Du er her: AU » Om AU » Ledelse » Rektoratet ved Aarhus Universitet » Rektoratets nyhedsbrev » 2008 » Nyhedsbrev 15/2008

Rektoratets nyhedsbrev nr. 15/2008

Forskningens Døgn

Rektoratet takker alle, der var med til at gøre Forskningens Døgn til en stor succes for AU og en oplevelse for de mange besøgende. Åbningsarrangementet torsdag i Søauditorierne i Århus gik godt med besøg af HKH Kronprinsesse Mary, videnskabsminister Helge Sander, en masse spørgelystne gymnasieelever m.fl. Selve Forskningens Døgn fra fredag til lørdag i Århus, Silkeborg, Faaborg, Herning, Roskilde og Foulum levede også op til de høje forventninger. I Foulum var der besøg af fødevareminister Eva Kjer Hansen. I Søauditorierne i Århus nåede vi op på næsten samme besøgstal som sidste år med knapt 1.500 besøgende – blandt andet med flere børnefamilier end de tidligere år.

Der var rigtig god pressedækning af arrangementerne. Her er et par link til noget af pressedækningen:

TV2/Østjylland fra åbningsarrangementet den 24. april: http://www.tv2regionerne.dk/?id=420982&r=7

Århus Stiftstidende den 24. april om Eva Kjer Hansens besøg på DJF: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080425/AAS/131878931

JP den 24. april om åbningsarrangementet: http://jp.dk/arkiv/?id=1326886&eceExpr=forskningens%20døgn&eceArchive=o

Århus Stiftstidende den 25. april om åbningsarrangementet: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080425/AAS/161300836

www.au.dk/forskningensdoegn kan man få et overblik over alle AU’s arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn 2008.

Prorektoransættelse

Bestyrelsen besluttede på mødet mandag at tiltræde indstillingen fra rektor om at ansætte Søren E. Frandsen som prorektor for videnspredning.

Læs pressemeddelelse her.

Taskforce om myndighedsrådgivning

Rektoratet har besluttet at nedsætte en taskforce, som skal fremme udviklingen af AU’s myndighedsrådgivning i overensstemmelse med strategiens målsætninger og komme med forslag til eksempelvis:

  • politik og handleplaner for kontakt til og samarbejde med fagministerier
  • koordinering, udvikling og kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen
  • relevante evalueringskriterier ved vurderingen af myndighedsrådgivningen
  • styrkelse af AU’s konkurrenceevne inden for myndighedsrådgivning, nationalt og internationalt
  • udvikle nye forretningsområder
  • samarbejde med interesseorganisationer og NGO’er
  • struktur og organisering af den fremtidige fælles indsats på myndighedsområdet

Hovedområderne har indstillet følgende personer til taskforcen: Finn Borchsenius (NAT), Karen Siune (SAM), Just Jensen og Erik Steen Kristensen (DJF), Henrik Sandbech og Hans Christensen (DMU), Lars Qvortrup og Bjarne Wahlgren (DPU) samt Annie Vesterby (SUN). Prorektor for videnspredning Søren E. Frandsen bliver formand for taskforcen. Arbejdet forventes afsluttet medio oktober 2008.

Venlig hilsen
Rektoratet, den 29. april 2008


Hver tirsdag – bortset fra ferie- og helligdage – udsender rektoratet et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen: http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.

Den engelske version af rektoratets nyhedsbrev kan læses onsdag på adressen: http://www.au.dk/en/uni/rectorate/newsletter.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk