Du er her: AU » Om AU » Ledelse » Bestyrelsen » 2007 » 2-2007 » Dagsorden » pkt5

pkt5

Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2007) den 26. februar 2007

Pkt. nr. 5


Dagsordenspunkt: Vederlag til bestyrelsesmedlemmer


Sagsfremstilling: Vederlaget til bestyrelsen er godkendt på BM 4-2004 den 17. maj 2004, hvor bestyrelsen tilsluttede sig notat af 10. maj 2004 fra Personale- og udviklingskontoret, som byggede på skrivelser af 13. og 26. november 2003 fra Ministeriet fra Videnskab, teknologi og Udvikling.

Videnskabsministeriet har i brev af 5. februar 2007 meddelt, at ministeriet i anledning af det omfattende arbejde med gennemførelsen af fusionerne på universitets- og forskningsområdet har foretaget nye skøn over det timeforbrug, som i 2006 har været forbundet med bestyrelsesarbejdet ved universiteterne, og universitetet bliver anmodet om at sørge for, at vederlagene for 2006 til bestyrelsesformand og øvrige eksterne medlemmer af bestyrelsen afspejler de nye skøn.

I brevet oplyses, at ministeriet fremover vil foretage årlige skøn over timeforbruget, som er forbundet med bestyrelsesarbejdet. Skønnet vil blive foretaget hvert år i begyndelsen af december, således at eventuel regulering af vederlaget i forhold til foregående år kan ske i forbindelse med udbetalingen ved årets udgang.


Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen tager videnskabsministeriets nye skøn over tidsforbruget ved bestyrelsesarbejdet til efterretning og at der udbetales vederlag til bestyrelsesformanden og øvrige eksterne medlemmer i overensstemmelse hermed.

For medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen indstilles, at universitetet fortsat kompenserer for merarbejde inden for samme beløbsramme som de eksterne medlemmers vederlag og for de studerendes repræsentanter indstilles, at der ydes et tilsvarende tilskud til de pågældende studerendes faglige organisation som kompensation for bestyrelsesarbejdet.



Bilag:  A. Brev af 5. februar 2007 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling



J.nr. AU-2003-235-011

Kontor/Sagsbehandler:  PUK/sl

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk