AARHUS UNIVERSITET

Studieforvaltningen
Den 18-08-2008

SS/MJ

Hvorfor en Politik for kvalitetsarbejde?

Aarhus Universitet har i sin strategi for 2008 – 2010 sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Aarhus Universitet har på alle niveauer tilstræbt indfrielse af Bologna-processen og har allerede etableret en lang række standarder for prøveformer, omfang af moduler og studieelementer samt indholds- og rammebeskrivelser for samtlige undervisningsaktiviteter.

Universitetet har i forlængelse af strategien og under indtryk af de eksterne og interne krav og forventninger til kvalitetsarbejdet besluttet at formulere en Politik for kvalitetsarbejde, og herunder reformulere procedurerne for kvalitetsarbejdet, på uddannelsesområdet medio 2008, således at der sikres sammenhæng mellem universitets ambitiøse strategi for gennemgående kvalitetssikring, den allerede eksisterende og veludviklede kvalitetskultur og det øvrige nationale og internationale kvalitetsarbejde.

Baggrund

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling spiller en stadig større rolle i universitetets samlede virke. Internt såvel som eksternt.

På den internationale scene udgør kvalitetssikringsbegrebet et væsentligt element i Bologna-processens erklærede mål om inden 2010 at have etableret et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA). Blandt de overordnede mål er sammenlignelige eksaminer/grader, gennemsigtig studiestruktur med to (tre) niveauer (bachelor+master(+ph.d)), fælles pointsystem (ECTS), at fremme mobilitet blandt studerende, lærere og forskere samt at samarbejde om kvalitetssikring. På Bergenmødet i maj 2005 tiltrådte de ansvarlige ministre for videregående uddannelse ENQA-standarderne (European Association for Quality Assurance in Higher Education) som fastlægger de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af universitetsuddannelserne.

ENQA-standarden indebærer bl.a. at:

• Uddannelsesinstitutionerne skal have en politik og dertil knyttede procedurer til at sikre kvaliteten og standarden af deres uddannelser og grader
• Institutionen skal eksplicit forpligte sig til at udvikle en kultur som anerkender betydningen af kvalitet og kvalitetssikring i deres arbejde. For at opnå dette skal institutionerne udvikle og implementere en strategi for løbende kvalitetsudvikling
• Strategien, politikken og procedurerne skal have formel status og være offentligt tilgængelige, og studerende og andre interessenter skal have en rolle i udmøntningen af dem

På den nationale scene er kvalitetsarbejdets betydning også øget. Med universitetsloven i 2003 blev universiteternes pligt til vedvarende og systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse, undervisning og studiemiljø ekspliciteret og skærpet, ligesom der kom krav om tydelige retningslinjer for dokumentationssystemer i forbindelse med evalueringer og opfølgning.

Iflg. bemærkningerne til universitetsloven fremgik bl.a. følgende:

• Universiteterne har pligt til at iværksætte undervisnings-, uddannelses- og turnusevalueringer bl.a. for at synliggøre, at udbuddet af uddannelse er relevant for samfundet og af højeste uddannelseskvalitet
• Evalueringer og planer for opfølgning skal fremgå af universiteternes udviklingskontrakter. Universiteterne skal fastlægge evalueringsform og –hyppighed i udviklingskontrakterne og kontrakterne skal fastsætte klare, forpligtende retningslinjer for valg af evalueringsorganisation til turnusevalueringer
• Relevante aftagere samt færdige kandidater skal inddrages i forbindelse med evaluering og opfølgning på evaluering for at sikre fælles identitet, niveau og relevans
• Det er universiteternes ledelser, der har ansvaret for gennemførelse og opfølgning på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Ved lov blev der i 2007 oprettet en akkrediteringsinstitution med det formål at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering af nye og eksisterende uddannelser.

I 2008 afgav rigsrevisionen rapport om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelser.

Rigsrevisionen konkluderede bl.a.:

• Universiteterne kan og bør fremover arbejde mere målrettet og helhedsorienteret med kvaliteten i uddannelserne
• Universiteternes kvalitetsarbejde er i altovervejende grad lagt an på at evaluere forskellige delelementer af uddannelserne og mangler det sammenhængende perspektiv på hele uddannelsesforløb
• Indførelsen af uddannelsesakkreditering i 2007 har sat den eksterne kvalitetssikring i system. Men det er Rigsrevisionens vurdering, at akkreditering ikke erstatter det interne arbejde med at udvikle kvaliteten af uddannelserne. Derfor bør universiteterne også selv evaluere uddannelserne med jævne mellemrum
• Universiteterne evaluerer regelmæssigt undervisningen. Rigsrevisionen vurderer, at universiteterne kan bruge færre kræfter på undervisningsevalueringer. Derimod bør universiteterne styrke kontakten til underviserne som opfølgning på undervisningsevalueringerne
• Universiteternes centrale rammer bør i højere grad understøtte, at kvaliteten af uddannelserne løbende sikres og udvikles.
• Universiteterne kan med fordel formulere politikker eller retningslinjer for deres kvalitetsarbejde. Politikkerne bør understøtte, at universiteterne løbende har fokus på hele uddannelsesforløb og systematisk inddrager censorer, aftagere og dimittender i kvalitets-arbejdet

En Politik for kvalitetsarbejde for AU!

