– på generalforsamlingen i Auriga Industries A/S den 24. april 2007

På vegne af Aarhus Universitets Forskningsfond skal jeg kvittere for formandens beretning og takke adm. direktør Bjørn Albinus for gennemgangen af årsregnskabet og kvartalsrapporten.

Det ville være en overdrivelse at sige, at 2006 blev et godt år for Auriga Industries.

Kommentar til resultat

Forventningerne for et år siden var præget af en vis forsigtighed, men var dog rimelige med et forventet resultat på godt 300 mio. kr. og sorte tal på bundlinjen for alle de producerende datterselskaber.

Som det fremgik af formanden, Poul Skifters, beretning, holdt denne forventning endnu efter første halvår, men i efteråret og igen så sent som i januar måtte Auriga nedjustere forventningerne så den nu foreliggende årsrapport viser et betydeligt underskud.

Med Skamol som en undtagelse blev det ikke et tilfredsstillende år for Auriga, og særligt skuffende er naturligvis resultatet i Cheminova.

Det er anført, at 2006 blev et usædvanligt vanskeligt år, og at der sammenfaldende var vanskelige forhold på alle de væsentlige markeder for Cheminova. Men det er især markedet i Brasilien, som har skabt problemer ikke blot for Cheminova, men for branchen som helhed, og som for Cheminova betød, at man i forbindelse med årsafslutningen i januar fandt det nødvendigt at foretage ekstraordinære hensættelser. Vi forventer, at Cheminova med disse hensættelser har foretaget de nødvendige garderinger.

For Hardi International blev der igen tale om vanskelige afsætningsforhold i et år, hvor markedet for landbrugsmaskiner faldt generelt, og et traditionelt vigtigt marked som Australien blev ramt af den værste tørke nogensinde. Selskabets nettomsætning faldt markant svarende til faldet i de store markeder. Men det er alligevel skuffende, at Hardi efter de mange gennemførte tiltag for at styrke virksomheden og dens konkurrenceevne med nye, innovative produktlinjer og produktivitetsforbedringer ikke kunne levere et positivt resultat.

Skamol oplevede til gengæld gunstige afsætningsvilkår inden for de traditionelle aftagere i aluminiums- og højtemperaturindustrien og hos producenterne af brændeovne mv., og selskabet  kom ud af året med sorte tal på bundlinjen og i øvrigt med en flot stigning i omsætning og indtjening. Et lille skår i glæden er det dog, at salget af branddøre og paneler baseret på kalciumsilikat fortsat ikke lever op til forventningerne.

Som helhed er der ikke tvivl om, at Auriga i 2006 er blevet ramt af en hel række sammenfaldende omstændigheder, der alle påvirkede resultatet negativt.

Forventninger, strategi og business plan

Vi anser da også året 2006 for at være et atypisk år for virksomheden – og det er vi ikke ene om. Trods vinterens negative fondsbørsmeddelelser har kursen på Auriga B holdt sig pænt, hvilket tyder på, at investorerne – ligesom vi – fortsat har tillid til virksomheden og dens fremtidige lønsomhed.

Vi har i fonden tiltro til Cheminova’s Business Plan 2010, som er ambitiøs og omkostningskrævende, men som vi finder realistisk og den rigtige vej at gå, fordi Cheminova har opbygget de kernekompetencer, der er en forudsætning for at bevare og udbygge selskabets position som en ledende innovativ, generisk aktør i den agrokemiske branche.

Vi er også enige i koncernens strategiudmelding fra oktober, hvorefter man stiler efter at koncentrere ressourcerne om koncernens kerneområde, Cheminova, og derfor nu undersøger mulighederne for frasalg af Hardi og Skamol. Det siger vi, da der er tale om gode, veldrevne virksomheder, naturligvis ikke uden blandede følelser, men vi er enige i den opfattelse, at den bedste langsigtede værdiskabelse for koncernen opnås ved at koncentrere kræfterne omkring Cheminova. En sådan strategi med de rigtige ejere vil sandsynligvis også være til størst nytte for Hardi og Skamol og disses medarbejdere på det lange sigt.

Mediestormen

For Auriga, Aarhus Universitets Forskningsfond og Aarhus Universitet blev året 2006 præget af, at Cheminova blev kritiseret i en række medier i forbindelse med selskabets salg af  produkter i WHO fareklasse I i tredjeverdenslande, aktuelt monocrotophos i Indien og methyl parathion i Brasilien.

