Sammenligning af nuværende vedtægt med udkast af 7. juni 2007 til ny vedtægt

Nuværende formulering	Forslag til ny formulering	Bemærkninger
fastsat i henhold til § 10, stk. 6, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven)	fastsat i henhold til § 10, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006 om universiteter (universitetsloven) som ændret ved lov nr. 544 af 8. juni 2006, lov nr. 295 af 27. marts 2007, lov nr. 567 af 6. juni 2007, lov nr. 570 af 6. juni 2007, samt i henhold til bekendtgørelse nr. 1463 af 13. december 2006 om ændring i styrelsesregler for en række universiteter som følge af sammenlægning med andre forskningsinstitutioner (styrelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 454 af 21. maj 2007.


Kapitel 1	Kapitel 1
Formål	Status, opgaver, grundlag, organisation

Status	Status

§ 1. Aarhus Universitet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Universitetet har hjemsted og værneting i Århus Kommune. Universitetets vedtægt godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.	§ 1. Aarhus Universitet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Stk. 2. Universitetet har hjemsted og værneting i Århus Kommune. Universitetets vedtægt godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.	Jf. universitetslovens § 1 og § 10, stk. 6.
Opgaver	Opgaver

§ 2. Aarhus Universitet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil det højeste internationale niveau, at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater og at udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund.	§ 2. Aarhus Universitet har til opgave at drive forskning, give forskningsbaseret uddannelse og yde forskningsbaseret rådgivning indtil det højeste internationale niveau, udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund.	Formuleringen er justeret med universitetets nye opgaver.
Grundlag	Grundlag

§ 3. Aarhus Universitet bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med en fuldt udbygget fagvifte.	§ 3. Aarhus Universitet bygger på det arbejdsfællesskab mellem videnskaberne, der inden for den europæiske universitetstradition karakteriserer et universitet med en fuldt udbygget fagvifte.
Stk. 2. Aarhus Universitets virksomhed foregår på grundlag af de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i videnudveksling og kulturelt samarbejde samt undervisningens forskningsbasering.	Stk. 2. Aarhus Universitets virksomhed foregår på grundlag af de principper, der er udtrykt i de europæiske universiteters Magna Charta, herunder uafhængighed, frihed i forskning, undervisning og uddannelser, gensidighed i videnudveksling og kulturelt samarbejde samt undervisningens forskningsbasering.
Stk. 3. Aarhus Universitetet respekterer etiske regler for forskningsudøvelse, herunder krav om ubestikkelighed og vederhæftighed, åbenhed for kritik og for fornyet prøvelse af præstationer og indvundne resultater.	Stk. 3. Aarhus Universitetet respekterer etiske regler for forskningsudøvelse, herunder krav om ubestikkelighed og vederhæftighed, åbenhed for kritik og for fornyet prøvelse af præstationer og indvundne resultater.
Stk. 4. Aarhus Universitetet har i kraft af sin oprettelseshistorie en forpligtelse til at bidrage til udviklingen i region og lokalsamfund.	Stk. 4. Aarhus Universitetet har i kraft af sin oprettelseshistorie en forpligtelse til at bidrage til udviklingen i region og lokalsamfund.
	Organisation
	§ 4. Aarhus Universitet organiseres som det findes hensigtsmæssigt med hovedområder, institutter, ph.d.-skoler, studienævn mv. Stk. 2. Hovedområderne omfatter fakulteter, universitetsskoler med særligt navn og særlig profil, samt faglige enheder med forskningsbaseret myndighedsrådgivning.	Bestemmelsen i § 4, stk. 1, svarer til KU's formulering. Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for universitetets organisation, jf. universitetslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.
Mål

§ 4. Aarhus Universitet ønsker, at dets virksomhed har et højt fagligt niveau, hvad enten det måles med national eller international målestok. Aarhus Universitet ønsker, at dets kandidater kendetegnes af kvalitet og anvendelighed i Danmark og i udlandet, og at dets forskning markerer sig i den internationale videnskabelige debat og i hele det internationale forskningssamarbejde.		Universitetets mål beskrives i et særligt papir.
Stk. 2. Aarhus Universitetet ønsker at udvikle videnskaben og bidrage kritisk til øget erkendelse ubundet af herskende videnskabelige og samfundsmæssige opfattelser. Aarhus Universitet ønsker derfor for sine forskere at skabe vilkår, som fremmer kreativitet og en kritisk indstilling over for opfattelser og synspunkter, der i såvel forskningen som det øvrige samfund fremstår som etablerede sandheder.
Stk. 3. Aarhus Universitet ønsker gennem sin forskning og uddannelse at bidrage til at fremme udvikling, vækst og velfærd. Aarhus Universitet ønsker derfor, at dets uddannelser, forskning og udveksling af viden med andre dele af samfundet bidrager væsentligt til udviklingen af samfundet.
Stk. 4. Aarhus Universitet ønsker at være en betydende kulturfaktor i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Aarhus Universitet ønsker derfor gennem uddannelse, forskning og samarbejde at fremme et levende og forskelligartet kulturliv.


Kapitel 2	Kapitel 2
Universitetets organisation	Bestyrelsen

Bestyrelse og rektor

§ 5. Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed.	§ 5. Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed.
Stk. 2. Rektor leder universitetet inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.		Universitetslovens § 14, stk. 1.
Fakulteter

§ 6. Universitetet er opdelt i 5 hovedområder, benævnt fakulteter: det humanistiske (HUM), det sundhedsvidenskabelige (SUN), det samfundsvidenskabelige (SAM), det teologiske (TEO) og det naturvidenskabelige (NAT).		Organisationen fastlægges af rektor inden for de rammer, bestyrelsen har fastlagt.
Stk. 2. Hvert fakultet ledes af en dekan.

Institutter

§ 7. Hvert fakultet er normalt opdelt i institutter, som er de enheder, hvor forskning og undervisning normalt finder sted.		Universitetslovens § 17, stk. 1.
Stk. 2. Institutter oprettes og nedlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor og efter indstilling fra eller høring af vedkommende fakultet. Ved oprettelsen af et institut fastlægges dettes navn på dansk og på engelsk, dets tilhørsforhold og fagområde.
Stk. 3. Dekanen kan godkende, at et institut for en periode organiseres i afdelinger.		Kompetencen fastlægges i rektors delegationsskrivelse
Stk. 4. For Retsmedicinsk Institut gælder særlige regler i henhold til bekendtgørelse om retsmedicinske institutter.
Stk. 5. Hvert institut ledes af en institutleder. Ved fakulteter uden institutopdeling varetager dekanen tillige institutlederens opgaver, jf. universitetslovens § 17, stk. 5.		Universitetslovens § 17, stk. 5.

Studienævn

§ 8. Der nedsættes et antal studienævn, der består af et lige stort antal repræsentanter valgt af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Studienævnene har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning.		Universitetslovens § 18, stk. 1, 2, og 6.
Stk. 2. Dekanen fastlægger fakultetets studienævnsstruktur.		Universitetslovens §§ 16, stk. 6, og 18, stk. 1.
Stk. 3. Studienævnet vælger selv sin formand, der sammen med næstformanden tilrettelægger nævnets møder. Studienævnet foretager indstilling til dekanen om udpegning af en studieleder blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. Studielederen forestår den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og eksamen. Studienævnsformanden kan tillige være studieleder.		Universitetslovens § 18, stk. 3-5.
Akademiske råd

§ 9. Der nedsættes et akademisk råd ved hvert fakultet, jf. § 21. Rådet har til hovedopgave at sikre fakultetets akademiske frihed.		Se kapitel 5
Centre
§ 10. Der kan inden for universitetslovens rammer oprettes centre, som er formaliserede rammer om et samarbejde, der har til formål at styrke et bestemt forsknings-, undervisnings- eller formidlingsområde.		Retningslinjer af 25. juni 2004 for centre ved Aarhus Universitet - se regelsamlingen http://www.au.dk/da/01-13.htm
Stk. 2. Centre med institutlignende karakter, hvor centerlederen tillægges kompetence som en institutleder, skal godkendes af bestyrelsen, mens øvrige centre skal godkendes af rektor eller af en dekan efter bemyndigelse fra rektor.

