Meddelelser fra formanden

9.A. Udstedelse af statsforskrivning

Universitets- og Bygningsstyrelsen har ved brev af 6. juni 2007 fremsendt en statsforskrivning på 200.000.000,00 til universitetet. Statsforskrivningen er underskrevet af bestyrelsesformanden og returneret til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Bilag:  
9.A.1. Universitets- og Bygningsstyrelsens brev af 6. juni 2007

J.nr. AU-2006-010-020
Kontor/Sagsbehandler:  B/as

Meddelelser fra rektor

9.B. Udskydelse af introduktionen af en fordeling af basismidler efter kvalitet  

Videnskabsministeren har ved brev af 4. juli 2007 til Rektorkollegiets formand meddelt, at regeringen har besluttet at udskyde introduktionen af en fordeling af basismidler efter kvalitet til FL2009.

Bilag:  
9.B.1. Videnskabsministerens brev af 4. juli 2007

J.nr. AU-2006-110-005
Kontor/Sagsbehandler: B/ks

9. C. Fredagsbarer                    

Danske Restauranter og Cafeer klagede i 2006 til Konkurrencestyrelsen over, at der sker konkurrenceforvridning i forbindelse med restaurationsmæssig udskænkning på de højere læreranstalter og undervisningsinstitutioner til skade for landets private restaurationsvirksomheder.
I forbindelse med denne klage har konkurrencestyrelsen bedt UBST vurdere, om universiteternes støtte til fredagsbarerne, ved vederlagsfrit at stille lokaler til rådighed, falder ind under universitetslovens § 22, stk. 2.
UBST udtalte i brev af 30. april 2007 til konkurrencestyrelsen, at de mente at kunne udlede, at ”de aktiviteter, som universiteterne kan afholde udgifter til og stille faciliteter til rådighed for, skal være studenteraktiviteter med et vist fagligt indhold…”. Denne fortolkning blev foretaget på baggrund af bemærkningerne til universitetsloven om at universiteterne i rimeligt omfang skal afholde udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter, mens universiteterne kan vælge at gøre dette i begrænset omfang for andre studenteraktiviteter, herunder f.eks. studenterdrevne boglader.
Ud fra bemærkningen om studenterdrevne boglader, mente UBST ikke, at fredagsbarerne opfylder dette krav om fagligt indhold, der er tiltænkt med bestemmelsen i universitetslovens § 22, stk. 2.
På baggrund af UBST’s udtalelse vurderede konkurrencestyrelsen i brev af 6. juli 2007, at universiteternes støtte til fredagsbarerne i form af husleje mv. kan falde ind under konkurrencelovens § 11a. Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor, at universiteterne opkræver en markedsmæssig husleje samt søger dækning af driftsudgifter for fredagsbarerne.
Da UBST har lovet konkurrencestyrelsen, at de vil videreformidle konkurrencestyrelsens vurdering, mener konkurrencestyrelsen, at der er taget initiativ til at løse klagen og lukker derfor sagen.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet har i en e-mail af 26. juli 2007 anmodet UBST om at se på sagen igen. Studenterrådet henviser til, at universitetslovens § 22 erstatter bestemmelser i den tidligere universitetslov, og at det af bemærkningerne fremgår, at det er tiltænkt at opretholde hjemmel til at universitetet afholder udgifter og stiller lokaler m.v. til rådighed for studenteraktiviteter ”i samme omfang, som det er tilfældet efter den nuværende praksis” . Den tidligere praksis fremgår bl.a. af undervisningsministeriets bkg. nr. 358 af 17. maj 2001 om universitetets ikke-kommercielle samarbejde med fonde og foreninger. Bekendtgørelsen gav klart hjemmel til at støtte organisationer, hvis hovedformål er at udføre sociale aktiviteter for de studerende ved universitetet. 
Sagen om fredagsbarer drøftes på et møde i Rektorkollegiets Forretningsudvalg 7. august 2007, hvor det foreslås, at Rektorkollegiet anmoder UBST om at revurdere sagen.

