende arbejdes med organisation af projektet, herunder styregruppe og involvering af medarbejdere ved relevante faglige miljøer ved SAM og HUM. Arbejdet med fastlæggelse af kursustilbud og planlægning af en éndagskonference i Herning i november 2006 er også påbegyndt.

Forskningsformidlende aktiviteter

Generelt vurderes det, at den nuværende aktivitet på området er høj. Det betyder, at fokus primært er på at fastholde det nuværende omfang og kvaliteten heraf.

I 2006 har Aarhus Universitet indledt et samarbejde med Politiken og Folkeuniversitetet med tilbud om særlige foredrag kaldet Forskning i fokus, hvor forskere formidler et aktuelt forskningsemne i populær form med efterfølgende debat. Der afholdes ca. et foredrag pr. måned og det er gratis at deltage.
Det Naturvidenskabelige Fakultet har haft stor succes med en forelæsningsrække med det overordnede emne "Vand" med gennemsnitlig 400 tilhørere. En ny forelæsningsrække er planlagt for efteråret 2006 med emnet "Liv".

På Det Humanistiske Fakultet vil man nedsætte en kommunikationsgruppe, der blandt andet skal systematisere en øget formidlingsindsats.

Forskerportal

Forskerportalen ”Find en forsker” bliver lanceret i slutningen af august 2006. Cirka 1.200 forskere på AU har via systemet PURE valgt forskningsområder og indtastet frie emneord. I alt er mere end 1.500 emneord valgt af mindst én forsker. Hvert emneord har gennemsnitligt 5 forskere tilknyttet som eksperter.

Forskerportalen henvender sig blandt andet til journalister, der har brug for ekspertviden inden for et bestemt område. Øvrige målgrupper er erhvervslivet og den brede offentlighed. Funktionaliteten for ”Find en forsker” og tankerne bag er testet i to omgange af inviterede journalister.

Opfindelser og patenter og omsætning af forskningsresultater

Målene i udviklingskontrakten for opfindelser og patenter og omsætning af forskningsresultater er angivet som et gennemsnit pr. år for perioden 2006-2008. Baseret på resultaterne for første halvår 2006 forventes det, at universitetet i 2006 stort set når gennemsnittet på hvert af de forskellige målepunkter. Dette kan dog ikke tages som udtryk for, at der hermed er etableret et generelt niveau, der lever op til udviklingskontraktens mål, da der på dette område kan være betydelige udsving fra år til år, og 2006 må karakteriseres som et år med særligt højt aktivitetsniveau. Der er derfor behov for en fortsat udvikling af området, hvis gennemsnittet skal nås også de kommende år.

For forskningssamarbejdsaftaler med private og offentlige virksomheder er der tale om et stadigt stigende aktivitetsniveau, og det må forventes, at målet for 2008 nås. Den stigende aktivitet ses primært inden for universitetshospitalets samarbejdsaftaler med lægemiddelindustrien. En tilsvarende stigning i aktivitetsniveauet for universitetets samarbejdsaftaler uden for universitetshospitalet ville være ønskelig, bl.a. fordi dette må ventes på sigt at få en positiv effekt på omsætningen af forskningsresultater.

Internationalisering

ECTS-label

Aarhus Universitet vil søge EU-kommissionen om tildeling af en ECTS-label i 2008, som forudsætter, at universitetet har:

• implementeret ECTS-systemet fuldt ud på samtlige uddannelser
• beskrevet Aarhus Universitet og alle dets uddannelser på dansk og engelsk i en information package
• udviklet og offentliggjort et universitært kursuskatalog, der årligt beskriver samtlige undervisnings- og kursus udbud på dansk og engelsk
• fuld implementering af ECTS-mobilitetsprogrammet for studenterudveksling, herunder brug af Learning Agreements, Transcript of records samt fuldt ud anerkendende meritoverførsel

August 2006 er ansat en projektleder til at koordinere arbejdet med at tilpasse Aarhus Universitet til ECTS-labelkravene samt udforme ansøgning til EU-kommissionen om opnåelse af en ECTS-label. En tilpasning til og indfrielse af ECTS-labelkravene vil i betydelig højere grad end tidligere synliggøre universitetets uddannelsesaktiviteter på europæisk plan og forbedre muligheden for at tiltrække de bedste studerende. Universitetet har i løbet af 2006 arbejdet med informationsindsamling om andre universiteter, der har opnået en label, samt udviklet en væsentlig del af edb-understøtningen i forhold til de oplysninger, som universitetet skal kunne præsentere elektronisk.