Skoler

§ 11. Efter godkendelse fra undervisningsministeren kan bestyrelsen godkende, at der til universitetet knyttes en skole for klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere. Ledelsen af skolen sker efter bemyndigelse fra rektor og inden for de økonomiske og administrative rammer, som bestyrelsen godkender.		Reglement for styrelsen af Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere ved Aarhus Universitet, godkendt af Undervisningsministeriet den 31. august 1994, se http://www.skt.au.dk
Udvalg

§ 12. Rektor kan oprette rådgivende udvalg.		Organisationen fastlægges af rektor.

Administration

§ 13. Til rådighed for rektor står en administration, der ledes af en universitetsdirektør.		Organisationen fastlægges af rektor
Stk. 2. Administrationen står til rådighed for lederne og de kollegiale organer i et omfang, der fastsættes efter aftale med rektor.


Repræsentantskab

§ 14. Universitets-Samvirket, Århus, blev stiftet i 1921 med henblik på at arbejde for oprettelse af et universitet i Århus og udpegede i årene 1928-1970 medlemmer til Aarhus Universitets bestyrelse.		Universitets-Samvirkets rolle i forhold til bestyrelsen ændres, bestemmelserne flyttes til ny § 12.
Stk. 2. Universitets-Samvirkets 20 - 40 udefra kommende medlemmer udgør Aarhus Universitets repræsentantskab, jf. universitetslovens § 13. Repræsentantskabet vælger selv af og blandt sine medlemmer en formand.
Stk. 3. Repræsentantskabet medvirker ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. § 17, og holdes informeret om og drøfter på det overordnede plan universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed.

Kapitel 3
Bestyrelsen

Sammensætning	Sammensætning
§ 15. Bestyrelsen består af i alt 11 medlemmer.	§ 6. Bestyrelsen består af i alt 11 medlemmer.	Uændret
- 6 medlemmer er udefra kommende.	- 6 medlemmer er udefra kommende.
- 1 medlem vælges af og blandt det videnskabelige personale ved Det Humanistiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet.	- 2 medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale.	Opdelingen i våde og tørre områder er fjernet.
- 1 medlem vælges af og blandt det videnskabelige personale ved Det Sundhedsvidenskabelige og Det Naturvidenskabelige Fakultet.
- 1 medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale.	- 1 medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale.
- 2 medlemmer vælges af og blandt universitetets heltidsstuderende.	- 2 medlemmer vælges af og blandt universitetets heltidsstuderende.
Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand og en stedfortræder for denne blandt de udefra kommende medlemmer.	Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand og en stedfortræder for denne blandt de udefra kommende medlemmer.	Uændret

Krav til bestyrelsens medlemmer
§ 16. Bestyrelsens medlemmer skal med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling tilsammen bidrage til at fremme, at universitetet opfylder sine formål.		Universitetslovens § 12, stk. 2 og 3.
Stk. 2. De udpegede medlemmer skal desuden tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 3. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer kender og respekterer de danske universiteters tradition for autonomi, forskningsfrihed og inddragelse af faglige kompetencer i beslutningsprocessen.
Stk. 4. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer gennem deres netværk og gennemslagskraft kan bidrage til at styrke universitetets legitimitet og anseelse i samfundet.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og ved udpegningen lægges vægt på, at der ikke er ensidig repræsentation af bestemte sektorer eller interesser.
Stk. 6. Der lægges vægt på, at bestyrelsen får en sådan sammensætning, at den kan indgå udviklingskontrakter med ministeriet og skabe rammer for universitetets faglige og økonomiske udvikling og fornyelse på en måde, der bygger på universitetets kerneområder og kernekompetencer, og som afspejler universitetets faglige bredde og udviklingspotentialer.

Udpegning af eksterne medlemmer	Udpegning af eksterne medlemmer
§ 17. Senest 4 måneder før udløbet af de udpegede medlemmers funktionsperiode nedsætter formanden for repræsentantskabet et udpegningsråd, der har til opgave at udpege bestyrelsesmedlemmer for den kommende periode.	§ 7. De 6 udefra kommende medlemmer udpeges af bestyrelsen på baggrund af deres kvalifikationer, herunder relevant international erfaring, og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer. Stk. 2. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer kender og respekterer de danske universiteters tradition for autonomi, forskningsfrihed og inddragelse af faglige kompetencer i beslutningsprocessen.	Tidligere § 16, stk. 3.
Stk. 2. Udpegningsrådet består af 6 medlemmer: Formanden for repræsentantskabet og et yderligere medlem udpeget af repræsentantskabet, formanden for universitetets bestyrelse og et yderligere medlem udpeget af bestyrelsen samt 2 medlemmer udpeget blandt universitetets videnskabelige medarbejdere.	§ 8. Udpegning af de udefra kommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den samlede bestyrelse på baggrund af forslag, som formanden indhenter fra blandt andet universitetet, bestyrelsesmedlemmerne og aftagerrådene. Stk. 2. Forud for bestyrelsens behandling drøftes forslagene i en rådgivningsgruppe, der består af formanden for Universitets-Samvirket og et yderligere medlem udpeget af Universitets-Samvirket, formanden for universitetets bestyrelse og et yderligere medlem udpeget af bestyrelsen samt to medlemmer udpeget blandt universitetets videnskabelige personale. Stk. 3. De udefra kommende medlemmer af bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år. Ved et medlems varige forfald inden for funktionsperioden kan et nyt medlem udpeges for den resterende periode. Genudpegning kan finde sted én gang. Stk. 4. Funktionsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne fastsættes således, at en del af de eksterne medlemmer udpeges hvert andet år.	Reglerne om udpegning af bestyrelsesmedlemmer foreslås ændret således, at bestyrelsen selv træffer beslutning om udpegning af nye medlemmer efter drøftelse i en rådgivningsgruppe, der omfatter repræsentanter for Universitets-Samvirket og for universitetets videnskabelige personale. Ny bestemmelse.
Stk. 3. Udpegningsrådet indhenter forslag til bestyrelsesmedlemmer fra blandt andet repræsentantskabet og den siddende universitetsbestyrelse. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer skal ske med respekt af den kompetenceprofil, der er beskrevet i universitetsloven og denne vedtægts § 16.
Stk. 4. Formanden for repræsentantskabet er formand for udpegningsrådet. Udpegningsrådets beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Udpegningen sker i overensstemmelse med gældende forvaltningsretlige regler.
Stk. 5. De udefra kommende medlemmer af bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang.

Valg af interne medlemmer	Valg af interne medlemmer
§ 18. Valg af medlemmer til bestyrelsen foretages som valg mellem kandidatlister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund, i overensstemmelse med universitetets almindelige valgregler, jf. kapitel 10.	§ 9. Valg af medlemmer til bestyrelsen foretages som valg mellem kandidatlister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. De nærmere regler fastsættes i valgcirkulæret.	Bestyrelsen fastsætter valgregler som grundlag for udarbejdelsen af rektors valgcirkulære
Stk. 2. Rektor er ansvarlig for afviklingen af valgene. Rektor kan nedsætte et valgudvalg og delegere opgaver til dettes formand, jf. § 49, stk. 3.
Stk. 3. Repræsentanterne for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 4 år, svarende til de udpegede medlemmers funktionsperiode.	Stk. 2. Repræsentanterne for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere for en periode på 4 år.
Stk. 4. Repræsentanterne for det teknisk-administrative personale (valggruppe III) vælges for en periode på 4 år, svarende til de udpegede medlemmers funktionsperiode.	Stk. 3. Repræsentanten for det teknisk-administrative personale vælges for en periode på 4 år.
Stk. 5. Repræsentanterne for de studerende (valggruppe IV) vælges for en periode på 1 år.	Stk. 4. Repræsentanterne for de studerende vælges for en periode på 1 år.
Stk. 6. Genvalg kan finde sted, dog således at den samlede funktionsperiode højst kan være 8 år.	Stk. 5. Genvalg kan finde sted, dog således at den samlede funktionsperiode højst kan være 8 år.
Stk. 7. Hvis et valgt medlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, og der ikke er valgt en suppleant for medlemmet, foretages valg af et nyt medlem for den resterende del af medlemmets funktionsperiode efter tilsvarende regler som ved det oprindelige valg.	Stk. 6. Hvis et valgt medlem udtræder af bestyrelsen i funktionsperioden, og der ikke er valgt en suppleant for medlemmet, foretages valg af et nyt medlem for den resterende del af medlemmets funktionsperiode efter tilsvarende regler som ved det oprindelige valg.

