Myndighedsbetjening og ytringsfrihed skal gå hånd i hånd

Vi forventer, at myndighedsbetjening og ytringsfrihed bliver et centralt emne i den debat, der vil følge den kommende evaluering af universitetsloven. Emnet er også på dagsordnen, når Videnskabernes Selskab i denne uge afholder årsmøde med temaet: ”Kvalitet og styring af fremtidens universiteter: Ejerskab, Ledelseskultur og de faktiske følger af universitetsloven”.

Der skal ikke herske tvivl om, at myndighedsbetjening og ytringsfrihed skal gå hånd i hånd på AU. Forskere, der medvirker ved myndighedsbetjening, er naturligvis forpligtiget i forhold til den faglige konsensus, der er opnået gennem rapportering til myndighederne. Omvendt er forskere ved AU, som ikke er involveret i myndighedsbetjening, naturligvis i deres gode ret til at forholde sig fagligt kritisk til de faglige analyser og svar, der videregives til myndighederne.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at AU prioriterer myndighedsbetjening, og at ledelsen vil være garant for, at det bliver en uafhængig og inspirerende forskning, der danner grundlaget for vores myndighedsbetjening. Aarhus Universitet vil naturligvis udnytte, at vi er et universitet, der dækker mange videnskabelige discipliner og derfor kan tilbyde en meget bredt funderet myndighedsbetjening.

Netop samspillet mellem grundforskningen, strategisk forskning og anvendt forskning bør blive en af AU’s fremtidige styrkepositioner – både i relation til myndighedsbetjeningen og samspillet med det omgivende samfund.

Vi har endnu ikke løst alle udfordringerne i forbindelse med myndighedsbetjening. Hvad er det for eksempel for kvalitetskrav, vi skal stille til de forskere, der deltager i myndighedsrådgivningen? Hvem har ansvaret for kvaliteten gennem hele processen? Hvordan skal vi forholde os til fortrolighed i forhold til den politiske proces? Hvordan skal medarbejdere eller institutter godskrives fagligt og økonomisk? Hvilke vilkår i øvrigt skal der gælde for medarbejdere, der bidrager til myndighedsbetjening?

Til at løse disse og kommende udfordringer har rektoratet og dekanerne besluttet at nedsætte et udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening, som blandt andet skal drøfte en politik for AU på området. Hovedområderne melder i øjeblikket ind, hvem der skal repræsentere dem i udvalget. Prorektor for det strategiske område, Søren E. Frandsen, bliver formand for udvalget.

Bygningsvedligehold ud til hovedområderne

For at sikre en optimal drift og vedligeholdelse og ens vilkår for alle hovedområderne har rektoratet besluttet at delegere væsentlige områder af bygningsadministrationen fra Teknisk Forvaltning ud til hovedområderne. I store træk er det den daglige drift og store dele af vedligeholdelsesopgaverne, der lægges ud til hovedområderne. Større byggeopgaver og f.eks. myndighedskontakt er fortsat centrale opgaver. Hvis driften af bygningerne ikke lever op til universitetets standarder og beslutninger, kan rektoratet gennemføre de nødvendige foranstaltninger for hovedområdets regning og i sidste instans tilbagekalde uddelegeringen.

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2010, hvorefter Teknisk Forvaltning skifter karakter fra at være en driftsorganisation til at være en stabsorganisation.

Principper for organisering af Teknisk Forvaltning skal nu konkretiseres i en række projekter og arbejdsgrupper, der organiseres i den administrative forandringsproces. Principperne vil kunne ses på hjemmesiden for den administrative forandringsproces:
http://www.au.dk/da/politik/strategi/admforandring

Millioner til partikelfysik og genetisk forskning på Aarhus Universitet

To af Aarhus Universitets vigtige forskningsprojekter med kaldenavnene DAGMAR og ASTRID2 har fået henholdsvis 30 og 37 millioner kr. fra Videnskabsministeriets infrastruktur-pulje.

DAGMAR-projektet vil give danske forskere adgang til at videreudvikle såkaldte ’transgene dyremodeller’ i form af zebrafisk, mus og grise. Aarhus Universitet har gennem de seneste år har opnået en unik koncentration af viden og erfaring på netop dette område.Forskningsmidlerne giver mulighed for at få forskningen til at blomstre endnu mere på et område, hvor der er stor konkurrence.

Institute for Storage Ring Facilities får 37 millioner kr. til at udbygge med endnu en accelerator. Acceleratoren fungerer ved, at elektroner accelereres næsten til lysets hastighed, hvorved meget intenst lys, synkrotronstråling , udsendes. Her er tale om ren grundforskning, der på verdensplan er den eneste af sin art, og som årligt tiltrækker 150 forskere fra hele Verden.

Ud over grundforskningen yder ASTRID-projektet i forvejen konsulenthjælp til eksempelvis Siemens, som for tiden udvikler en ny type strålekanon til kræftbehandling.

Nordeuropæisk benchmarkingsamarbejde

Sommeren 2006 indgik Aarhus Universitet i et 3-årigt benchmarkingsamarbejde med universiteterne i Bergen, Göteborg, Turku og Kiel. Samarbejdet udvælger årlige benchmarkingtemaer med fokus på best practice. Universiteterne er i øjeblikket i færd med at lave en evaluering af samarbejdet, inden rektorerne til juni skal beslutte, om samarbejdet skal fortsætte.

I 2008 var emnet ph.d.-studier. Det har blandt andet medført, at Aarhus Universitet har etableret et netværk med universitetets ph.d.-skoleledere. De er netop i færd med at udarbejde en handlingsplan på ph.d.-området efter inspiration fra universitetet i Bergen. I 2009 er det besluttet at gennemføre en benchmarking om universiteternes interne fordeling af ressourcer. Her deltager Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
http://www.au.dk/benchmarking

Rektoratet etablerer et kommunikationsudvalg

For at sikre sammenhængende og ambitiøse kommunikationsaktiviteter på Aarhus Universitet har rektoratet nu etableret et kommunikationsudvalg for foreløbig to år. Udvalget skal sikre koordinering af kommunikationsaktiviteterne på tværs af alle enheder og udarbejde beslutningsgrundlag for ledelsen. Alle hovedområder bliver repræsenteret i udvalget, som prorektor for det strategiske område Søren E. Frandsen er formand for.

Fortid og fremtid mødes i Botanisk Have i Århus

Vinder af projektkonkurrencen om et nyt væksthus i Botanisk Have i Århus blev

Arkitektfirmaet C.F. Møller i samarbejde med Søren Jensen A/S.

Det nye væksthus opføres med stor fokus på energibevidste løsninger. Det eksisterende væksthuskompleks, der renoveres og nyindrettes samtidig med nybyggeriet, er ligeledes opført af Arkitektfirmaet C.F. Møller – og dermed mødes fortid og fremtid i Botanisk Have i Århus.

I det nye væksthus skal der arbejdes med en pædagogisk og illustrativ anskueliggørelse af energiforholdene og de bæredygtige teknologier. Der opbygges f.eks. et "teknorama", der anskueliggør vandbehandlingsanlægget trin for trin og viser energiforsyningsanlæg som solvarme, solceller og grundvandsvarmepumpe.

Bygherre på projektet er Videnskabsministeriet, og projektet gennemføres med støtte fra Århus Kommune og Realdania. Projektet forventes at koste 65 mio. kr. og stå færdigt i 2012.

Venlig hilsen
Rektoratet, den 20. januar 2009

Hver tirsdag – bortset fra ferie- og helligdage – udsender rektoratet et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen: http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.