Rektoratets nyhedsbrev nr. 20/2008
Reklame for nyhedsbrev om forandringsproces
Det første nyhedsbrev om den administrative forandringsproces er kommet. Læs nyhedsbrevet her. Er du ikke allerede tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her.
Forandringsprocessen er en række projekter, der skal sikre, at alle dele af administrationen på Aarhus Universitet kan leve op til strategiens mål om effektiv støtte og service til universitetets kerneaktiviteter. Processen skal fremtidssikre administrationen, blandt andet ved øget anvendelse af digitale løsninger, fælles standarder og fælles systemer. Læs mere på www.au.dk/admforandring.
Rektors sommertale samt reception for prorektor
Som tidligere meddelt holder rektor sin sommertale torsdag den 19. juni kl. 14 i Søauditorierne i Århus. Efter sommertalen holdes der reception for prorektor Søren E. Frandsen. Alle medarbejdere er velkomne til begge arrangementer. Sommertalen bliver streamet og kan dermed følges live via AU-hjemmesiden.
Ph.d.-prisuddelingen
Husk arrangementet onsdag den 11. juni kl. 11 i Søauditorierne i Århus.
Venlig hilsen
Rektoratet, den 10. juni 2008
Hver tirsdag – bortset fra ferie- og helligdage – udsender rektoratet et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen: http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.
Den engelske version af rektoratets nyhedsbrev kan læses onsdag på adressen: http://www.au.dk/en/uni/rectorate/newsletter.