Bestyrelsens opgaver	Bestyrelsens opgaver
§ 19. Bestyrelsen har følgende opgaver:	§ 10. Bestyrelsen varetager de opgaver, der fremgår af universitetsloven, §§ 10 - 11.	Alternativt beholde den nuværende opregning af opgaver?
1) Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling, jf. universitetslovens § 10, stk. 1.		Universitetslovens § 10, stk. 1
2) Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer, således at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål, jf. universitetslovens §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 1.		Universitetslovens §§ 10, stk. 3, og 11, stk. 1.
3) Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen, jf. universitetslovens § 10, stk. 4.		Universitetslovens § 10, stk. 4.
4) Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet, jf. universitetslovens § 10, stk. 5.		Universitetslovens § 10, stk. 5.
5) Bestyrelsen godkender udbud af nye uddannelser samt nedlæggelse af uddannelser.		Udgår. Bestyrelsen fastsætter en procedure for godkendelse af nye uddannelser, således at kun større ændringer forelægges bestyrelsen.
6) Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren, jf. universitetslovens § 10, stk. 6.		Universitetslovens § 10, stk. 6.
7) Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse, jf. universitetslovens § 10, stk. 7.		Universitetslovens § 10, stk. 7
8) Bestyrelsen indgår universitetets udviklingskontrakt med ministeren, jf. universitetslovens § 10, stk. 8.		Universitetslovens § 10, stk. 8
9) Bestyrelsen varetager øvrige opgaver, som efter gældende regler, herunder fondsvedtægter, er henlagt til bestyrelsen. Bestyrelsen varetager herunder opgaver, der i reglerne er henlagt til konsistorium, indtil de pågældende regler er ophævet eller ændret.		Udgår
10) Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evalueringer og opfølgning heraf.		Bemærkningerne til universitetsloven (L 125, 2003)
Stk. 2. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets ansatte, bortset fra rektor og universitetets øvrige øverste ledelse, eller vedrørende studerende, jf. universitetslovens § 10, stk. 9.		Universitetslovens § 10, stk. 9

Bestyrelsens arbejde	Bestyrelsens arbejde

§ 20. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre.	§ 11. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre.	Uændret
Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles for lukkede døre, jf. § 20, stk. 1, kan undtages for offentlighed, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.	Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles for lukkede døre, kan undtages fra offentlighed, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.
Stk. 3. Efter aftale med bestyrelsesformanden orienterer rektor om bestyrelsens arbejde og beslutninger.	Stk. 3. Efter aftale med bestyrelsesformanden orienterer rektor om bestyrelsens arbejde og beslutninger.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. I forretningsordenen kan bestyrelsen fastsætte en procedure for tilrettelæggelse af bestyrelsens møder.	Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. I forretningsordenen kan bestyrelsen fastsætte en procedure for tilrettelæggelse af bestyrelsens møder.

	Kapitel 3
	Repræsentantskab

	§ 12. Universitets-Samvirket, Århus, blev stiftet i 1921 med henblik på at arbejde for oprettelse af et universitet i Århus og Universitets-Samvirket udpegede i årene 1928-1970 medlemmer til Aarhus Universitets bestyrelse.	Tidligere § 14.
	Stk. 2. Universitets-Samvirkets udefra kommende medlemmer udgør Aarhus Universitets repræsentantskab, jf. universitetslovens § 13. Repræsentantskabet vælger selv af og blandt sine medlemmer en formand.	Bestemmelsen om antal udgår.
	Stk. 3. Repræsentantskabet rådgiver ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer og holdes informeret om og drøfter på det overordnede plan universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed.	Formuleringen er ændret til rådgivning.

	Kapitel 4
	Aftagerråd og aftagerpaneler


	§ 13. For hver universitetsskole nedsætter rektor efter indstilling fra dekanen et aftagerråd med de opgaver, der fremgår af styrelsesbekendtgørelsen, § 5, stk. 5 og § 5 a, stk. 4.	Alle uddannelser forudsættes tilknyttet et hovedområde.
	§ 14. For hvert fakultet nedsætter rektor efter indstilling fra dekanen et eller flere aftagerpaneler med de opgaver, der fremgår af universitetslovens § 13 a, stk. 2 og 3.

Kapitel 4	Kapitel 5
Akademiske råd	Akademiske råd

§ 21. Ved hvert fakultet nedsættes et akademisk råd. Efter indstilling fra det siddende akademiske råd beslutter rektor rådets størrelse og sammensætning for den kommende valgperiode.	§ 15. Ved hvert hovedområde nedsættes et akademisk råd. Efter indstilling fra lederen af hovedområdet beslutter rektor rådets størrelse og sammensætning for den kommende valgperiode.	Universitetslovens § 15
Stk. 2. Ud over formanden har det akademiske råd mindst otte medlemmer. De studerendes andel udgør 25 procent af medlemstallet ekskl. formanden. Er det beregnede tal ikke et helt tal, forhøjes til nærmeste hele tal.	Stk. 2. Ud over formanden, jf. universitetslovens § 15, stk. 5 og 6, har det akademiske råd mindst otte medlemmer. De studerendes andel udgør 25 procent af medlemstallet ekskl. formanden. Er det beregnede tal ikke et helt tal, forhøjes til nærmeste hele tal.
Stk. 3. Af og blandt det teknisk-administrative personale vælges et antal observatører til det akademiske råd. Antallet af observatører kan ikke overstige antallet af studerende i rådet.	Stk. 3. Af og blandt det teknisk-administrative personale vælges et antal observatører til det akademiske råd. Antallet af observatører kan ikke overstige antallet af studerende i rådet.
Stk. 4. Dekanen er født formand for akademisk råd.		Universitetslovens § 15, stk. 5 og 6.
Stk. 5. Valgbare og stemmeberettigede til de akademiske råd er videnskabeligt ansatte med hovedstilling ved fakultetet, herunder ansatte ph.d.-studerende, samt studerende, der er indskrevet på heltidsuddannelser ved fakultetet.
Stk. 6. Repræsentanterne for valggruppe I samt observatører fra valggruppe III vælges for 4 år ad gangen. Første valgperiode for valggruppe I og III udløber dog samtidig med bestyrelsens valgperiode, dvs. 31. januar 2008. Repræsentanterne for valggruppe IV vælges for 1 år ad gangen. Første valgperiode for valggruppe IV udløber dog den 31. januar 2005.	Stk. 4. Repræsentanter for det videnskabelige personale samt observatører for det teknisk-administrative personale vælges for 4 år ad gangen. Repræsentanter for de studerende vælges for 1 år ad gangen. Hvis der oprettes et særligt repræsentationsområde for ansatte ph.d.-studerende kan disse vælges for en kortere periode end 4 år.	Svarer til den nuværende § 21, stk. 6. Foreslået af flere fakulteter, da ph.d.-studerendes ansættelsesperiode kun er 3 år.
Stk. 7. Rektor kan afholde fællesmøder med de akademiske råd.

§ 22. Det akademiske råd har, jf. universitetslovens § 15, stk. 2, følgende opgaver:	§ 16. Det akademiske råds opgaver fremgår af universitetslovens § 15, stk. 2 og 3.
1) At udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger.
2) At udtale sig til dekanen om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
3) At indstille til dekanen om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.
Stk. 2. Akademisk råd kan, jf. universitetslovens § 15, stk. 3, udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte alle akademiske og økonomiske forhold, som dekanen forelægger.


