Kandidatuddannelse i landbrug, natur og miljø
Bilag til sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 6-2007) den 24. august 2007
Uddannelsesbeskrivelse
- Uddannelsens titel
landbrug, natur og miljø - Hjemstudienævn
Der vil blive oprettet ét fælles studienævn på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i forbindelse med, at fakultetet begynder at udbyde uddannelser - Baggrund for ansøgning inkl. behov
Baggrunden for ansøgningen er, at DJF per 1. januar 2007 er blevet en del af AU. DJF ønsker på lige fod med øvrige fakulteter at udbyde uddannelser. Behovet for kandidater inden for DJF’s kerneområder er ifølge alle væsentlige aftagere pt. udækket. Fakultetet har igangsat en aftager- og arbejdsmarkedsanalyse, der kan dokumentere dette - Fagligt indhold inkl. uddannelsens opbygning
Det faglige indhold i uddannelsen vil ligge inden for områder som agroøkologi, næringsstofkredsløb i jordbruget og effekter på natur og miljø, miljøfremmede stoffer i jordbruget og deres effekter på natur og miljø, kulstofkredsløb og klimaændringer, naturressourcekortlægning og modellering, jordbrugets produktionssystemer og bæredygtigheden heraf, miljø- og naturindikatorer, planlægnings- og forvaltningsprocesser, lovgivning og miljøregulering, økologi i vandløb og søer. Uddannelsen vil være opbygget af et obligatorisk program i 1. og 2. semester efterfulgt af et valgfrit semester med mulighed for specialisering. Et speciale på ½ år afslutter uddannelsen. - Uddannelsens erhvervs- og arbejdsmarkedssigte
Der vil blive uddannet kandidater, som har en helhedsforståelse for processerne i det åbne land, samspillet med jordbrugets produktionsformer samt natur- og miljøforvaltning. Disse kompetencer er efterspurgte nationalt og internationalt. I Danmark vil kandidaterne være efterspurgte i kommuner, de nye miljøcentre, statslige forvaltninger, interesseorganisationer, private rådgivende firmaer og ved landbrugets rådgivningstjeneste som konsulenter indenfor miljø, planteavl og husdyrbrug) mv. Der er endvidere behov for kandidater med sådanne kompetencer til forskning og til undervisning på særligt teknisk og akademisk niveau. Internationalt vil kompetencerne være efterspurgte i blandt andet EU, FN, internationale interesseorganisationer, samt på tilsvarende områder, som nævnt for Danmark - Dimittendernes kompetenceprofil
Kandidaterne vil efter endt uddannelse besidde følgende kompetencer:- Helhedsforståelse af sammenhænge og processer i agro-økosystemet
- Helhedsforståelse for effekter af jordbrugsproduktion på natur og miljø
- Viden om i jordbrugsproduktion
- Indsigt i målemetoder og modelværktøjer til analyse af problemstillinger indenfor landbrug, natur og miljø.
- Kendskab til redskaber til at håndtere problemstillinger indenfor området
- Interdisciplinære kompetencer, som kan bidrage til løsninger af miljømæssige udfordringer i bred betydning på lokal, regional og global skala.
- Viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning indenfor området
- Forskningsmiljø bag uddannelsen
Ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) findes der i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) netop de forskningskompetencer, der stort set dækker alle processer, der foregår i det åbne land. Forskningen ved DJF og DMU indenfor dette område er internationalt anerkendt og er bl.a. opstået gennem behovet for et forskningsbaseret myndighedsberedskab, som var nødvendigt ved udarbejdelse af de omfattende vandmiljøplaner og anden regulering i det åbne land. Samtidig har DJF forskningserfaring i metoder til at inddrage forskellige interessenter i vurdering og løsning af konkrete miljømæssige problemstillinger. - Eventuelt tværfagligt samarbejde bag uddannelsen
Uddannelsen tilrettelægges i tæt samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, AU. - Bygningsbehov
I forbindelse med etablering af uddannelser ved DJF vil der være et markant behov for undervisningslokaler samt øvrige lokaler, der kan damme rammen om en velfungerende studieadministration samt et undervisningsmiljø, der fremmer gennemførslen. Da DJF i dag er lokaliseret ved fem forskningscentre rundt om i landet, er det en forudsætning for skabelsen af velfungerende studier, at undervisningen forankres ved campus i Århus eller i tæt tilknytning hertil. En del af undervisningen vil kunne lokaliseres i allerede eksisterende lokaler ved Aarhus Universitet alt efter belægningsgraden af disse. Ligeledes ved en del af øvelsesundervisningen kunne gennemføres ved DJF’s forskningcentre i laboratorier og øvrige forsøgsfaciliteter. Det er afgørende, at de kommende studerende ved DJF får følelsen af, at de studerer ved Aarhus Universitet og i tilknytning hertil har et studiemiljø, hvor alle væsentlige service- og administrationsfunktioner er samlet.
Det nøjagtige lokalebehov vil først kunne fastslås, når undervisningen detailplanlægges. Der arbejdes i øjeblikket på at estimere et anslået behov i forbindelse med den nærmere planlægning af uddannelserne. - Taxameterindplacering
Uddannelsen ønskes godkendt med samme taksameter som beslægtede naturvidenskabelige uddannelser dvs. et fællestaksameter på 95.000,- - Forventet optagelsestal
Der forventes et optagelsestal på 20-30 studerende - Studiestart
1. september 2008 - Adgangskrav (især hvis, der er tale om en kandidatuddannelse)
Kandidatuddannelsen vil optage studerende med en bacheloruddannelse i Biologi, eller Geologi samt beslægtede uddannelser fra KU, SDU, AAU, DTU. Herudover vil den også være særligt relevant for bachelorer fra KU-Life (det tidligere KVL). Fra 2011 vil uddannelsen endvidere kunne optage studerende fra DJF’s egen bacheloruddannelse.




