26. januar 2008

På vej mod

Det Indre Uddannelsesmarked

på Aarhus Universitet

1. Indledning

Aarhus Universitet har som et af sine strategiske mål at udbyde uddannelser i verdensklasse i form af forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.- uddannelser. En effektiv udnyttelse af universitetets store bredde, der indebærer, at der på stort set alle områder findes undervisningsressourcer af høj forskningsmæssig og undervisningsmæssig kvalitet, tilsiger et omfattende samarbejde mellem institutter og hovedområder. Samtidig medfører universitetets bredde kombineret med de enkelte enheders kvalitet, at man kan tilbyde en vifte af uddannelser og kombinationer af uddannelser, der giver Aarhus Universitet en konkurrencemæssig fordel i forbindelse med tiltrækningen af de bedste danske og udenlandske studerende.

For at kunne udnytte denne position er det nødvendigt at etablere muligheder for, at de studerende delvis selv kan sammensætte deres studium, og at skabe en ramme for et undervisningssamarbejde på tværs af institutter og hovedområder, der muliggør udnyttelse af de komparativt bedste lærerkræfter.

I det følgende vil der blive præsenteret tre modeller, der tilsammen udgør de eksisterende samarbejdsmuligheder og de principper, der skal arbejdes efter, når modellerne anvendes i samarbejder på tværs af hovedområder. . Modeller og principper vil løbende blive taget op til evaluering og revision i Studieudvalget i takt med, at der indhøstes erfaringer på området.

2. Overordnede principper og modeller

For at kunne forfølge Aarhus Universitets strategiske mål om at udbyde uddannelser i verdensklasse i form af forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.-uddannelser er det nødvendigt at få skabt et indre uddannelsesmarked, der på en effektiv måde udnytter den bredde og de forsknings- og undervisningsmæssige kompetencer, der findes på universitetets hovedområder.

Hvert enkelt hovedområde har derfor pligt til at leve op til sit ansvar over for universitetets overordnede strategi og krav om udvikling af uddannelserne, samtidig med Aarhus Universitet opbygger det indre uddannelsesmarked på grundlag af modeller, der tilgodeser parternes interesser både fagligt og økonomisk på en balanceret og rimelig måde.

De tre modeller, der er beskrevet nedenfor, er første skridt på Aarhus Universitet mod udviklingen af et fuldt integreret indre uddannelsesmarked. Modellerne skal sammen med blandt andet politikken for kvalitetsarbejde med uddannelserne og indfrielse af ECTS-label kriterierne bane vejen for et gennemsigtigt og fleksibelt uddannelsessystem, som samtidig opfylder nødvendige krav til faglighed og progression. [1]

Samarbejdsmodellen beskriver en situation, hvor flere enheder har aftalt et samarbejde om en uddannelse, og hvor aftalen er baseret på en faglig enighed om uddannelsens mål og kvalitet. Samarbejdsmodellen er karakteriseret af en overordnet struktur, der tillader en bred vifte af individuelle løsninger, som er tilpasset den konkrete situation og samarbejdsparternes ønsker.

Meritmodellen betegner den praksis hvor studerende vælger undervisningsudbud andetsteds end på den uddannelse de er indskrevet. For at give de studerende bedre muligheder for selv at sammensætte deres studium skal meritmodellen udbygges, og studienævnenes ansvar over for en fortsat udvikling af denne model skal understreges. Meritmodellen, der overlader valget af fag til den studerende og kontrollen af det faglige til det relevante studienævn, er en hensigtsmæssig model, hvis anvendelse i realiteten kun begrænses af hensynet til studieprogrammets bredde og dybde, og i nogle tilfælde af eksterne krav til autorisation.

Rekvirentmodellen beskriver en situation, hvor et studienævn rekvirerer et fag ved et andet hovedområde eller institut end det, der har det faglige hovedansvar for det pågældende studium.

Nedenfor er hver enkelt model beskrevet nærmere.