Kapitel 5	Kapitel 6
Rektor og den øvrige øverste ledelse	Rektor og den øvrige øverste ledelse
Ansættelse og afskedigelse	Rektor

§ 23. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, prorektor(er) og universitetsdirektøren, jf. universitetslovens § 10, stk. 7.	§ 17. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, prorektor(er) og universitetsdirektøren.	Uændret Jf. universitetslovens § 10, stk. 7 (henvisning fjernet).
§ 24. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker efter reglerne om åremålsansættelse. Ansættelsesperioden er fem år med mulighed for forlængelse i indtil tre år. Genansættelse for en ny periode kan ske efter eksternt opslag.	§ 18. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker efter reglerne om åremålsansættelse.	Jf. universitetslovens § 10, stk. 11. Ansættelsesperiode ændret til de generelle regler.
Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.	Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.	Uændret
Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet, jf. universitetslovens § 10, stk. 10. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på universitetet til bestyrelsens beslutning om besættelse af rektorstillingen.	Stk. 3. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på universitetet til bestyrelsens beslutning om besættelse af rektorstillingen.	Jf. universitetslovens § 10, stk. 11 (paragrafhenvisningen fjernet)
Stk. 4. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et ansættelsesudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse.	Stk. 4. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et ansættelsesudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse.
Stk. 5. Et ansættelsesudvalg, jf. stk. 4, skal bestå af bestyrelsens formand samt repræsentanter for de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen, de videnskabelige medarbejdere ved HUM, SAM og TEO, de videnskabelige medarbejdere ved SUN og NAT, de tekniske og administrative medarbejdere og de studerende.	Stk. 5. Et ansættelsesudvalg, jf. stk. 4, skal bestå af bestyrelsens formand samt repræsentanter for de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen, det videnskabelige personale, det tekniske og administrative personale og de studerende.
Stk. 6. Bestyrelsen nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en VIP fra hvert af de fem fakulteter, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver bestyrelsen eller ansættelsesudvalget om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Stk. 6. Bestyrelsen nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en VIP fra hvert hovedområde, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver bestyrelsen eller ansættelsesudvalget om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	"5 fakulteter" er ændret til "hvert hovedområde".
Stk. 7. Ansættelsesbeslutning træffes af den samlede bestyrelse, jf. § 59, stk. 3 og § 20, stk. 4.	Stk. 7. Ansættelsesbeslutning træffes af den samlede bestyrelse.	Paragrafhenvisningen fjernet
Stk. 8. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29, stk. 1.	Stk. 8. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler.	Jf. universitetslovens § 29, stk. 1 (paragrafhenvisningen fjernet)

Rektors opgaver

§ 25. Rektor repræsenterer universitetet udadtil. Rektor varetager universitetets ledelse inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. universitetslovens § 14, stk. 1.	§ 19. Rektor repræsenterer universitetet udadtil. Rektor varetager universitetets ledelse inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. universitetslovens § 14, stk. 1.	Universitetslovens § 14, stk. 1. Evt. nøjes med at henvise til loven alle steder, hvor det er muligt?
Stk. 2. Rektor har herunder til opgave at:	Stk. 2. Rektor har herunder til opgave at:
1) Træffe afgørelse i alle sager, som ikke ved universitetsloven er henlagt til bestyrelsen, akademiske råd eller studienævn.	1) Træffe afgørelse i alle sager, som ikke ved universitetsloven er henlagt til bestyrelsen, akademiske råd eller studienævn.
2) Indstille ansættelse og afskedigelse af prorektor(er) og universitetsdirektør til bestyrelsen.	2) Indstille ansættelse og afskedigelse af prorektor(er) og universitetsdirektør til bestyrelsen.
3) Ansætte og afskedige dekaner.	3) Ansætte og afskedige dekaner og direktører for faglige enheder.	Universitetslovens § 14, stk. 4 og 5
4) Indstille budgettet til bestyrelsen og underskrive regnskabet.	4) Indstille budgettet til bestyrelsen og underskrive regnskabet.
5) Fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.	5) Fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.
6) Tegne universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.	6) Tegne universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.
7) Godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.	7) Godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.
Stk. 3. R ektor bemyndiger prorektor, universitetsdirektøren, dekaner, institutledere og studieledere til hver inden for deres område at handle på rektors vegne. Rektor kan endvidere bemyndige andre ansatte til på særlige områder at handle på rektors vegne. Rektor kan pålægge en heltidsansat videnskabelig medarbejder at fungere midlertidigt i en lederstilling.	Stk. 3. R ektor bemyndiger øvrige ledere til hver inden for deres område at handle på rektors vegne, jf. § 23. Rektor kan endvidere bemyndige andre ansatte til på særlige områder at handle på rektors vegne. Rektor kan pålægge en heltidsansat videnskabelig medarbejder at fungere midlertidigt i en lederstilling.
Stk. 4. Rektor kan oprette rådgivende udvalg, jf. § 12. Rektor kan pålægge studienævn og akademiske råd at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for universitetet.	Stk. 4. Rektor kan oprette rådgivende udvalg. Rektor kan pålægge aftagerpaneler, aftagerråd, studienævn, ph.d.-udvalg og akademiske råd at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for universitetet.
	Stk. 5. Rektor udarbejder en standardforretningsorden til brug for akademiske råd, studienævn m.fl.	Tidligere §§ 58-59 Forretningsorden for bestyrelsen Standardforretningsorden for akademiske råd Standardforretningsorden for studienævn
Prorektor	Prorektorer

§ 26. En prorektor bistår rektor i den daglige ledelse efter aftale med rektor. Hvis der ansættes flere prorektorer, fungerer én af disse som rektors stedfortræder og overtager samtlige rektors opgaver og beføjelser i dennes fravær.	§ 20. En prorektor bistår rektor i den daglige ledelse efter aftale med rektor. Hvis der ansættes flere prorektorer, fungerer én af disse som rektors stedfortræder.
Stk. 2. Prorektor ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.	Stk. 2. Prorektorer ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.
Stk. 3. § 24, stk. 1, stk. 2, 2. pkt, stk. 3 og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af prorektor. Derudover finder § 24, stk. 2, 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved ansættelse af den prorektor, der fungerer som rektors stedfortræder, jf. stk. 1.	Stk. 3. § 18, stk. 1, stk. 2, 2. pkt, stk. 3 og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af prorektor. Derudover finder § 18, stk. 2, 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved ansættelse af den prorektor, der fungerer som rektors stedfortræder.	Den netop vedtagne vedtægtsændring er indarbejdet i første kolonne. Krav om at prorektor skal være anerkendt forsker findes ikke i KU’s vedtægt.
Stk. 4. Rektor nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en VIP fra hvert af de fem fakulteter, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Stk. 4. Ved ansættelsesprocedurens startnedsætter rektor en rådgivningsgruppe, der består af en VIP fra hvert hovedområde, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	"5 fakulteter" er ændret til "hvert hovedområde".
Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.	Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.
Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe prorektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29, stk. 1.	Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe prorektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler.	Jf. universitetslovens § 29, stk. 1 (paragrafhenvisning fjernet)

Universitetsdirektør	Universitetsdirektør

§ 27. Universitetsdirektøren leder universitetets administration, jf. § 13.	§ 21. Universitetsdirektøren leder universitetets administration.
Stk. 2. Universitetsdirektøren ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.	Stk. 2. Universitetsdirektøren ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra rektor.
Stk. 3. Universitetsdirektøren ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Universitetsdirektøren skal have erfaring med administration og ledelse.	Stk. 3. Universitetsdirektøren ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Universitetsdirektøren skal have erfaring med administration og ledelse.
Stk. 4. Rektor nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en administrativt ansat medarbejder fra hvert af de fem fakulteter og én fra universitetets fællesområde. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Stk. 4. Ved ansættelsesprocedurens startnedsætter rektor en rådgivningsgruppe med repræsentanter for universitetets administrativt ansatte personale. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Sammensætningen af rådgivningsgruppen er justeret.
Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.	Stk. 5. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.
Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe universitetsdirektørens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens 29, stk.1.	Stk. 6. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bringe universitetsdirektørens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler.	Jf. universitetslovens § 29, stk. 1 (paragrafhenvisning fjernet)