Pressens opmærksomhed var specielt rettet mod de humantoksiske risici under forhold, hvor landbrugerne ikke anvender tilstrækkelig beskyttelse, og det spørgsmål blev rejst, om Cheminova – som erklæret - levede op til FAO’s Code of Conduct.

Det var en sag, der kom til at binde mange kræfter, og det var i en periode vanskeligt at få den placeret i det perspektiv, hvori den hører hjemme: nemlig som en del af det overordnede problemkompleks, som globaliseringsprocessen og fødevaresituationen i udviklingslandene udgør - selvom vi i fonden mener, at det meget vigtige spørgsmål om fødevaresikkerhed og dermed landbrugsproduktion ikke blev tilstrækkeligt markant belyst, og måske at fokus på Cheminova var misvisende.  Da vi ved, at virksomheden opfører sig ordentligt – så tror jeg alligevel, at det var nyttigt, at debatten blev rejst. Det er en overordentlig vigtig problemstilling, der her røres ved, for det drejer sig i bund og grund om, hvordan man kan brødføde verdens stadig voksende befolkning og skabe et grundlag for velfærd. Altså ikke et problem, som vi har inde på livet her i verdens rige 10.-del, men som er særdeles påtrængende for broderparten af verdens befolking. .

Dansk Selskab for Miljø- og Arbejdsmedicin og det internationale arbejdsmedicinske center ICOEPH arrangerede den 1. februar i år en konference på Aarhus Universitet om pesticider i u-landene. I forbindelse hermed lykkedes det, synes jeg, bedre at få både risici og behov for plantebeskyttelsesmidler belyst på en afbalanceret måde.

En øget og stabil landbrugsproduktion er en af de helt store globale udfordringer og forudsætningen for, at der kan ske en positiv udvikling i hele verden. Det forudsætter, at man udnytter moderne metoder, og her har Cheminova sin mission som en ledende producent af plantebeskyttelsesmidler med høje standarder. Det er en mission, man gerne må være stolt af  – specielt fordi selskabet samtidig dedikeret arbejder på hele tiden at skabe sikrere produkter og produktion.

CSR rapportering

Jeg vil nu tillade mig at gå over til at kommentere den sammen med årsrapporten udsendte CSR rapport og samtidig tillade mig at kommentere det under dagsordenens punkt 6.3 stillede forslag fra Foreningen af Kritiske Aktionærer.

At producere kemiske produkter indebærer klart dilemmaer, og en virksomhed som Cheminova vil uden tvivl altid af mange blive opfattet som kontroversiel, alene fordi den producerer giftige stoffer.

Her er der kun én vej, nemlig hele tiden at arbejde for at øge kendskabet til virksomheden og til, hvordan den er med til at dække nogle af de behov for produktion af levnedsmidler og andre varer, som den globale udfordring skaber. Dilemmaerne omkring plantebeskyttelsesmidler og deres håndtering hænger sammen med spørgsmålet om fødevaresikkerhed og med vilkårene for landbrugsproduktion i u-landene og for global handel og med verdenshandelspolitikken i det hele taget – og her ligger nøglen til en bedre fordeling af verdens goder gemt.

Derfor er der klart behov for bedre information og kendskab hos de mange interessenter, der er omkring en virksomhed som Cheminova. Det har tiden siden sidste sommer tydeligt vist. Derfor var vi også i fonden tilfredse med, at selskabet i efteråret meldte ud, at man i erkendelse heraf ville tage fat på en årlig rapportering af non-financial values – en såkaldt Corporate Social Responsibility-rapportering.

En sådan første udgave af rapporteringen foreligger nu, og jeg vil her gerne kvittere for den rigtige beslutning og for det store arbejde, der her er udført. Jeg synes, der er tale om en både læsevenlig og informativ rapport. Netop den læsevenlige form, den har fået, tror jeg er vigtig, når det drejer sig om at informere bredt om virksomheden. Det er også væsentligt at erindre, at denne rapport er startskuddet på en årlig løbende rapportering, hvor der inden for forskellige temaer sættes mål og standarder, og hvor der år efter år rapporteres om, hvordan det går i forhold til disse.

Der kan derfor sagtens være områder, som man ikke finder tilstrækkeligt belyst. Her er virksomheden åben for kritik og forslag, men jeg mener, at de 4 temaer, der er taget op i denne første udgave, er væsentlige og godt belyst: Den globale udfordring, product stewardship, produktionsforhold og leverandørpolitik.