3. Samarbejdsmodellen

Samarbejdsmodellen er en fællesbetegnelse for en række varige samarbejder mellem enheder om uddannelser. Det kan være bacheloruddannelser som eksempelvis bacheloruddannelsen i molekylær medicin mellem NAT og SUN , bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik-økonomi mellem SAM (økonomi) og NAT (matematik) og cand.public.-uddannelsen, der er et samarbejde mellem HUM, SAM og Journalisthøjskolen i Århus.

Karakteristisk for disse uddannelser er, at det er uddannelser, der udbydes i forbindelse med et fagligt samarbejde mellem forskellige enheder. I princippet deles undervisningen mellem forskere fra flere områder, og selvom studienævnstilknytningen er til et studienævn på et af hovedområderne, foregår såvel studieplanlægning som fordelingen af indtægter og udgifter ud fra en på forhånd aftalt model.

Samarbejdsmodellen er på mange måder den mest hensigtsmæssige model for de uddannelser, hvor der er væsentlige faglige interessesammenfald mellem de implicerede enheder af faglig karakter.

En konkret udfordring i samarbejdsmodellen er imidlertid fordelingen af STÅ-indtægterne. Umiddelbart kan STÅ-indtægterne fordeles på to måder: Hvis STÅ-taksten er ens for de samarbejdende enheder, giver det ingen problemer. Hvis STÅ-taksten derimod er forskellig, og uddannelsen udløser den højeste takst, bliver spørgsmålet, hvor meget af indtægten der skal videregives til det andet område (evt. flere områder), der har en lavere takst. Før indtægten fordeles, er det formentlig nødvendigt at fastlægge, hvor meget der forlods skal tildeles den enhed, der rummer det ansvarlige studienævn og administrationen.

Resterende indtægter kan herefter fordeles med baggrund i ECTS-vægtning (dvs. efter udbud) eller med baggrund i STÅ-indtægter (dvs. efter produktion).

I forhold til den tilknyttede forskning, er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde at lade de enkelte parter, dvs. fakulteter, indgå aftaler, der omfatter såvel en beskrivelse af investeringen i uddannelsen og udgifts-/indtægtsfordelingen som en beskrivelse af forpligtelserne vedrørende undervisningsudbuddet, da samarbejdsmodellen hviler på en antagelse om en fælles faglig interesse i den pågældende uddannelse.

Samarbejdsmodellen giver altså en overordnet struktur, der tillader en bred vifte af individuelle løsninger, som er tilpasset den konkrete situation og samarbejdsparternes ønsker.

Den konkrete udformning af en samarbejdsaftale, herunder de økonomiske forhold, skal foreligge som en skriftlig aftale mellem de interesserede parter og skal som minimum omfatte en beskrivelse af følgende

• samarbejdets formål og parter
• hvem der har ansvaret for uddannelsen
• hvilke administrative forpligtigelser parterne har
• hvilke undervisningsmæssige forpligtelser parterne har, herunder hvordan forskningsbaseringen sikres
• hvordan samtlige udgifter og indtægter fordeles, dvs. spørgsmål som
• • hvilke administrative udgifter skal dækkes først
  • anvender man efter dette fradrag ECTS-fordelingen, STÅ-fordelingen eller en kombination af disse (og med hvilke satser)
• hvordan fordelingen af basismidler til forskning skal påvirkes i den udstrækning disse tildeles efter STÅ-indtægt
• hvordan eventuelle investeringsomkostninger fordeles
• aftalens varighed og regler for, hvordan aftalen ændres og evt. ophører.

Aftalen skal indgås mellem de økonomisk ansvarlige enheder, dvs. mellem fakulteter eller hovedområder.

Den skriftlige aftale forelægges universitetets Studieudvalg til orientering.

4. Rekvirentmodellen

Rekvirentmodellen er en rammemodel, der skal beskrive de situationer, hvor et studienævn rekvirerer en undervisningsaktivitet (f.eks. et 10 ECTS-kursus) ved et institut, der ikke betragtes som studienævnets hjeminstitut.