Kapitel 6	Kapitel 7
Dekaner	Ledelse af hovedområder
Ansættelse og afskedigelse

§ 28. Rektor ansætter og afskediger dekaner, jf. universitetslovens § 14, stk. 4.
Stk. 2. Dekaner ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker efter reglerne om åremålsansættelse. Ansættelsesperioden er fem år med mulighed for forlængelse i indtil tre år. Genansættelse for en ny periode kan ske efter eksternt opslag.	§ 22. Rektor ansætter ledere af hovedområder. Dekaner og direktører for faglige enheder ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse af dekaner sker efter reglerne om åremålsansættelse.	Universitetslovens § 14, stk. 4 og 5 Ansættelsesperiode ændret til de generelle regler.
Stk. 3. Dekanen skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.	Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.	Universitetslovens § 16, stk. 2.
	Stk. 3. Direktøren for en faglig enhed skal så vidt muligt være anerkendt forsker inden for den faglige enheds fagområde, jf. lov om forskningsrådgivning, og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af opgaver efter universitetslovens § 2, stk. 4 (forskningsbaseret myndighedsrådgivning).	Universitetslovens § 16 a, stk. 3.
Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekanen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet, jf. universitetslovens § 14, stk. 10. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på fakultetet til rektors beslutning om besættelse af dekanstillingen.	Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at lederen af hovedområdet har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på hovedområdet til rektors beslutning om besættelse af stillingen.	Universitetslovens § 14, stk. 11. (paragrafhenvisningen fjernet)
Stk. 5. Rektor nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en VIP fra hvert af fakultetets institutter, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Stk. 5. Ved ansættelsesprocedurens startnedsætter rektor en rådgivningsgruppe, der består af repræsentanter for hovedområdets VIP, TAP og studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver rektor om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.
Stk. 6. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.	Stk. 6. Rektor gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.
Stk. 7. Rektor kan bringe en dekans ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29, stk. 1.	Stk. 7. Rektor kan bringe en leders ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler.	Jf. universitetslovens § 29, stk. 1 (paragrafhenvisning fjernet)

Opgaver

§ 29. Efter bemyndigelse fra rektor repræsenterer dekanen fakultetet udadtil og varetager ledelsen af hovedområdet.	§ 23. Efter bemyndigelse fra rektor repræsenterer dekanen eller direktøren hovedområdet udadtil og varetager ledelsen af hovedområdet.
Stk. 2. Dekanen har herunder til opgave at:	Stk. 2. Dekanen eller direktørens opgaver fremgår af universitetsloven §§ 16 og 16 a samt styrelsesbekendtgørelsen, §§ 5 - 5 a.	Universitetslovens §§ 16 og 16 a. Rektors delegationsskrivelse
1) Sikre sammenhæng mellem fakultetets forskning og uddannelse.
2) Sikre kvaliteten af fakultetets uddannelse, undervisning og forskning.
3) Sikre tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelse og forskning.
4) Ansætte og afskedige institutledere.
5) Nedsætte studienævn.
6) Godkende formænd og næstformænd for studienævn.
7) Udpege og afsætte studieledere efter indstilling fra studienævnene.
8) Godkende studieordninger efter forslag fra studienævnet.
9) Iværksætte turnusevalueringer af fakultetets uddannelser.
10) Eventuelt fastlægge overordnede retningslinjer for meritgodkendelser.

Prodekaner	Prodekaner og vicedirektører

§ 30. Dekanen udpeger og afsætter en eller flere prodekaner, der skal godkendes af rektor.	§ 24. Lederen af hovedområdet kan udpege og afsætte en eller flere prodekaner eller vicedirektører, der skal godkendes af rektor.
Stk. 2. En prodekan bistår dekanen i den daglige ledelse efter aftale med dekanen.	Stk. 2. En prodekan eller vicedirektør bistår lederen af hovedområdet i den daglige ledelse efter aftale med lederen af hovedområdet.
Stk. 3. Prodekaner skal være anerkendte forskere inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.	Stk. 3. Prodekanen skal være anerkendt forsker inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund. Stk. 4 . Vicedirektøren skal så vidt muligt være anerkendt forsker inden for den faglige enheds fagområder, jf. lov om forskningsrådgivning, og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af opgaver efter universitetslovens § 2, stk. 4 (forskningsbaseret myndighedsrådgivning).
Stk. 4. Udpegningsproceduren skal sikre, at prodekaner har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.	Stk. 5. Udpegningsproceduren skal sikre, at prodekaner og vicedirektører har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.
Organisation

§ 31. Dekanen kan bemyndige institutledere, studieledere, administrative medarbejdere og andre ansatte ved fakultetet til på særlige områder at handle på dekanens vegne.		Rektors delegationsskrivelse
§ 32. Dekanen skal opbygge en organisation til at løfte hovedområdets samlede opgaver med inddragelse af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 2. Dekanen holder organisationen løbende orienteret om fakultetets anliggender og rådfører sig med den i forbindelse med fastlæggelse af generelle retningslinjer for fakultetets virksomhed og udvikling, udarbejdelse af budget samt i andre sager af væsentlig betydning for fakultetet.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 3. Dekanen orienterer rektor om organisationens opbygning.		Rektors delegationsskrivelse
		Rektors delegationsskrivelse
§ 33. Dekanen kan nedsætte rådgivende organer bestående af eller med deltagelse af udefra kommende medlemmer.		Rektors delegationsskrivelse

Kapitel 7	Kapitel 8
Institutledere	Ledelse af institutter og faglige enheder på institutniveau

Ansættelse og afskedigelse
§ 34. Dekanen ansætter og afskediger institutledere, jf. universitetslovens § 16, stk. 3.	§ 25. Lederen af hovedområdet ansætter og afskediger institutledere eller sektorchefer.	Jf. universitetslovens §§ 16, stk. 3, og 16 a, stk. 5 (paragrafhenvisning fjernet)
Stk. 2. Institutledere ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker efter reglerne om åremålsansættelse. Ansættelsesperioden er tre år med mulighed for forlængelse i indtil tre år. Genansættelse for en ny periode kan ske efter eksternt opslag.	Stk. 2. Institutledere og sektorchefer ansættes efter eksternt opslag i henhold til gældende regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse af institutledere sker efter reglerne om åremålsansættelse.	Ansættelsesperiode ændret til de generelle regler.
Stk. 3. En institutleder skal have undervisningserfaring og skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for instituttets fagområde eller et i forhold til instituttet nærtliggende fagområde.	Stk. 3. En institutleder skal have undervisningserfaring og skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning, inden for instituttets fagområde eller et i forhold til instituttet nærtliggende fagområde.	Universitetslovens § 17, stk. 3
	Stk. 4. En sektorchef skal så vidt muligt være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning og skal desuden have erfaring med og indsigt i løsning af opgaver efter universitetslovens § 2, stk. 4 (forskningsbaseret myndighedsrådgivning).	Universitetslovens § 16 a, stk. 6
Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet, jf. universitetslovens § 16, stk. 9. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på instituttet til dekanens beslutning om besættelse af institutlederstillingen.	Stk. 5. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere og sektorchefer har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning til beslutningen om besættelse af stillingen.	Jf. universitetslovens §§ 16, stk. 11, og 16 a, stk. 8 (paragrafhenvisning slettet)
Stk. 5. Dekanen nedsætter en rådgivningsgruppe, der består af en 2-3 VIP, en TAP og en studerende. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver dekanen om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.	Stk. 6. Ved ansættelsesprocedurens start nedsætter lederen af hovedområdet en rådgivningsgruppe, der består af repræsentanter for VIP, TAP og studerende på instituttet eller den faglige enhed. Gruppen orienteres om udkast til opslag. Gruppen orienteres om det samlede ansøgerfelt. Gruppen får forelagt relevante indkomne ansøgninger og rådgiver om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale.
Stk. 6. Dekanen gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.	Stk. 7. Lederen af hovedområdet gennemfører ansættelsessamtaler og kan i forbindelse hermed søge intern eller ekstern bistand.
Stk. 7. Dekanen kan bringe en institutleders ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29, stk. 1.	Stk. 8. Lederen af hovedområdet kan bringe en institutleders eller en sektorchefs ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler.	Jf. universitetslovens § 29, stk. 1. (Paragrafhenvisning slettet)
Organisation
§ 35. Institutlederen skal opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver, jf. §§ 36-38.		Rektors delegationsskrivelse
		Rektors delegationsskrivelse
§ 36. Institutlederen udpeger og afsætter en eller flere viceinstitutledere. Udpegningsproceduren skal sikre, at en viceinstitutleder har faglig og ledelsesmæssig legitimitet, jf. § 34, stk. 4. En viceinstitutleder skal godkendes af dekanen. En viceinstitutleder bistår institutlederen i den daglige ledelse efter aftale med institutlederen.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 2. Hvor et institut er organiseret i afdelinger, jf. § 7, stk. 3, udpeger institutlederen en afdelingsleder for hver afdeling efter høring af afdelingen. Institutlederen kan bemyndige afdelingslederen til i enkelte sager eller grupper af sager at træffe daglige ledelsesdispositioner.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 3. Institutlederen kan udpege forskningsledere og uddelegere bestemte ledelsesopgaver til disse.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 4. Institutlederen kan nedsætte udvalg.		Rektors delegationsskrivelse