J.nr. AU-2007-089-009
Kontor/Sagsbehandler:  Led/asg

9. D. Konsekvensberegninger m.h.t. administrative forbedringer og effektiviseringer som følge af fusionen

Aarhus Universitets bestyrelse har i forbindelse med fusionsforhandlingerne drøftet fusionens konsekvenser i relation til økonomi, personaleforbrug og andre administrative parametre.
Fusionerne er først og fremmest begrundet i ønsket om at styrke fusionsparternes faglige kompetencer og udvikle nye stærke forskningsfelter og uddannelser, men samtidig er der en forventning om, at fusionen også vil indebære en række administrative forbedringer og effektiviseringer. 
Formålet med dette notat er at præsentere administrationens overvejelser om, hvordan der kan udarbejdes konsekvensberegninger m.h.t. administrative forbedringer og effektiviseringer som følge af fusionen.

Målbare parametre:
Den samlede lønudgift for ikke-videnskabeligt personale målt over tid i forhold til totalomsætningen giver en umiddelbar indikation af udviklingen i personaleforbruget.
Parallelt hermed kan antallet af TAP-medarbejdere over tid sammenholdes med såvel antallet af VIP-medarbejdere som antal studenterårsværk. Begge mål giver et udtryk for udviklingen i personaleforbruget.
Antallet af PhD-grader og publikationer er relevante mål for universitetets forskningsindsats, og derfor vil det også være relevant at måle udviklingen i disse parametre både totalt og i forhold til personaleforbruget.
De foreslåede opgørelser tager alle udgangspunkt i totalstørrelsernes udvikling over tid. En opdeling baseret på administrative delområder vil derimod indebære en række beregningstekniske vanskeligheder, idet administrative funktioner løses både i centraladministrationen og på hovedområde- hhv. institutniveau. Desuden løses en række administrative opgaver i forskelligt omfang af VIP-medarbejdere, ligesom en række forskningsrelaterede opgaver løses af TAP-medarbejdere, hvilket også vanskeliggør tilvejebringelsen af konsistente data. Det skal også bemærkes, at de enkelte fusionspartnere har forskellig administrativ praksis, og at der jævnligt sker administrative ændringer i opgavevaretagelsen. I den forbindelse skal det også bemærkes, at der vil være udefrakommende forhold, som ikke direkte kan henføres til fusionerne, men som på anden vis har betydning for allokeringen af de administrative ressourcer.
Samlet set vil målinger over tid på enkelte administrative enheder og niveauer derfor forudsætte, at der afsættes betydelige administrative ressourcer til at sikre et konsistent datagrundlag.

Som udgangspunkt kan der foreslås følgende opgørelser:

• TAP-lønudgifter målt i forhold til totalomsætningen
• TAP-årsværk målt i forhold til VIP-årsværk
• TAP-årsværk målt i forhold til antal studenterårsværk
• Antal PhD-grader målt som total
• Antal PhD-grader målt i forhold til TAP-årsværk og i forhold til den samlede lønudgift
• Antal publikationer målt som total
• Antal publikationer målt i forhold til TAP-årsværk og i forhold til den samlede lønudgift

Tilvejebringelsen af valide data:
Alle fusionspartnere har i deres respektive årsrapporter afrapporteret data for de ovennævnte parametre. De enkelte fusionspartneres data danner nu grundlag for udarbejdelsen af et samlet datagrundlag omfattende det samlede Aarhus Universitet. Senest er der i forbindelse med AU’s indberetninger til den årlige ranking af universiteter (den såkaldte THES-ranking) udarbejdet data for det samlede Aarhus Universitet.

Der kan bl.a. peges på følgende data, som har relevans for en analyse over tid af administrative effektiviseringer som følge af fusionen: 

Antal ikke-videnskabelige medarbejdere i juni 2007, absolut: 6.103
Antal ikke-videnskabelige medarbejdere i juni 2007, årsværk:3.815
Antal studenter i 2006, absolut: 29.518
Antal Ph.D.-grader i 2006: 228
Antal videnskabelige publikationer i 2006: 13.407

Harmonisering af administrative rutiner:
Som en følge af fusionen er der nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med en koordinering og harmonisering af en række arbejdsopgaver. Disse arbejdsgrupper beskæftiger sig med følgende områder: 

• personaleforhold
• budget- og regnskabstekniske forhold
• tekniske bygningsforhold
• kommunikation og it
• internationale uddannelsesaktiviteter
• studieadministration
• tech-trans-området inkl. international projekthjemtagelse
• PURE
• valg
• biblioteksforhold
• entrepreneurship

Hver af disse arbejdsgrupper afrapporterer jævnligt om deres arbejde. Referater fra disse møder er tilgængelige på AU’s hjemmeside for fusionen og strategiprocessen. Afrapporteringen fra disse arbejdsgrupper rummer ligeledes værdifuld information.