I de tilfælde, hvor rekvirentmodellen anvendes, skal aftalen mellem leverandør og rekvirent være skriftlig og indeholde en beskrivelse af

• samarbejdets formål
• hvem der er leverandør og hvem der er rekvirent
• hvilke undervisningsmæssige forpligtelser leverandøren har, herunder hvordan forskningsbaseringen sikres
• hvilken betaling der er aftalt
• aftalens varighed og regler for, hvordan aftalen ændres og evt. ophører.

Aftalen skal indgås mellem de økonomisk ansvarlige enheder, dvs. mellem fakulteter eller hovedområder.

Den skriftlige aftale foreligges universitetets Studieudvalg til orientering.

5. Meritmodellen

I meritmodellen har den enkelte studerende som hovedregel udspillet. Den studerende kan vælge at følge en undervisningsaktivitet på en anden uddannelse end der, hvor vedkommende er indskrevet. Studienævnet for den uddannelse, hvor vedkommende er indskrevet, skal godkende, at faget indgår i den studerendes studieprogram. Studienævnet har således ansvaret for at sikre sig, at undervisningsaktiviteten har et tilstrækkeligt fagligt indhold, niveau og omfang til, at det kan indgå i den pågældendes  uddannelse. Den del af STÅ-indtægten for den pågældende studerende, der kan henregnes til den meritoverførte undervisningsaktivitet, tilfalder den enhed, der har udbudt aktiviteten. I tilfælde af meget populære undervisningsaktiviteter, der tiltrækker studerende fra andre områder, kan der opstå for eksempel kapacitets- eller køproblemer. Prioriteringsprincipper, forudsætninger samt pladsbegrænsning for disse aktiviteter skal derfor beskrives i kursusbeskrivelsen for det pågældende udbud.

For at give de studerende bedre muligheder for selv at sammensætte deres studium skal meritmodellen udbygges, og studienævnenes ansvar over for en fortsat udvikling af denne model understreges.

For at sikre at meritmodellens muligheder er kendte og veldokumenterede over for de studerende, skal alle studienævn

• give en grundig skriftlig vejledning i meritmulighederne
• udarbejde og offentliggøre en liste over de på forhånd godkendte meritmuligheder

Vejledning i meritmulighederne og oversigt over listerne forelægges universitetets Studieudvalg til orientering.

6. Anbefalinger

Der eksisterer mange typer af samarbejder på tværs af hovedområder på Aarhus Universitet, og der kan ikke generelt udpeges en model som værende den mest hensigtsmæssige, fordi valg af model afhænger af den konkrete uddannelsesmæssige og forskningsmæssige situation.

Hvis der er et væsentligt potentiale for at opnå faglige synergier ved et uddannelsessamarbejde på tværs af hovedområder, anbefales universitetets enheder at tage udgangspunkt i samarbejdsmodellen og indgå i bredere og mere forpligtende samarbejde. Dette forudsætter, at der kan skabes en god og gensidig faglig interesse.

Rekvirentmodellen anbefales som den mest hensigtsmæssige samarbejdsmodel i de tilfælde, hvor der ikke vurderes at være basis for et bredt forpligtende samarbejde samt betydelige potentielle synergier ved samarbejde på tværs af hovedområder.

Meritmodellen er et vigtigt supplement til de to andre modeller, idet denne sikrer at de enkelte studerende, uafhængigt af øvrige uddannelsessamarbejder, har mulighed for at sammensætte deres studieprogram individuelt og fleksibelt.

Som bilag til ovenstående modeller er vedlagt redegørelsen for mulige samarbejdsformer fra en teknikergruppe under Studieudvalget udarbejdede med udgangspunkt i de allerede eksisterende uddannelsessamarbejder på Aarhus Universitet. Bilagets formål er at inspirere til udformningen af de enkelte samarbejder.