§ 37. I organisationen indgår desuden et råd, som institutlederen kan rådføre sig med ved fastlæggelse af generelle retningslinjer for instituttets virksomhed og udvikling samt i andre sager af væsentlig betydning for instituttet.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 2. I rådet skal være repræsentanter for de forskellige dele af instituttet, de forskellige grupper af medarbejdere og studerende og de forskellige arbejdsfunktioner. Ud over institutlederen besætter de videnskabelige medarbejdere 50 procent, de teknisk-administrative medarbejdere 25 procent og de studerende 25 procent af pladserne.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 3. Institutlederen orienterer dekanen om rådets sammensætning.		Rektors delegationsskrivelse

§ 38. Institutlederen kan nedsætte rådgivende organer bestående af eller med deltagelse af udefra kommende medlemmer.		Rektors delegationsskrivelse
Opgaver og kompetence

§ 39. Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, jf. universitetslovens § 17.	§ 26. Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, jf. universitetslovens § 17. § 27. Sektorchefen varetager den faglige enheds daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, jf. universitetslovens § 16 a, stk. 7.	Uændret Universitetslovens § 17 Universitetslovens § 16 a, stk. 7.
Stk. 2. Institutlederen har herunder til opgave at:		Universitetslovens § 17
- sikre kvalitet og udvikling i instituttets forskning og undervisning,
- sikre sammenhæng i instituttets forskning og undervisning,
- være ansvarlig for, at der foretages evaluering af instituttets undervisning og for opfølgningen herpå,
- være ansvarlig for opfølgning på uddannelsesevalueringer inden for instituttets område, der iværksættes på initiativ af instanser uden for instituttet.
Stk. 3. Institutlederens opfølgning på evaluering af uddannelse og undervisning sker under inddragelse af studienævn og studieleder. Institutlederen kan delegere opgaver til studielederen.

	Kapitel 9 Ph.d.-skoler, ph.d.-skoleleder og ph.d.-udvalg	Universitetslovens § 16 b

	§ 28. Lederen af hovedområdet opretter og nedlægger ph.d.-skoler.	Suppleres evt. i organisationsbeskrivelse og rektors delegationsskrivelse
	Stk. 2. Lederen af hovedområdet udpeger og afsætter en ph.d.-skoleleder for hver ph.d.-skole. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse. Udpegningsproceduren skal sikre, at ph.d.-skolelederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.	Universitetslovens § 16, stk. 4 og 11
	§ 29. Lederen af hovedområdet nedsætter ph.d.-udvalg med repræsentanter valgt af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.	Universitetslovens § 16, stk. 6. Suppleres evt. i organisationsbeskrivelse og rektors delegationsskrivelse Suppleres i valgcirkulæret
	Stk.2. Lederen af hovedområdet udpeger formænd og eventuelle næstformænd for ph.d.-udvalg efter indstilling fra det pågældende udvalg.

Kapitel 8	Kapitel 10
Studieledere	Studieledere og studienævn

Udpegning og afsættelse	Studieledere

§ 40. Dekanen fastlægger studieledernes ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen.	§ 30. Dekanen fastlægger studieledernes ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen.	Uændret
Stk. 2. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra det eller de berørte studienævn, jf. universitetslovens § 16, stk. 5. Studielederen skal udpeges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. Udpegning sker for perioder på 3 år.	Stk. 2. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra det eller de berørte studienævn. Studielederen skal udpeges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere. Udpegning sker for perioder på 3 år.	Jf. universitetslovens § 16, stk. 7
Opgaver

§ 41. Studielederen har, jf. universitetslovens § 18, stk. 5, til opgave i samarbejde med studienævnet og inden for studieordningens rammer at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen .	§ 31. Studielederens opgaver fremgår af universitetslovens § 18, stk. 5.	Universitetslovens § 18, stk. 5.
Stk. 2. Studielederen bistår institutlederen med opfølgning på evaluering af uddannelse og undervisning.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 3. Studielederen er ansvarlig for fagets studievejledning.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 4. Studielederen indstiller til institutlederen eller dekanen om ansættelse og afskedigelse af undervisningsassistenter, studenterinstruktorer og studievejledere. Ansættelse af studievejledere sker efter høring af studienævnet.		Rektors delegationsskrivelse

Kapitel 9
Studienævn

Oprettelse og nedlæggelse	Studienævn

§ 42. Studienævn oprettes og nedlægges af vedkommende dekan efter høring af de berørte institutter. Der kan oprettes studienævn for bestemte uddannelser, studieordninger eller uddannelsesretninger.	§ 32. Studienævn oprettes og nedlægges af vedkommende dekan efter høring af de berørte institutter. Der kan oprettes studienævn for bestemte uddannelser, studieordninger eller uddannelsesretninger.	Jf. universitetslovens § 18
Stk. 2. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende, dog maksimalt 18 medlemmer. Medlemstallet fastsættes af dekanen ved oprettelsen og kan ændres efter høring af det pågældende studienævn.		Universitetslovens § 18, stk. 2 og valgcirkulæret
Stk. 3. Ved fastsættelse af medlemstallet og eventuelt ved opdeling i repræsentationsområder tages hensyn til den faglige bredde inden for de uddannelsesdele, der omfattes af undervisningen.		Valgcirkulæret

Stemmeret og valgbarhed

§ 43. Bestyrelsen beslutter efter forslag fra dekanen, der hører det pågældende studienævn, om deltidsansatte lærere skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde. Hvilke grupper, der har stemmeret og valgbarhed, fremgår af valgcirkulæret, jf. § 50.		Valgcirkulæret
Stk. 2. Dekanen beslutter, efter høring af det pågældende studienævn, om studerende på deltidsuddannelser skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde.
Stk. 3. Lønnede ph.d.-studerende, der indgår i gruppen af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere (valggruppe I), betragtes som studerende ved nedsættelse af ph.d.-studienævn.

§ 44. Studienævnenes repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område.	§ 33. Studienævnenes repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område.
Stk. 2. Mindst halvdelen af lærerrepræsentanterne skal være heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.
Stk. 3. De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.	Stk. 2. De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område. Stk. 3. Nærmere regler om valget fastsættes i valgcirkulæret.

Formand, næstformand og stedfortræder	Formand, næstformand og stedfortræder

§ 45. Studienævnet vælger for 1 år ad gangen en formand, der tillige kan være studieleder. Formanden vælges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, som er medlemmer af nævnet.	§ 34. Studienævnet vælger for 1 år ad gangen en formand, der tillige kan være studieleder. Formanden vælges blandt de heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, som er medlemmer af nævnet.	Uændret Jf. universitetslovens § 18, stk. 3
Stk. 2. Blandt samme personkreds og for samme periode vælges en stedfortræder, som i tilfælde af forfald overtager formandens opgaver og beføjelser.	Stk. 2. Blandt samme personkreds og for samme periode vælges en stedfortræder, som i tilfælde af forfald overtager formandens opgaver og beføjelser.
Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.	Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.
Stk. 4. Dekanen godkender den valgte formand, stedfortræder og næstformand.	Stk. 4. Dekanen godkender den valgte formand, stedfortræder og næstformand.	Uændret Jf. universitetslovens § 16, stk. 6
Opgaver

§ 46. Studienævnene har, jf. universitetslovens § 18, stk. 6, til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder:	§ 35. Studienævnene har, jf. universitetslovens § 18, stk. 6, til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder studievejledning.	Uændret
1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,		Opregningen af opgaver udelades, - fremgår af universitetslovens § 18, stk. 6, nr. 1-5.
2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,
3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,
4) at afgøre ansøgninger om merit og om dispensationer,
5) at udtale sig om forslag til generelle retningslinjer for studievejledningen inden for det pågældende studienævns område og om ansættelse og afskedigelse af studievejledere,
6) at indstille udpegning og afsættelse af studieleder(e) til dekanen,
7) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning, herunder generelle regler om uddannelse og undervisning, og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, eller den rektor bemyndiger hertil, forelægger.
Stk. 2. Dekanen kan fastsætte retningslinjer for behandling af sager efter stk. 1, nr. 4.