Kontor/Sagsbehandler: Led/kw

9.E. Afgørelse om Helmuth Nyborg

UVVU har i en afgørelse af 4. juli 2007 afgjort klagesagen fra Helmuth Nyborg således, at udvalget ikke finder grundlag for at betegne Helmuth Nyborgs arbejde vedrørende forskningsprojektet om kønsforskelle i intelligens som værende videnskabeligt uredeligt, således som dette begreb er defineret i UVVU´s bekendtgørelse (bkg. Nr. 668 af 28. juni 2005). Udvalgets afgørelse anses af Aarhus Universitet for at være den autoritative og endelige afgørelse af dette spørgsmål.
Under UVVU´s gennemgang af kritikpunkterne anføres, at ”I denne bedømmelse ligger ikke en stillingtagen til den større eller mindre alvor i de forskellige kritikpunkter, dvs. regnefejlene, spørgsmålet om den fejlagtige fremstilling omkring de 52 over for de 62 datasæt, spørgsmålet om i hvor høj grad pladsrestriktionerne undskylder manglen i redegørelsen for data i den videnskabelige produktion, og spørgsmålet om den betydning frafaldet har for længdeundersøgelsens resultater, anskuet med henblik på spørgsmålet om resultaternes holdbarhed”.
Universitetet har i henhold til Universitetslovens § 17, stk. 4 et ansvar for kvalitetssikring og tilsyn med forskningsproduktionen. Aarhus Universitet finder det dokumenteret, at kvaliteten af Helmuth Nyborgs Skanderborg-undersøgelse er meget mangelfuld og meget kritisabel. Da den udviste adfærd imidlertid ikke kan betragtes som uredelig, har rektor efter indstilling fra dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ændret sanktionen over for den nu pensionerede professor Helmuth Nyborg fra ”en alvorlig irettesættelse” til ”en advarsel”.
Sagen har i pressen givet anledning til en række artikler og kronikker, hvoraf en del har haft som vinkel, at Aarhus Universitets ledelse har kritiseret Helmuth Nyborgs arbejde, fordi man ikke kunne lide resultatet af hans undersøgelser. Universitetet har i en pressemeddelelse af 9. juli 2007 understreget, at universitetet hermed – og selvfølgelig – på ingen måde tager afstand fra kontroversielle forskningsresultater. Tværtimod er det de forskningsresultater, der bryder med den gængse opfattelse, der ofte bringer videnskaben fremad.

J.nr. AU-2005-602-010
Kontor/Sagsbehandler:  Led/pmm

9. F. Orientering om UNIK

Som et led i globaliseringsstrategien har regeringen og partierne bag velfærdsaftalen afsat midler til en pulje, der kaldes Universitetsforskningens InvesteringsKapital, forkortet UNIK. Puljen uddeles i konkurrence mellem universiteterne. De enkelte universiteters ledelser skal byde ind med forslag til store forskningssatsninger på områder, som er fagligt og strategisk vigtige for det enkelte universitet og for dansk forskning. Der kan i alt indsendes max. 29 ansøgninger, heraf kan AU max. indsende 5 ansøgninger.

Der udbydes i første omgang en samlet pulje på 480 mio. kr. -  der afsættes på finanslov 2008 og 2009 -  til ca. fem 5-årige satsninger med start primo 2009. Første opslag vil blive offentliggjort 15. oktober 2007 med ansøgningsfrist 1. april 2008.

Der kan søges støtte til et afgrænset ”forskningsformål”, hvor et forskningsformål skal forstås som en forskningsaktivitet, der er smallere end et forskningsområde, men bredere end et forskningsprojekt (jf. det tidligere kernefeltsprojekt). Der sigtes på videreudvikling af eksisterende eliteforskning eller modning af forskning til internationalt eliteniveau.

Der vil blive etableret et internationalt panel til vurdering af indkomne ansøgninger. Universitetet kan inden 1. oktober 2007 foreslå to anerkendte forskere fra udlandet til panelet inden for hvert af områderne humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab.

J.nr. AU-2007-625-002

Kontor/Sagsbehandler:  Led/pmm