Universitetets strategi og organisatoriske opbygning baserer sig således på fire ligeværdige aktivitetsområder, nemlig forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Efter Aarhus Universitets opfattelse er denne firestrengede mission svaret på de udfordringer, som de store moderne forskningsuniversiteter står overfor, og den gør det muligt at kombinere det forskningsbaserede masseuniversitet og eliteuniversitetet, sådan som det ses blandt verdens absolut førende universiteter.

Aarhus Universitet betragter specielt talentudvikling som nøglen til universiteternes udvikling samtidig med, at det er et centralt bidrag til at sikre den fornødne tilgang af højt specialiseret arbejdskraft til hele samfundet. Talentfulde unge forskere bringer nye ideer og innovation til universitetet, de påvirker uddannelserne, og de bidrager i betydeligt omfang med forskningsresultater. Samtidig indgår de i vigtige internationale netværk både inden for og uden for universitetsverdenen og er så at sige den lille elite af de højest uddannede, som binder det danske vidensamfund sammen med det globale.

De fire kerneaktiviteter forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse har indgået i Aarhus Universitets strategi siden 2008. Med den faglige udviklingsproces har universitetet understreget betydningen heraf ved at etablere en ledelsesmodel, der sætter lige så meget fokus på de fire kerneaktiviteter som på universitetets fire fakulteter. Det sker ved, at hver dekan, foruden at indgå i den samlede universitetsledelse, har ansvaret for både et fakultet og én af de fire tværgående kerneaktiviteter.  

Til understøttelse heraf er der etableret tværgående ledelses- og medarbejderfora, der skal understøtte og udvikle det tværgående samarbejde. Desuden er der oprettet konkrete initiativer i form af en række nye, fagligt stærke interdisciplinære centre og netværk.

Denne tætte, faglige koordinering understøttes af en organisatorisk ændring, der har reduceret de hidtidige ni fakulteter til fire og de hidtidige 55 institutter til 26. De interne grænser er således reduceret betydeligt.

De organisatoriske ændringer bygger fortsat på den dybe faglighed og det brede spekter af fagligheder i Aarhus Universitets forskningsmiljøer, som det f.eks. kan ses på følgende link: pure.au.dk/portal/da/organisations/8000/persons.html

Med disse faglige og organisatoriske tiltag føler Aarhus Universitet sig godt rustet til at påtage sig rollen som grundpille i udviklingen af det fremtidige vidensamfund.

Udviklingskontrakten omfatter syv mål, hvoraf de første fire er fastsat af ministeren og de sidste tre af Aarhus Universitet. For hvert mål er der et til to målepunkter.

Udviklingskontrakten indeholder således et begrænset antal målepunkter og betydeligt færre end den foregående kontrakt. Disse målepunkter skal samlet set afspejle det samlede Aarhus Universitets aktiviteter. Det enkelte målepunkt er således ikke lige centralt for hvert enkelt fag eller aktivitet.

Samtidig skal det understreges, at universitetet naturligvis til stadighed indsamler en meget lang række data til understøttelse af dets drift og i henhold til aftalen om Danske Universiteters statistiske beredskab samt til brug for budgetlægning og regnskabsaflæggelse.

Udviklingskontrakten er ambitiøs - både i valget af målepunkter og i fastsættelsen af de konkrete måltal. Aarhus Universitets mulighed for realisering heraf afhænger i første omgang af en effektiv implementering af universitetets strategiske satsninger, men det er også centralt, at en række eksterne forudsætninger opfyldes. Aarhus Universitet har således taget udgangspunkt i, at regeringsgrundlagets intentioner på uddannelses- og forskningsområdet gennemføres. Det vil bl.a. sige, at de offentlige forskningsinvesteringer fremover udgør mindst 1 procent af BNP, og at der på uddannelsesområdet arbejdes hen mod, at 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse. Samtidig har Aarhus Universitet forudsat, at der sikres bedre overgange i uddannelsessystemet. Endelig er det en overordnet nødvendig præmis, at udviklingen i de samfundsmæssige konjunkturer ikke vil have en generel negativ effekt på målopfyldelsen. 

Samfundet har fokus på kvalitet i uddannelserne. Som dokumentation for Aarhus Universitets indsats fokuseres der på to centrale og uafhængige vurderinger af kvaliteten i universitetets uddannelser. Dels de studerendes vurdering af tilfredsheden med deres studium, dels arbejdsmarkedets vurdering af kvaliteten af universitetets kandidater.  

Universitetet har fravalgt indikatorer, der udelukkende baserer sig på kvantitative målsætninger vedr. input - som eksempelvis antal undervisningstimer - da de ikke i sig selv sikrer en høj kvalitet i uddannelserne.

Andel, der er enten ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”

Studiemiljøundersøgelsen gentages først i 2014. Der fastsættes derfor kun måltal for 2014. Målepunktet bliver dog afrapporteret alle tre år i form af redegørelse for aktiviteter, der understøtter udviklingen på området.

Måler kvaliteten af Aarhus Universitets uddannelser gennem Studiemiljøundersøgelsens målinger af, i hvilket omfang de studerende ved Aarhus Universitet er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med den overordnede kvalitet i deres studium.