Kapitel 10	Kapitel 11
Valgbestemmelser	Valg

Bestemmelser for de enkelte organer

§ 47. Reglerne om valgperiodernes længde, og om stemmeret og valgbarhed til de forskellige organer, er fastsat i §§ 18, 21, 43 og 44.	§ 36. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om valg til bestyrelsen, akademiske råd, ph.d.-udvalg og studienævn.	Øvrige bestemmelser om valg flyttes til valgcirkulæret.

Valgtidspunkt, skæringsdag, tiltrædelse

§ 48. Ordinære valg afholdes i efterårssemesteret. Ved opgørelsen af, hvilke personer der er stemmeberettigede og valgbare, anvendes 1. oktober som skæringsdag. Valgte organer tiltræder 1. februar.

Tilrettelæggelse

§ 49. Rektor er ansvarlig for afholdelsen af valgene.
Stk. 2. Rektor fastsætter de nærmere regler om valgenes afholdelse, fastsætter de nødvendige frister og forestår tilrettelæggelsen og afholdelsen af valg til bestyrelsen, de akademiske råd og studienævnene. Rektor beslutter, om valgene skal afholdes centralt eller decentralt.
Stk. 3. Rektor kan nedsætte et valgudvalg med repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Rektor udpeger formanden for udvalget og kan bemyndige denne til på rektors vegne at varetage opgaver i henhold til dette kapitel.
Valgcirkulære
§ 50. Universitetet udarbejder et valgcirkulære, der indeholder de vigtigste regler for valgene. Valgcirkulæret bekendtgøres ved offentlig fremlæggelse og på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Valgcirkulæret skal bl.a. indeholde bestemmelser om følgende:
- de enkelte organer, valgområder og mandattal,
- valgperiodernes længde,
- betingelser for stemmeret og valgbarhed,
- tidspunkt for fremlæggelse af valglister,
- frist for indsigelse mod valglister,
- regler for og frist for opstilling af kandidater og lister,
- frist for indgåelse af liste- og valgforbund,
- tidspunkt for offentliggørelse af kandidatanmeldelser,
- frist for indsigelse mod kandidatanmeldelser,
- tidspunkt for valgenes afholdelse,
- afstemningsmåden,
- afstemningssteder,
- valgets opgørelse,
- tidspunkt for offentliggørelse af valgresultater,
- frist for klage over valgene.

Valggrupper

§ 51. Vælgerne opdeles i 5 valggrupper:

Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter medarbejdere,
der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover i stillinger, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og som ikke i notatet er defineret som deltidsstillinger. Kliniske professorer og kliniske lektorer i medicin, samt kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, med et ugentligt timetal på mindst 15 timer, ligestilles med heltidsansatte videnskabelige medarbejdere med hovedstilling ved universitetet.

Valggruppe II (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter øvrige medarbejdere, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og hvis ansættelse omfatter mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det pågældende akademiske år.

Valggruppe III (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og administrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time.

Valggruppe IV (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på heltidsuddannelser.Ph.d.-studerende, der ikke i kraft af deres ansættelsesforhold hører under valggruppe I, har stemmeret og valgbarhed som studerende.
Valggruppe V (deltidsstuderende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på deltidsuddannelser.

Valglister, stemmeret og valgbarhed

§ 52. Rektor udarbejder valglister over de stemmeberettigede. Valglisterne fremlægges til eftersyn, således at indsigelse kan fremsættes inden en bestemt frist. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i valglisterne, men rektor kan, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl i listerne.
Stk. 2. Personer, der den 1. oktober, og tillige på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i § 51 nævnte grupper, og som er optaget på valglisten, er stemmeberettigede og valgbare til kollegiale organer i det omfang, det fremgår af §§ 18, 21, 43 og 44.

Valgområder

§ 53. Valgområderne svarer, for hver valggruppe, til de enkelte organers områder, medmindre andet besluttes i henhold til stk. 2.
Stk. 2. Rektor kan efter indstilling fra en dekan bestemme, at et valgområde til akademisk råd eller til et af fakultetets studienævn opdeles i repræsentationsområder.
Stk. 3. Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe, til ét blandt flere sideordnede kollegiale organer og inden for dette til ét valgområde. I særlige tilfælde kan rektor dog tillægge en person stemmeret og valgbarhed til flere sideordnede organer. Personer med tilknytning til flere områder kan inden for en fastsat frist meddele, hvor de ønsker at udøve deres stemmeret og valgbarhed. Gives en sådan meddelelse ikke, afgør rektor, hvor retten skal udøves.

Valgmåder mv.

§ 54. Valgene afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. Valgene opgøres under anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv.
Stk. 2. Valgene afholdes som valgbordsvalg. Rektor kan dog beslutte, at et valg afholdes som brevstemmevalg. Alle afstemninger er hemmelige og skriftlige. Rektor kan desuden beslutte, at valg afholdes elektronisk, hvis de nødvendige faciliteter, herunder sikkerhedsforanstaltninger, er til stede. Det skal dog sikres, at stemmeafgivning kan foretages uden brug af elektronisk kommunikation.
Stk. 3. Genvalg til kollegiale organer kan finde sted uden begrænsning, jf. dog § 18, stk. 6, om bestyrelsen.

Deltagelse som tjenestepligt

§ 55. Medlemmerne af valggrupperne I og III kan ikke nægte at lade sig opstille til valg til et kollegialt organ. Ingen kan dog mod sit ønske opstilles på en kandidatliste, der omfatter andre kandidater end den pågældende selv.
Stk. 2. Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbejdere i valggruppe I og III, foranstalter rektor umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet rektor træffer bestemmelse om antallet af disse. Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område. De medarbejdere, der enten er valgt eller udtrukket ved lodtrækning, har pligt til at indtræde i organet og deltage i dettes arbejde.

Klageadgang

§ 56. Klage i anledning af et afholdt valg skal indgives skriftligt til rektor inden en fastsat frist, jf. § 49.

Udtræden og suppleringsvalg

§ 57. Opfylder et medlem ikke længere valgbarhedsbetingelserne inden for sin valggruppe, udtræder medlemmet af det/de organ(er), hvori vedkommende har sæde. Ved orlov kan rektor bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlovsperioden.
Stk. 2. Indtræder der under valgperioden vakance i et kollegialt organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkommende kollegiale organ kan være fuldtalligt, afgør rektor, normalt efter indstilling fra det pågældende kollegiale organ, om den eller de ledige pladser skal besættes ved suppleringsvalg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg, jf. dog § 18, stk. 7, om bestyrelsen.
Stk. 3. Ved suppleringsvalg er valgområdet som ved det ordinære valg, og valgcirkulærets bestemmelser finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hvis der foretages ændringer i universitetets organisation i løbet af en valgperiode, bortfalder mandaterne i nedlagte organer, og der foretages de nødvendige nyvalg for resten af valgperioden.


Kapitel 11
Kollegiale organers virkemåde

Møder

§ 58. Ved kollegiale organer forstås i denne vedtægtbestyrelsen,akademiske råd og studienævn.

§ 59. De kollegiale organer udøver deres virksomhed i møder. Mødested og tidspunkt for ordinære møder fastsættes af organet selv. Såfremt formanden finder det nødvendigt, eller hvis der fremsættes krav herom fra en tredjedel af organets medlemmer, skal der afholdes ekstraordinært møde i organet. Dersom alle medlemmer er enige herom, kan sager afgøres ved skriftlig behandling.		Hele kapitel 11: Forretningsordener for de nævnte organer, se ny § 18, stk. 5.
Stk. 2. Formanden udarbejder forslag til dagsorden og sørger for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. I studienævnene deltager næstformanden i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde, herunder i udarbejdelsen af forslag til dagsorden. Organets medlemmer kan forlange forslag optaget på dagsordenen.
Stk. 3. De kollegiale organer er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af det fastsatte antal medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, medmindre andet er fastsat.
Stk. 4. Det påhviler et medlem at underrette formanden for det kollegiale organ, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Organet afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag.

