Punkt 7
Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 5-2008) den 10. november 2008
Dagsordenspunkt: Orientering om samarbejde med erhverv, tech trans og entrepreneurship
Sagsfremstilling
Prorektor Søren E. Frandsen vil på bestyrelsesmødet orientere om det fortsatte arbejde med og videreudvikling af samarbejdet med erhvervslivet, tech trans og entrepreneurship.
Aarhus Universitet har den 1. oktober 2008 oprettet Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) og ansat Flemming K. Fink som leder heraf. I bilaget er der givet en beskrivelse af centerets formål og sammenhæng med de beslægtede områder, tech trans-enheden (TTIS) og forskningsstøtteenheden (FSE). I bilaget er der endvidere redegjort for enhedens opgaver, herunder de prioriterede opgaver de første seks måneder.
Søren E. Frandsen vil med udgangspunkt heri uddybe Aarhus Universitets arbejde for at sikre, at højtuddannede har uddannelsesmæssig baggrund for værdiskabelse i eksisterende virksomheder og ved etablering af nye virksomheder. Dette arbejde vil basere sig på:
- Forskning i og udvikling af entrepreneurship
- Aktiviteter rettet mod underviserne
- Aktiviteter rettet mod de studerende
- Entrepreneurship for erhvervslivet
Indstilling
Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.
Bilag
7.1. Udkast til beskrivelse af Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC)




