Punkt 11
Sagsfremstilling til møde i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 6-2008) den 18. december 2008
Dagsordenspunkt: Meddelelser
A. Forslag om ændring af universitetsloven
Sagsfremstilling:
Videnskabsministeriet har i oktober 2008 sendt forslag om ændring af universitetslovens § 19, stk. 7, der handler om mulighed for friplads og stipendier til visse studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS.
Universitetet har svaret på høringen, at man finder det positivt, at den eksisterende friplads- og stipendieordning gøres mere fleksibel.
Universitetet har gjort opmærksom på et særligt problem i forhold til ph.d.-studerende, der kommer fra et land uden for EU/EØS og som optages på forskeruddannelsen efter 4+4 modellen. Disse studerende skal i henhold til ph.d.-bekendtgørelsen have mulighed for at afslutte kandidatuddannelsen, og de må derfor indskrives på kandidatuddannelsen parallelt med, at de indskrives på ph.d.-uddannelsen. Herved opstår krav om betaling for undervisning, mens de er dobbeltindskrevet. Fripladser til ph.d.-studerende fra lande udenfor EU/EØS er et vigtigt led i opfyldelse af de politiske målsætninger om et øget optag på forskeruddannelsen og en øget internationalisering. Da der indtil videre kun har været afsat et begrænset antal fripladser på de årlige finanslove, foreslår Aarhus Universitet, at alle ph.d.-studerende optaget på 4+4 ordningen fritages for krav om betaling af undervisningsafgift i forbindelse med deres gennemførsel/afslutning af kandidatuddannelsen.
J.nr. AU-2008-010-046
Kontor/sagsbehandler: Led/pmm
B. Rektoratets aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde
Sagsfremstilling:
Fælles
- AUFF (Aarhus Universitets Forskningsfond) strategiseminar
- Middag med rektoratet på KU (Københavns Universitet)
- Mercuri Urval forløb
- Møde med Vestas
- 3. kvartalsafslutning samt budget 2009
- Individuelle budgetmøder med alle hovedområder
Lauritz B. Holm-Nielsen
- Klimakonferencen på AU med besøg af miljøminister Troels Lund Poulsen
- Deltagelse i statsministerens rejse til Addis Abeba/Afrika-kommissionen
- Oplægsholder på Alexander von Humboldt Foundation’s Advisory Board, Berlin
- EUA ( European University Association) bestyrelsesmøde i Wien
Nina Smith
- Oplægsholder på NordForsk konference om universiteternes syn på ERC’s (European Research Council) og de seneste uddelinger af starting grants og advanced grants
- Oplægsholder om udfordringerne for forskningsadministrationen i forbindelse med den stiftende general forsamling for DARMA (Danish Association for Research Managers and Administrators)
- Møde med ACE (Akkrediteringsinstitutionen) Denmarks ledelse
Søren E. Frandsen
- Møder i og varetagelse af næstformandspost i Innovationsudvalget (Fødevareministeriet)
- Forberedelse til og varetagelse af stillingen som fungerende universitetsdirektør.
- Arbejde med kommunikationsområdet, herunder:
- Kortlægning af aktiviteter
- Kortlægning af organisation
- Implementering af nyt grafisk design og nyt web-design
- Styrkelse af samarbejde med Folkeuniversitetet og Aarhus Universitetsforlag
J.nr. -
Kontor/sagsbehandler: Stab/kj




