1. Titel
   Dansk titel: Akademisk lærerbachelor
   Engelsk titel: Bachelor of Education
   
2. Studienævn
   Det vil blive oprettet et studienævn under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
   
3. Baggrund
   Folkeskolen spiller en afgørende rolle som første led i samfundets vidensøkonomiske fødekæde. Dette har skærpet kravene til lærernes faglige niveau. Hertil kommer, at en stor generation af folkeskolelærere går på pension, lige som man kan konstatere, at søgningen til læreruddannelsen er kraftigt faldende.  Det stiller særlige krav til fremtidens læreruddannelse: Dels skal lærernes fag-faglige niveau styrkes, dels skal de tilegne sig kompetencer, så de i den uddannelsesmæssige praksis forstår at udnytte den stigende mængde forskningsbaseret viden om didaktik, pædagogik og uddannelsessystemer. 
4. Fagligt indhold
   Den akademiske lærerbachelor bygges op om tre integrerede søjler:
   • Fag/fagdidaktik/videnskabsteori
   • Pædagogiske fag og praksislaboratorium
   • Praktik
     De tre søjler skal tilsammen sikre, at de personer, der opnår bachelorgraden besidder viden, færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til enten at fortsætte direkte på kandidatoverbygningen eller at varetage professionen som lærer i ét fag i grundskoleregi. Den fag-faglige del af uddannelsen er sikret betydeligt større dybde end i den eksisterende læreruddannelse på to måder. Dels ved at undervisningen er forskningsbaseret, dels ved at de fag-faglige elementer inden for det valgte undervisningsfag tilsammen udgør 105 ECTS inkl. bachelorprojekt.
     Målet med uddannelsen er, at den studerende udvikler videnskabeligt funderet faglig, fagdidaktisk, pædagogisk viden og kompetence som grundlag for udøvelsen af praksis. Det gælder ligeledes psykologi, sociologi samt almendidaktik og fører frem til følgende principper for uddannelsen:
   • Sammenhængen og samspillet mellem uddannelsens tre hovedområder er en hjørnesten i uddannelsen, som skal fremstå eksplicit og tydeligt – som en rød tråd – i studieforløbet og sikrer progression i uddannelsen.
   • Undervisningen i uddannelsens fag er integreret med fagdidaktik, således at de studerende ikke blot bliver fageksperter, men også eksperter i undervisning i fag. 
   • Undervisningen i de pædagogiske fag er rettet mod en profession. Det indebærer, at relevans og anvendelighed af de teorier og forskningsresultater, der inddrages i undervisningen, ekspliciteres, så det står tydeligt for de studerende.
   • Praktikken skal give de studerende mulighed for at indgå i skolens/praktikstedets samlede virksomhed, der ud over undervisning også omfatter lærersamarbejde, forældresamarbejde samt samarbejde med myndigheder som PPR og SSP.
   • Undervisningen inddrager de nyeste forskningsresultater.

Ovenstående principper og mål for den akademiske lærerbachelor danner grundlag for nedenstående skema med opbygningen uddannelsen angivet i ECTS:

Uddannelsen er tænkt som et led i en 5-årig akademisk læreruddannelse bestående af en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidatoverbygning. I første omgang er bacheloruddannelsen udviklet og søgt akkrediteret fagene naturfag (natur og teknik, fysik og kemi, matematik, geografi eller biologi) og inden for humaniora (tysk, fransk eller engelsk).
Sideløbende med uddannelsen af de første bachelorer vil der blive udviklet en kandidatuddannelse i to spor:

• Et grundskolespor, der kvalificerer kandidaten til flerfagslærer i grundskolen
• Et gymnasiespor, der kvalificerer kandidaten til at undervise i gymnasieskolen

Begge spor vil desuden blive udviklet, så de også kan optage lærere uddannet på professionshøjskolerne. Dermed skaber vi større sammenhæng mellem professionshøjskolernes læreruddannelse og mulighederne for at tage en kandidatoverbygning på universitetet.

5. Erhvervs- og arbejdsmarkedssigte
   Uddannelsens primære erhvervs- og arbejdsmarkedssigte er grundskolen. Det sekundære det generelle akademikerarbejdsmarked.
   
6. Kompetenceprofil
   Den studerende vil gennem uddannelsen blive kvalificeret til selvstændigt at varetage lærerfunktioner i grundskolen på baggrund af faglige, didaktiske, pædagogisk og praksisrettede kundskaber og færdigheder.Gennem arbejdet med det valgte undervisningsfag erhverver den studerende sig forskningsbaserede faglige og fagdidaktiske kompetencer og dermed analytisk kompetence, hvor faglig viden og metoder er omdrejningspunkt. 
   Det pædagogiske område dækker generelle og specifikke pædagogiske elementer, hvorved den studerende opnår kompetencer til på kvalificeret vis at indgå i kommunikationen med skolens interessenter. Desuden opnår læreren en ledelseskompetence, hvad angår klassen og specifikke elevgrupper. Der vil bl.a. blive lagt vægt på inklusion-/eksklusionsproblematikker.   

Den studerende opnår gennem praktikforløbene kompetencer i formidling, herunder kommunikative kompetencer i forbindelse med lærerfunktionens øvrige arbejdsområder. Det forpligtende samarbejde mellem praktikskolelærere og universitetslærere danner grundlag for de studerendes refleksive kompetencer, hvad angår teori og praksis. Den studerende erhverver sig planlægnings-, gennemførelses- og evalueringskompetencer, herunder observations- og dokumentationskompetencer.
Derudover opnår den studerende samarbejdskompetencer i forbindelse med undervisningen på universitetet og på praktikskolerne.

7. Forskningsmiljø
   Bag den akademiske lærerbachelor står stærke forskningsmiljøer fra tre af Aarhus Universitets hovedområder: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Humanistiske Fakultet. Inden for alle tre hovedområder findes forskningsområder og kompetencer inden for uddannelsens tre søjler. Centrale personer fra hovedområderne samt universitetets ledelse har været drivkræfter for udviklingen af uddannelsen og vil indgå i selve driften. Til det formål vil universitetet skabe optimale infrastrukturelle rammer.
8. Tværfagligt samarbejde
   Som nævnt under pkt. 7 udspringer uddannelsen af et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Det Humanistiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Dette samarbejde planlægges udvidet med udvalgte seminarier og grundskoler (praktikskoler), der allerede i udviklingsforløbet har været inviteret til en møderække. Det var imidlertid ikke muligt at få en egentlig samarbejdsaftale forhandlet på plads inden ansøgningsfristen.
9. Bygningsbehov
   Uddannelsen forventes til en start at kunne rummes i den eksisterende bygningsmasse, men der skal skabes et egentligt studiemiljø for de studerende på uddannelsen.
10. Taxameterindplacering
    Der søges om en placering i mellemtaktsgruppen på 65.000, så taxamenterniveauet lægges så tæt på professionsbacheloruddannelsen som lærer som muligt.
11. Forventet optagelsestal
    60 studerende.
12. Studiestart
    Den 1. september 2008.
13. Adgangskrav
    Adgangskrav til den akademiske lærerbachelor er en bestået gymnasial uddannelse. Derudover vil der være niveaukrav på mindst karakteren 7 på B-niveau eller mindst karakteren 02 på A-niveau i det fag den studerende ønsker som undervisningsfag. Derudover planlægger universitetet at holde optagelsessamtaler for relevante ansøgere.