International studenter- og forskermobilitet

International mobilitet vægtes højt på universitetet. Det naturvidenskabelige område har ansat en medarbejder i efteråret 2006 med fokus på internationalisering og mobilitetsfremmende initiativer for at styrke feltet endnu mere. På det humanistiske område er organiseringen af det internationale felt blevet styrket, og markant flere nye engelsksprogede uddannelser og kurser tilbydes fra 2006.

Kvalitetsudvikling

Intern auditering

Den omtalte task-force, som arbejder med strategier og målekriterier for studie- og erhvervsvejledningen, skal også drøfte intern auditering. Det blev besluttet, at arbejdet med procedurer for kvalitetssikring og organisering på uddannelsesområdet placeres i tæt sammenhæng med ECTS-projektet.

Universitetspædagogik

Indsatsen inden for universitetspædagogik er højt prioriteret, og der er i særlig grad sat fokus på tiltag, der sigter på at udvikle de organisatoriske rammer for indsatsen.

Således arbejder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på at sammenlægge Enhed for Medicinsk Pædagogik med Det Regionale Videreuddannelsesråds Pædagogiske Enhed på universitetet. Det vil styrke specielt den pædagogiske indsats for at skabe større sammenhæng mellem den prægraduate lægeuddannelse og den lægelige videreuddannelse.

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejdes der for at sikre fakultetets pædagogiske center, Center for Læring og Uddannelse, en permanent forankring. Et lektorat er under besættelse og en ph.d.-studerende er tilknyttet enheden.

Ved Det Humanistiske Fakultet er et nyt professorat inden for fagområdet under besættelse.

Personaleudvikling

En tværgående arbejdsgruppe har udviklet et koncept for et kompetenceudviklingsprogram for administrative medarbejdere, kaldet AKUP, bestående af både grundmoduler, specialmoduler og temamøder. Der er truffet aftale med Danmarks Forvaltningshøjskole om gennemførelsen af den første aktivitet i slutningen af 2006.

Også på ledelsesplan er der overvejelser om at etablere kompetenceudviklingsforløb, bl.a. for nyansatte institutledere.

Med midler fra Kompetenceudviklingsfonden igangsættes der i 2006 et udviklingsprojekt for medarbejdere ved Det Naturvidenskabelige Fakultetssekretariat.

Derudover sker der en løbende videreudvikling af de igangværende aktiviteter. Det gælder bl.a. samarbejdet med erhvervsskolerne om udvikling af kursustilbud til det teknisk/administrative personale.

Benchmarking

Aarhus Universitet har taget initiativ til et benchmarkingprojekt med 5 andre nordeuropæiske universiteter. I juni 2006 var AU vært for en workshop, hvor metoder, strukturer og rollefordelinger blev drøftet. Samtidig blev det besluttet i første omgang at udvælge ekstern forskningsfinansiering og internationale masterprogrammer som emner, der skal gøres til genstand for en nærmere benchmarking-analyse.

Funding-problematikken er særdeles relevant i takt med, at projektmidler udgør en stadig større andel af forskningsfinansieringen. Derfor vil gruppen i det videre arbejde specielt skabe en dybere indsigt i universiteternes vilkår og betingelser for at kunne tiltrække projektmidler.

Når det gælder internationale masterprogrammer, er universiteterne underlagt markedets vilkår. Derfor er det vigtigt at få en dybere forståelse for de parametre, der skaber attraktive, internationale uddannelsestilbud. I det videre arbejde vil udvalgte masterprogrammer indgå i en benchmarking-analyse, som skal danne grundlag for en workshop senere på året.