Offentlighed

§ 60. Oplysninger om tid, sted og dagsorden for møder i kollegiale organer offentliggøres så vidt muligt i god tid forud for mødernes afholdelse.
Stk. 2. Møder i de kollegiale organer er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. I sager af fortrolig karakter har medlemmer og observatører tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens regler.
Stk. 3. Dagsordener og bilag til de kollegiale organers møder er offentligt tilgængelige i overensstemmelse med reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Organets formand er ansvarlig for, at organet informerer aktivt om sit arbejde.
Stk. 4. De kollegiale organers beslutninger optages i et referat, der forelægges medlemmerne til godkendelse. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort optaget i referatet. Ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kan vedkommende forlange begrundelsen for sit standpunkt medsendt. Godkendte referater fra møder i de kollegiale organer offentliggøres i det omfang, beslutningerne ikke er omfattet af tavshedspligt.

Supplering

§ 61. Når et valgt medlem af et kollegialt organ mister sin valgbarhed i løbet af valgperioden, findes inhabil, eller ved fravær i længere tid på grund af sygdom, studierejse eller lignende er ude af stand til at deltage i det kollegiale organs arbejde, indtræder suppleanten i organet. Formanden afgør, om betingelserne for suppleantens indtræden er opfyldt.

Forretningsorden

§ 62. Rektor udarbejder en standardforretningsorden for akademiske råd og for studienævn. Hvert organ udarbejder sin forretningsorden inden for rammerne af universitetets vedtægt og standardforretningsordenen.


Kapitel 12
Almindelige bestemmelser

Samarbejdsudvalg		Gældende regler om samarbejdsudvalg Regelsamlingen: http://www.au.dk/da/regler/25
§ 63. Rektor påser, at der etableres samarbejdsudvalg på universitetet i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 2. Samarbejdsudvalgene modtager information om og drøfter:
-
- arbejds- og personaleforhold, herunder ligestillings- og efteruddannelsesspørgsmål, rationaliserings- og omstillingsprojekter,
- indførelse af ny teknologi eller ændring af bestående teknologi,
- universitetets økonomiske situation.
Stk. 3. Samarbejdsudvalgene er medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinjer for arbejds- og personaleforhold inden for deres område.

Sagsveje

§ 64. Henvendelser til ressortministeriet og andre myndigheder fra kollegiale organer, dekaner, institutledere og studieledere, ekspederes gennem rektor eller den rektor bemyndiger hertil. Henvendelser fra institutter og studienævn fremsendes gennem dekanen.		Rektors delegationsskrivelse
Stk. 2. For Retsmedicinsk Institut gælder særlige regler i henhold til bekendtgørelse om retsmedicinske institutter. Erklæringer fra instituttet i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser skal ikke passere rektors kontor.		Bekendtgørelse om retsmedicinske institutter Se regelsamlingen: http://www.au.dk/da/01-03.htm Rektors delegationsskrivelse
Ændring af vedtægten
§ 65. Denne vedtægt kan ændres af bestyrelsen. Forslag udarbejdes af rektor. Vedtægtsændringer skal godkendes af ministeren.		Flyttet til § 38


Kapitel 13	Kapitel 12
Økonomiske forhold mv.	Økonomiske forhold

Tilskud til studerendes aktiviteter
§ 66. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre studenteraktiviteter.		Universitetslovens § 22.

Tilskud og gaver
§ 67. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.		Universitetslovens § 20, stk. 2.
Stk. 2. Universitetet kan oprette fonde for gavemidler, hvis dette er forudsat af gavegiver.		Flyttet til § 37

Anbringelse af midler
§ 68. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag mv.		Universitetslovens § 21, stk. 3

Tegningsregler
§ 69. Universitetet tegnes af rektor, jf. dog stk. 2.	§ 37. Universitetet tegnes af rektor, jf. dog stk. 2.	Jf. universitetslovens § 14, stk. 8
Stk. 2. Ved dispositioner over fast ejendom tegnes universitetet af bestyrelsesformanden sammen med et medlem af bestyrelsen.	Stk. 2. Ved dispositioner over fast ejendom tegnes universitetet af bestyrelsesformanden sammen med et medlem af bestyrelsen.	Jf. universitetslovens § 10, stk. 4

	§ 38. Universitetet kan oprette fonde for gavemidler, hvis dette er forudsat af gavegiver.	Jf. bemærkningerne til universitetsloven Tidligere § 67, stk. 2

Regnskab og revision
§ 70. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen. Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.		Universitetslovens § 28, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og rektor.		Universitetslovens § 28, stk. 3
Stk. 3. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber mv.		Universitetslovens § 28, stk. 4
Stk. 4. Rigsrevisor kan med ministeren aftale, at revisionsopgaverne varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.		Universitetslovens § 28, stk. 5

Myndighedsopgaver

§ 71. Hvis universitetet sammenlægges med en sektorforskningsinstitution, varetager det myndighedsopgaver efter aftale med det relevante ministerium og under forudsætning af fornøden bevilling fra ministeriet.		Ny bestemmelse i universitetsloven om myndighedsopgaver, § 2, stk. 4

Nedlæggelse
§ 72. Beslutter bestyrelsen at nedlægge universitetet som selvejende institution, overgår dets nettoformue til staten. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren.		Universitetslovens § 32, stk. 1
Stk. 2. Gaver skænket til den selvejende institution eller givet til den tidligere statsinstitution Aarhus Universitet overgår ikke til staten efter stk. 1. Sådanne gaver disponeres i overensstemmelse med godkendte fondsvedtægter, gavegivers ønske i øvrigt, eller, hvis gavegiver ikke har fremsat et ønske, til de formål, der er fastsat i den til enhver tid gældende vedtægt for det selvejende universitet.		Universitetslovens § 32, stk. 2

Kapitel 14	Kapitel 13
Godkendelse og ikrafttrædelse	Godkendelse og ikrafttrædelse
	§ 39. Denne vedtægt kan ændres af bestyrelsen. Vedtægtsændringer skal godkendes af ministeren.	Jf. universitetslovens § 10, stk. 6. Tidligere § 65
§ 73. Denne vedtægt træder i kraft ved ministerens godkendelse.	§ 40. Denne vedtægt træder i kraft ved ministerens godkendelse. Stk. 2. I perioden frem til 31. januar 2008 har bestyrelsen dog 14 medlemmer og i perioden fra 1. februar 1008 til 31. januar 2009 har bestyrelsen 13 medlemmer, jf. bekendtgørelse om ændring i styrelsesregler for en række universiteter som følge af sammenlægning med andre forskningsinstitutioner, § 4, stk. 2.	Uændret.
Stk. 2. Samtidig ophæves særlig vedtægt for Aarhus Universitet, godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 3. oktober 2003 samt statut for Aarhus Universitet, godkendt af Forskningsministeriet den 9. november 1999.	Stk. 3. Samtidig ophæves vedtægt for Aarhus Universitet, godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 10. september 2004.	Det foreslås, at bestyrelsen beslutter, at bestemmelser i vedtægten, som afløses af regler fastsat af bestyrelsen eller af rektor, gælder fortsat, indtil nye regler er fastsat.



Godkendt på møde i bestyrelsen den 31. august 2004	Godkendt på møde i bestyrelsen den …………………


Jens Bigum	Jens Bigum
bestyrelsesformand	bestyrelsesformand

Godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den 10. september 2004	Godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling den ………………………
Helge Sander	Helge Sander

Henvendelse om denne sides indhold:

Tove Bæk Jensen

Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

FREMTIDENS FORSKNING ER INTERDISCIPLINÆR

Forskningsenheder

Aktuel forskning

Find en forsker

Forskning i verdensklasse

Global Challenges

TALENTUDVIKLING PÅ AARHUS UNIVERSITET

Ph.d.-uddannelsen ved Aarhus Universitet

AIAS

Strategi

AU DELER SIN VIDEN MED SAMFUNDET

Erhverv og innovation

Karriereservices

Samarbejde med myndigheder

Efter- og videreuddannelse

For skoler og gymnasier

Til alumner

Biblioteker

HVILKEN UDDANNELSE SKAL JEG VÆLGE?

Mød Aarhus Universitet

Studievejledning

Chat med en vejleder

Allerede studerende?

Tilbud til skoler og gymnasier

Leder du efter:

KORT OVER UNIVERSITETET

Telefon, e-mail og adresser

Institutter

Hovedområder

Ledelse

AU Administration

Aktuelt

Ledige stillinger

Kontakt

Om AU

Sammenligning af nuværende vedtægt med udkast af 7. juni 2007 til ny vedtægt

Forskning

Talentudvikling

Videnudveksling

Uddannelse