Udkastet til politik for kvalitetsarbejde er formuleret med henblik på at indfri kravene og anbefalingerne til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling som de kommer til udtryk i (ikke prioriteret rækkefølge):

• AUs Strategi
• ENQA-standarden
• Universitetsloven
• Akkrediteringsloven
• Rigsrevisionen rapport om kvalitetssikring på universiteterne

Kvalitetssikring indenfor uddannelsessektoren er et generisk begreb, som rummer mange definitioner og fortolkninger. Helt centralt for formen og definitionen på Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde er ENQA-standarden for en kvalitetssikringspolitik.

I henhold til ENQA er formålet med en formel kvalitetssikringspolitik, at den skal etablere en ramme indenfor hvilken institutionen kan udvikle og monitorere effektiviteten af sine kvalitetssikringssystemer og -processer. Politikken bidrager dermed til at skabe offentlig tillid til - og dermed oppebære - den institutionelle autonomi. Politikken skal indeholde mål og målsætninger for kvalitetsarbejdet og de principper der ligger til grund for indfrielsen af disse.

Selve politikken skal iflg. ENQA indeholde/fastlægge:

• Forholdet mellem forskning og undervisning
• Universitetets strategi for kvalitet og standarder
• Organiseringen af kvalitetssikringssystemet
• Ansvarsdelingen mellem institutter/fag, fakulteter, ledelsen og andre organisatoriske enheder og individer involveret i kvalitetsarbejdet
• De studerendes rolle i kvalitetsarbejdet
• Hvorledes politikken implementeres, monitoreres og revideres

Politikken forsøger derudover at indfri følgende (drøftelser i studieudvalget og kvalitetssikringsgruppen):

• Det skal være en operationel politik, der er til at gå til for fagmiljøerne, men uden at der på forhånd lægges detaljerede restriktioner på det fremtidige kvalitetssikringssystem
• Akkrediteringskriterierne skal fungere som en skabelon/ramme for kvalitetsmålene uden at AU dermed har bundet sig snævert til akkrediteringskriterierne. Akkrediteringsloven opstiller følgende søjler:

1. behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet,
2. forskningshøjden (forskningsbasering),
3. uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) og
4. uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)

• Det er vigtigt at politikken ikke bare stiller flere krav til underviserne, men at det er et redskab til at forbedre vilkårene for underviserne. Politikken er således ikke kun for de studerende, men i høj grad for de ansatte som en værdimarkør for, hvilke mål AU arbejder for og under
• Kvalitetspolitikken skal så vidt muligt indeholde operative mål og midler for kvalitetsarbejdet og handlingsanvisende retningslinjer for de aktører, der i praksis skal forestå kvalitetssikringen og –udviklingen på uddannelsesområdet.

Den overordnede politik forventes præsenteret for bestyrelsen i september 2008 (udkast forelægges rektorat og dekankreds og præsenteres på konferencen i august).

Kvalitetssikringssystem

Med udgangspunkt i rammerne for politik for kvalitetsarbejdet, skal der organiseres og udvikles et kvalitetssikringssystem der mere detaljeret klarlægger retningslinjerne og procedurerne for hvordan politikken bliver implementeret. Systemet er med andre ord den praktiske udførelse af målsætningerne.

Kvalitetssikringssystemet skal konkretiseres i en kvalitetssikringshåndbog, som detaljeret redegør for procedurer, aktører, ansvarsfordeling ifht. kvalitetshjulet (dvs. præcisere hvem der tager initiativ, gennemfører og følger op på de fornødne processer), frekvens, systemunderstøttelse etc.

Kvalitetssikringssystemet tager afsæt i politikkens ekspliciterede målsætninger, som formelt er rektors udstukne mål og indsatsområder, inddelt i en række delområder. For hvert delområde er der beskrevet en række målsætninger, der gælder alle uddannelserne ved Aarhus Universitet. Målsætningerne er omdrejningspunktet i universitets samlede kvalitetssystem og hver målsætning skal operationaliseres/beskrives i henhold til kvalitetshjulet, med tilhørende procedure/retningslinjer, indikatorer samt ansvarsfordeling. Målsætningerne kan både være kvantitativt eller kvalitativt målbare.

Målsætningerne kan evt. omformes, udvides, redigeres i forbindelse med konferencen.

Opbygningen af kvalitetssystemet udfoldes bl.a. med udgangspunkt i resultatet af konferencen, som dermed er en invitation til studie- og institutledere om at være med i systemudformningen. Delområderne dikterer workshopgrupperne, som skal arbejde videre med operationalisering af målsætningerne.