Du er her: AU » Om AU » Ledelse » Bestyrelsen » 2008 » 4-2008 » dagsorden » pkt4

Punkt 4

Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 4-2008) den 2. september 2008


Orientering om midtvejsstatus for universitetets arbejde med strategi og udviklingskontrakt  


Sagsfremstilling:

Universitetets strategi for 2008-2012 er temaet for bestyrelsens seminar 1. september med præsentation af eksempler på udmøntning af strategien inden for de fire kerneaktiviteter fremragende forskning, fokuseret talentudvikling, inspirerende rådgivning og videnudveksling samt uddannelser og formidling i verdensklasse.

Universitetets bestyrelse godkendte universitetets strategi for 2008-2012 i november 2007, hvor det blev aftalt, at bestyrelsen én gang årligt skulle præsenteres for status for arbejdet med strategien. Bestyrelsen vil i forbindelse med fremlæggelsen af universitetets årsrapport få en detaljeret status for arbejdet med strategi og udviklingskontrakt. Rektoratet har dog valgt allerede nu at præsentere bestyrelsen for en midtvejsstatus for 2008 et halvt år efter strategiens og udviklingskontraktens ikrafttræden.

Redegørelsen for denne midtvejsstatus er primært beskrivende og redegør for satsningsfelter, prioriteringer og eksempler på konkrete aktiviteter, der er iværksat med henblik på at understøtte den overordnede strategi. For en lang række af udviklingskontraktens indikatorer er det for tidligt allerede nu at afrapportere dem. Den mere detaljerede opfølgning på de kvantitative elementer (indikatorer) i udviklingskontrakten afventer derfor den egentlige årsrapport.


Indstilling:
Det indstilles, at bestyrelsen tager den vedlagte midtvejsstatus for universitetets arbejde med strategien for 2008-2012 og udviklingskontrakt til efterretning.


Bilag:  4.1 Midtvejsstatus for universitetets arbejde med strategi og udviklingskontrakt august 2008


J.nr. AU-2008-010-040
Kontor/Sagsbehandler:  Led/bbj/fla/rsy

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk