Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 7-2007) den 8. november 2007

A. Orientering om FFL 2008

Globaliseringspuljen

På FFL 2008 (Forslag til Finanslov for 2008) er tildelingen af globaliseringsmidler fortsat på baggrund af den udmøntning, der er sket i 2007. Udmøntningen er primært sket på baggrund af 50-40-10-modellen, men for en dels vedkommende primært til SUN-NAT-TEK områderne. UBST (Universitets- og Bygningsstyrelsen) har udmøntet i alt 811 mio. kr. til universiteterne i 2008 stigende til 1.041 mio. kr. i 2009, hvorefter udmøntningen falder til 727 mio. kr. i 2010 og 963 mio. kr. i 2011. Profilen skyldes, at det kun er de udmøntede midler til ph.d.-området, der stiger, mens midlerne til post.doc. er nogenlunde jævn, og de øvrige midler, der er udmøntet, slutter brat efter 2009, hvorefter midlerne går tilbage i den ufordelte pulje hos Finansministeren. AU’s andel af midlerne svinger mellem 20-24 pct. og udgør i gn. 22 pct. I 2008 mangler der udmøntning af i alt 518 mio. kr. af globaliseringsmidler på UBST’s område; langt størstedelen heraf vil blive udmøntet som konkurrencemidler efter ansøgning (forskningsinfrastruktur, Universitetsforskningens InvesteringsKapital (UNIK)).

Som bilag 1 vedlægges en oversigt over puljer på FFL 2008 med angivelse af AU’s tidligere andel heraf, hvor det har været muligt at fremskaffe oplysningerne. Af dette bilag fremgår også, at der er en stor uudmøntet globaliseringspulje hos Finansministeren i budgetoverslagsårene (BO-årene) 2010-11.

Forventet bevillingsudvikling

Der er kun modtaget uddybende finanslovsmateriale fra UBST. Bevillinger fra Undervisningsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet er medtaget i virksomhedsoversigten i anmærkningerne til FFL 2008, men beløbene er ikke nærmere dokumenteret. De forventede samlede bevillinger til AU fra alle ministerier og finansieringskilder fremgår af vedlagte bilag 2 – dog kun for årene 2008 og 2011; AU’s relative vægt blandt universiteterne er ligeledes angivet for de to år.

Den på FFL angivne udvikling i AU’s bevillinger fra UBST fremgår af nedenstående tabel. Da globaliseringsmidlerne ikke var udmøntet på FL 2007, men er udmøntet på FFL 2008 med BO-årene 2009-2011 er der for sammenligningens skyld angivet en kolonne med FL 2007 inklusive de globaliseringsmidler, der er udmøntet i 2007.

Udviklingen med basis i de forventede bevillinger fra UBST med 2007 inkl. globaliseringsmidler fremgår af nedenstående. Udviklingen bærer præg af, at UBST hvert år tager ca. 2 pct. af bevillingerne til en omstillingsreserve, og at universiteternes bevillinger til uddannelse og forskning fra UBST bliver reduceret som følge af en forventning om besparelser ved effektivisering af indkøb. AU’s bevillingsreduktion som følge af forventet indkøbseffektivisering er på knap 6 mio. kr. i 2008 stigende til 9 mio. kr. fra og med 2010.

UBST regner med et årligt optag på 5.785 studerende og en stigende STÅ-produktion over årene i prognoserne for AU. Alligevel falder bevillingen til heltidsuddannelse fra 2010 som følge af ovennævnte besparelser. Stigningen i forskningsmidler skyldes bevillingerne til det øgede ph.d.-optag på primært SUN, NAT og TEK fra globaliseringspuljen. Stigningen i kapitaltilskud afspejler de øgede forskningsbevillinger, men stigningen skyldes primært den statslige huslejeordnings (SEA-ordningen) indfasning, der slutter i 2011.

Forventede ændringer af huslejeordningen

UBST har varslet, at kapitaltilskuddet bliver ændret på ændringsforslag til FFL 2008 (ÆF 2008) som følge af en forventet ændring af bygningsoverheadordningen for forskningsmidler.

Det forventes endvidere, at SEA-huslejeordningen vil blive implementeret for DJF og DMU på ÆF 2008, således at hele AU fra og med 2008 er inde i SEA-ordningen.

Bilag:
8.A.1. Puljer FFL 2008 og BO-år
8.A.2. Universitetets relative vægt FFL 2008

J.nr. AU-2007-132-012
Kontor/Sagsbehandler:  B/ks

B. Revision af universiteterne 2007

Rigsrevisionen foretager i overensstemmelse med sædvanlig praksis løbende revision ved universiteterne i efteråret 2007. Revisionen af universiteterne i 2007 fokuserer på:

1. Universiteternes målregistrering og rapportering i relation til udviklingskontrakterne.
   Her har Rigsrevisionen valgt at følge op på det årlige ph.d.-optag; andele af de studerende, der gennemførte bacheloruddannelsen på normeret til + 1 år; og forskningsformidlende bidrag til tidsskrifter og aviser. 
2. Universiteternes risikostyring på forsikringsområdet.
   Rigsrevisionen ser på procedurer i tilfælde af tyveri og skader samt registreringer af tyverier og skader på inventar i perioden januar 2005 til juli 2007. Desuden spørges til analyser og organisering af den generelle risikostyring. 
3. Universiteternes tilrettelæggelse af indkøbsområdet.
   Ud over indkøbspolitik og forretningsgange på indkøbsområdet ser Rigsrevisionen bl. a. på omfanget af tjenesteydelser, herunder konsulentydelser og ydelser til markedsføring samt overholdelse af EU’s udbudsregler i den forbindelse.

Rigsrevisionen er på Aarhus Universitet den 23. -25. oktober 2007. Rigsrevisionen har ikke inkluderet ASB og DPU i sin revision for 2007, ligesom DJF og DMU naturligvis ikke er omfattet, idet de i 2007 fortsat hører under de kontorer i Rigsrevisionen, der reviderer Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

J.nr. AU-2007-175-023
Kontor/Sagsbehandler:  B/ks

C. Rigsrevisionens undersøgelse af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af universitetsuddannelserne

Rigsrevisionen (RR) har på baggrund af en forundersøgelse fra maj d.å. igangsat en egentlig undersøgelse af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af universitetsuddannelserne (bachelor og kandidat), med forventet endelig afrapportering til Statsrevisorerne i foråret 2008.

Undersøgelsen har fire overordnede delmål:

1. Har VTU på tilfredsstillende vis understøttet universiteternes kvalitetssikring og udvikling på uddannelsesområdet?
2. Har universiteterne etableret tilfredsstillende rammer for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet?
3. Gennemfører universiteterne på tilfredsstillende vis kvalitetssikring og -udvikling på de enkelte uddannelser?
4. Hvilke gode eksempler på danske og udenlandske universiteters kvalitetssikring og -ud­vik­ling på uddannelsesområdet kan fremdrages?

Undersøgelsen bliver afviklet ved:

1. En dokumentgennemgang af relevant skriftligt materiale (lovgrundlag, udviklingskontrakterne (primært UK3), evalueringer og auditeringer fra EVA, universitetets egen redegørelse samt udvalgte evaluerings- og opfølgningsrapporter).
2. En interview- og besøgsrunde i uge 39/40 med udvalgte centrale og decentrale aktører.
3. En spørgeskemaundersøgelse blandt alle studieledere og/eller studienævnsformænd.

J.nr. AU-2007-175-017
Kontor/Sagsbehandler:  Led/gtl