En af de kontante udmeldinger i rapporten, nemlig selskabets politik med hensyn til udfasning af klasse I produkter fra en række markeder, er i denne sammenhæng ”en gammel nyhed”, idet man allerede i efteråret valgte at offentliggøre disse planer.

Forslag til generalforsamlingen om straksudfasning af klasse I produkter.

Det fører mig over til at kommentere det under dagsordenens pkt 6.3 stillede forslag fra Foreningen af Kritiske Aktionærer v/ Frank Aaen, nemlig at generalforsamlingen skal opfordre til at, Cheminova verden over straks udfaser produktion og salg af alle klasse 1 gifte.

Jeg går ud fra, at man, når man som aktionær stiller forslag til generalforsamlingen, gør dette i selskabets interesse, og jeg vil kommentere forslaget i denne ånd.

Vi er fra fondens side enige i, at der bør ske en udfasning af klasse I produkterne på markeder, hvor der ikke er sikkerhed for, at brugerne har tilstrækkelige forudsætninger for at anvende dem forsvarligt – og det ligger jo lige for at sige: Når man nu alligevel har besluttet sig, hvorfor så ikke bare gøre det med det samme – sådan!

Desværre er det ikke helt så enkelt. Som nævnt ovenfor, er der i mange lande indiskutabelt brug for at anvende plantebeskyttelsesmidler sammen med andre metoder.

En udfasning af de nuværende klasse I formuleringer forudsætter, at der er andre, mindre farlige produkter at sætte i stedet. Det kan kræve registrering af nye formuleringer, men også, at det lykkes at få disse alternative produkter markedsført på en sådan måde, at landbrugerne får kendskab og tillid til dem og vil og kan anvende dem i marken. Sker det ikke, ja, så falder landbrugsproduktionen – eller mest dramatisk, forsvinder den helt.

Når de lokale myndigheder tillader disse stoffer – ofte ud fra et ønske om at sikre produktionen – vil en isoleret straks-udfasning af Cheminovas produkter med stor sikkerhed betyde, at landmanden, medmindre han forinden har fået tillid til alternativer, vil gå til andre – måske mindre seriøse leverandører - af produkter med samme aktivstof, som han jo ved virker, og som han har råd til at købe. Så er man lige vidt og væsentligt dårligere stillet med hensyn til introduktion af sikrere alternativer.

Uanset man kunne ønske en hurtigere udfasning, mener vi, at den af Cheminova udmeldte plan er udtryk for seriøse og afbalancerede overvejelser, der tager hensyn til disse forhold.

De gode intentioner til trods kan fonden derfor ikke stemme for det stillede forslag, når vi når frem  til dette punkt på dagsordenen.

Indstilling til øvrige forslag

Jeg kan, inden jeg slutter mit indlæg, oplyse, at fonden vil indstille bestyrelsens beretning og årsrapporten samt resultatdisponering til generalforsamlingens godkendelse. Vi har forståelse for, at udbyttet ikke er foreslået holdt på niveauet for sidste år.

Ligeledes vil fonden stemme for de foreslåede valg og genvalg til bestyrelsen, herunder nyvalg af professor Karl Anker Jørgensen.

Selskabets bestyrelsesfomand og mangeårige bestyrelsesmedlem igennem 18 år, Poul Skifter, genopstiller ikke. Hermed slutter en epoke, og der tages der hul på et generationsskifte også i bestyrelsen.

Fonden stemmer endvidere for genvalg af selskabets revisor, og endelig vil fonden stemme for de af bestyrelsen stillede forslag om ændring af vedtægterne, og bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier.

Tak til ledelse og medarbejdere.

Jeg vil afslutte mit indlæg med på hovedaktionærens vegne at takke koncernens bestyrelse, direktion og mange engagerede medarbejdere i alle tre virksomheder for indsatsen i det forløbne år. Der har, som det er fremgået, indimellem været blæst og modvind, men vi er glade for at kunne fornemme, at I – ligesom vi – ikke har mistet troen på virksomhederne og fremtiden. Tværtimod. Og herude vestpå kryber man jo ikke i skjul, fordi det stormer en gang imellem.

En særlig tak vil jeg herfra rette til koncernens tidligere administrerende direktør, Mogens Nehen-Hansen, som vi tog afsked med ved årsskiftet, og til bestyrelsens formand, Poul U. Skifter, der forlader bestyrelsen ved denne generalforsamling. Tak til jer begge for en meget stor indsat for Auriga, selskabets virksomheder, medarbejdere og aktionærer.