pkt8
Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 1-2008) den 20. februar 2008
Dagsordenspunkt: Status for fusionsarbejdet
Faglige synergier på forsknings-, myndighedsrådgivnings- og uddannelsesområdet:
Uddannelser:
Bestyrelsen har på møderne d. 13. juni 2007 og d. 24. august 2007 godkendt en række nye uddannelser.
Kandidatuddannelsen cand.techn.merc.
Læreruddannelse (endelig godkendt på mødet den 8. november 2007))
Bacheloruddannelse i biologisk produktion
Kandidatuddannelse i jordbrugsproduktion
Kandidatuddannelse i landbrug, natur og miljø
Kandidatuddannelse i biosystemteknologi
Kandidatuddannelse i IT-didaktisk design
Masteruddannelse i evaluering af læring, undervisning og uddannelse
Bacheloruddannelse i internationale kulturstudier og sprog
Kandidatuddannelse i idræt
Masteruddannelse i ledelse
Bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab
Kandidatuddannelse ”Nordic Master in the Religious Roots of Europe”
Flere af disse uddannelser, herunder f.eks. læreruddannelsen og uddannelserne på det jordbrugsvidenskabelige område, er umiddelbare resultater af de faglige muligheder, der er etableret med fusionerne.
Derudover er der etableret en lang række kontakter på tværs af hovedområderne om spørgsmål inden for uddannelsesområdet rækkende fra foreløbige drøftelser om fælles uddannelsesarbejde til snævre fagkoordinationer og fælles fagudvikling for enkelte fag. Eksempelvis arbejdes der på en aftale mellem ASB og SAM om muligheden for at de studerende både kan opnå cand.jur.- og cand.merc.jur.-graden. Et andet eksempel er de bestræbelser, der udfoldes for at skabe et overblik og en koordinering af de mange klimarelevante elementer i uddannelserne.
Et perspektivrigt udviklingsarbejde vedrører entrepreneurelementerne i universitetets uddannelser. Ambitionen er, at universitetet ved en fælles koordinering og samordning af hidtidige mere spredte uddannelsesinitiativer inden for entrepreneur- og innovationsområdet kan øge kvaliteten og betydningen af entrepreneurelementerne i uddannelserne.
Forskning:
Universitetet er ved at færdiggøre de maksimalt fem UNIK ansøgninger. Behandles under pkt. 6.
Der indkom i alt 16 interessetilkendegivelser, der hovedsageligt indebar tværgående forskning på tværs af hovedområderne. De fem meget stærke UNIK ansøgninger, der indstilles, er alle ansøgninger, der udnytter de brede faglige muligheder på universitetet.
Ansøgningerne omfatter iClima: integrated Climate Change Ecosystems Research (DMU, DJF, NAT) – evt. i samarbejde med Climate Change: instruments and stakeholders (ASB, SAM, TEO), NeuroPig (DJF, NAT, SUN, TEO) i samarbejde med Aarhus University Genomics Center (DJF, NAT, SUN), Mindlab (ASB, HUM, NAT, SAM, SUN, TEO), Information, risk and decision (ASB, NAT, SAM) samt iNano medicine (NAT, SUN).
I juli uddelte Forskningsfonden bevilling til 16 forskningsprojekter, der indebærer nye forskningsmæssigt samarbejder på tværs af hovedområderne.
Forskning og undervisning inden for miljø, energi og klima (DMU, SAM og ASB)
What Characterizes Entreprenurial global sourcing firms in Denmark (SAM og ASB)
Makroalger som primær biomassekilde til produktion af brændstof (DMU, NAT og DJF)
Koncentrationer og mulige effekter af miljøfremmende stoffer i befolkningsgrupper fra Europa og Grønland (DMU og SUN)
Characterisation and relative quantification of the active microbiol community with focus on annimal oxidisers and PAH-degraders (DMU og NAT)
Forbedring af planters næringsværdi gennem bioteknologi og integrering af forsknings- og undervisningsaktiviteter (MBI, NAT og DJF)
Oplevelsesorientering og ansvarshåndtering i et globalt perspektiv og implementeringen af nyere dynamisk-relationelle identitetsforståelser på individ- og organisationsniveau (ASB og HUM)
Opbygning af netværk inden for stressforskning ved Aarhus Universitet (NAT, SUN og DJF)
Projekt SIF – Samarbejde om Integration af Forskningsaktiviteter (SUN og DPU)
Litteratur, fortælling og didaktik (HUM og DPU)
Nitratakkumulerende bakterier, protister og metazoer (NAT og DMU)
Fødevarernes etik – fra jord til bord i et værdimæssigt perspektiv (TEO og DJF)
Fra Jord til Bord: Grønt er godt. Forskning i fødevarer og madkultur på AU, HUM, ASB og DJF
Forskning i strategisk kommunikation i museumsverdenen (HUM og ASB)
Succeskriterier for opgaveløsning og ledelse i vidensamfundets organistioner. Etablering af forskningsnetværk på AU, ASB, DPU og HUM
Frøspredning i vandløbsøkosystemer (NAT og DMU)
Ny ansøgningsrunde udløber den 1. februar 2008.
