Rektoratets nyhedsbrev nr. 40/2008
Besøg fra Kina
AU er med helt i front i forhold til samarbejdet med Kina. For anden gang i løbet af kun to uger kommer der fornemt besøg fra det store land. Det sker torsdag den 27. november med besøget af Cao Jialin, viceminister for Videnskab og Teknologi, plus en delegation af folk fra den øverste ledelse indenfor kinesisk uddannelse og videnskab.
AU er, sammen med de andre danske universiteter, i færd med et kvantespring ud i ét af de mest attraktive lande, når det gælder samarbejde om forskning og uddannelse. Under en højtidelighed i Beijing for en måned siden, skrev statsminister Anders Fogh Rasmussen under på en aftale om et dansk universitet i det kommende internationale campus i Beijing.
Torsdag kommer den kinesiske delegationen så til AU, hvor Cao Jialin med følge skal vises rundt på campus og møde rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.
Julearrangement
Det årlige julearrangement for medarbejderne holdes torsdag den 18. december kl. 15-17 i Søauditorierne i Universitetsparken i Århus. Arrangementet streames og kan følges på internettet. Rektor holder sin juletale, som i år suppleres med oplæg fra AU-forskere med efterfølgende paneldebat.
Læs invitationen til julearrangementet.
Fratrædelsesreception for universitetsdirektøren
Fredag den 28. november kl. 12.30 – 14.00 holdes der en intern fratrædelsesreception for universitetsdirektør Niels Højberg. Receptionen finder sted i Richard Mortensen Stuen (bygning 1422) i Århus. Der er udsendt invitation til hovedområder og administrative afdelinger. Alle medarbejdere er meget velkomne til at dukke op, sige farvel til Niels Højberg og ønske ham god vind med det kommende job som stadsdirektør i Århus Kommune.
Venlig hilsen
Rektoratet, den 25. november 2008
Hver tirsdag – bortset fra ferie- og helligdage – udsender rektoratet et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen: http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.
Hvis du ønsker at tilmelde dig en engelske version af rektoratets nyhedsbrev, kan du gøre det på adressen: http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog=en. Den engelske version af rektoratets nyhedsbrev udkommer onsdag og kan også læses på adressen: http://www.au.dk/en/uni/rectorate/newsletter.
På adressen http://www.au.dk/da/uni/rektorat/nyhedsbrev/2008 kan du læse tidligere udgaver af rektoratets nyhedsbrev.