Decentralt er der iværksat en række initiativer med henblik på tværgående forskningssamarbejde. Et eksempel er Mikrobiologisk Netværk med deltagelse fra SUN, NAT, DJF og DMU og Netværket Udviklingsforskning, omfattende HUM og DJF.
Fusionens muligheder har været anvendt til at planlægge og afholde internationale forskningskonferencer, f.eks. Klima og Kloning Konference med initiativtagere fra TEO, DMU og DJF og Phosphorus Conference arrangeret af DMU og DJF.
Universitetet har også været i stand til at udnytte den faglige bredde til store satsninger på u-landsforskning og indsatsen i forhold til Kina.
Medio februar - for en 2-årig periode – oprettes et klimasekretariat, som skal stå for AU’s aktiviteter op til klimatopmødet i København i 2009. Professor Ellen Margrethe Basse er formand for universitetets klimaudvalg og den daglige leder af klimasekretariatet.
De administrative forandringer, der (foreløbig) er iværksat på baggrund af fusionen og den vedtagne strategi
Målsætningen for de administrative forandringer
Universitetets mission er beskrevet i strategien, og missionen for de administrative funktioner på universitetet knytter sig til denne mission.
Det er derfor et mål at de administrative funktioner organiseres og tilrettelægges så de optimalt og effektivt understøtter universitetets strategiske kerneaktiviteter (forskning, uddannelse, myndighedsrådgivning og videndeling) og samtidig sikrer, at universitetet lever op til de legale krav.
Målet er, at universitetet, med mange hovedområder fordelt geografisk i hele landet, som helhed får realiseret strategien så effektivt som muligt.
Det er et selvstændigt formål med forandringsprojekterne, at effektiviteten øges på den måde, at de administrative omkostninger stiger mindre end udgifterne på de faglige områder. Et middel hertil er, at tilrettelægge de administrative ydelser så kerneaktiviteterne kan løses med et minimum af administrativ indsats. Dette kan kun gøres ved en gennemskuelig og struktureret arbejdstilrettelæggelse og en maksimal digitalisering af de centrale administrative processer.
Dilemmaet mellem det overordnede ønske og behov for decentral beslutningskompetence og behovet for fælles rapportering og relevant ledelsesinformation kan kun løses ved i størst muligt omfang at benytte fælles standarder.
Et overordnet mål for den administrative forandringsproces er således at udforme sådanne fælles systemer, fælles standarder for anvendelsen af de fælles systemer og fælles standarder for produktion af data m.v.Følgende indsatser anses for særligt vigtige i forandringsprocessen:
- En gennemgribende digitalisering af de administrative funktioner på baggrund af et sammenhængende it-system.
- Opbygning af et sammenhængende og gennemskueligt økonomisystem.
- Etablering af HR-funktion med en effektiv støtte til kompetence udvikling og organisationsudvikling, der i første omgang kan understøtte forandringsprocesserne og på sigt videreudvikle universitetet.
- Etablering af et fælles og fremtidssikret studieadministrativt system.
- En gennemgribende nytænkning og nyorganisering af det bygningstekniske område.
- Etablering af sikre og effektive kommunikationsprocesser.
Ledelse
Forandringsprocessen ledes af universitetsdirektøren med Ledelsessekretariatet som sekretariat.
Forandringsprocessen og de konkrete tiltag og beslutninger bliver løbende drøftet i kredsen af hovedområdernes administrative chefer og i fællesadministrationens chefgruppe. Større og principielle spørgsmål bliver forelagt dekankredsen.
Indstilling: Det indstilles at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.