2.    Overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 mdr. efter afsluttet kandidatgrad²  

Beskæftigelsesgrad (konjunkturreguleret):

Måler kvaliteten af Aarhus Universitets kandidater samt universitetets evne til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov gennem arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Beskæftigelsesgraden er meget afhængig af konjunkturudviklingen. Med de valgte måltal sigter Aarhus Universitet mod at få en bedre beskæftigelsesudvikling end i sektoren generelt.

B.    Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet

Aarhus Universitets placering i et sammenhængende uddannelsessystem tager afsæt i den ydre sammenhæng, der har fokus på den vertikale bevægelse fra de gymnasiale uddannelser til universitetet samt den indre sammenhæng, der har fokus på den horisontale bevægelse mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet ønsker at sætte fokus på gode overgange mellem uddannelser og dermed skabe et mere fleksibelt, samlet uddannelsessystem.

3.    Antal gymnasieelever, som studerende og forskere fra Aarhus Universitet gennem Det Rullende Universitet underviser på gymnasier³ 

Måler omfanget af én af Aarhus Universitets mange rekrutteringsaktiviteter for at skabe gode overgange fra de gymnasiale uddannelser til universitetet ved at bibringe eleverne forståelse for det faglige niveau og de faglige miljøer på universitetet. Målepunktet er valgt, fordi en effektiv rekruttering fra gymnasierne er meget væsentlig for Aarhus Universitet og vidensamfundet.

4.    Antal kandidatstuderende, der optages på baggrund af en bachelorgrad eller professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner⁴

Måler Aarhus Universitets evne til at tiltrække kvalificerede, danske studerende med en bachelorgrad fra andre universiteter og professionsbachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner og herigennem bidrage til at skabe bedre sammenhæng i det samlede uddannelsessystem.

C.    Hurtigere igennem

Effektivt tilrettelagte uddannelser er udgangspunktet for, at de studerende kan komme hurtigere igennem. Uddannelsesinstitutionerne har også et ansvar for at tilbyde mulighed for en yderligere individuel effektivisering af det enkelte uddannelsesforløb, hvor studerende kan forcere deres uddannelsesforløb eller indhente mistede studieelementer. Deltagelse i Summer University-aktiviteter bidrager hertil.

5.    Antal ECTS optjent af studerende på AU Summer University optaget på heltidsstudium på et dansk universitet⁵

Måler aktiviteten på et af Aarhus Universitets initiativer til at sikre fleksibilitet i uddannelserne og hurtigere gennemførelsestid. Sommeruniversitet er et redskab til at sikre øget studieeffektivitet med aktiviteter fordelt over hele året.

6.    Gennemførselstid for bachelor- og kandidatuddannelser⁶ 

Bachelor:

Kandidat:

Måler Aarhus Universitets evne til at øge kandidaternes livslange bidrag til arbejdsmarkedet og samfundets udvikling. Med de valgte målepunkter tages der afsæt i regeringsgrundlagets målsætninger om at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet.

D.    Øget innovationskapacitet - videnudveksling med det omgivende samfund

Aarhus Universitet har med sin store faglige bredde og forskning og uddannelse på højt niveau optimale muligheder for at åbne sig mod omverdenen og udveksle viden, ideer og ekspertise med samfundet. Videnudvekslingen måles gennem det økonomiske omfang af to centrale aktiviteter.

Udviklingen af de studerendes innovative evner gennem entreprenørielle elementer i undervisningen er også et vigtigt element i universitetets øgede innovative satsning. En effektiv integration i undervisningen har en kvalitativ effekt på de studerende foretagsomhed, men det er imidlertid vanskeligt at fastsætte målepunkter, der er dækkende for indsatsen.

7.    Det økonomiske omfang af samarbejdsaftaler med det omgivende samfund⁷ 

Måler Aarhus Universitets evne til at sikre en effektiv videnudveksling mellem universitetets forskningsmiljøer og det omgivende samfund gennem konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder og offentlige myndigheder. Heri indgår også det bidrag til innovationsopbygningen, der i kraft af myndighedsopgaverne sker til bl.a. fødevare-, miljø- og energisektorerne.

8.    Det økonomiske omfang af efter- og videreuddannelse⁸ 

Måler Aarhus Universitets evne til at bidrage til videnudveksling og sikre borgerne muligheder for en forskningsbaseret, livslang læring tilpasset samfundets behov.

E.    Kvalitet i forskningen

Forskning er hovedhjørnestenen for Aarhus Universitet og udgør grundlaget for universitetets øvrige kerneaktiviteter. Kvaliteten af universitetets forskning måles på basis af to indikatorer. Universitetet har valgt publikationernes gennemslagskraft frem for antal publikationer, for at dokumentere forskningsproduktionens anvendelighed i forskersamfundet. Universitetets forskergruppers evne til, i åben konkurrence, at tiltrække midler fra udenlandske kilder er en anden indikator, der bygger på en uafhængig international vurdering af forskningens kvalitet.

9.    Aarhus Universitets forsknings impact i det internationale forskersamfund⁹

Måler Aarhus Universitets forsknings gennemslagskraft i forhold til et normaliseret verdensgennemsnit. Målepunktet beregnes på baggrund af den andel af de top 10 % mest citerede publikationer, som universitetet har inden for de enkelte forskningsfelter.

Gennemslagskraften ligger på et meget højt niveau og forventes at stabilisere sig over kontraktperioden. Der imødeses dog et midlertidigt fald begrundet i fusionerne i 2007, der 1. resulterede i nyt bredere universitetet eller 2. har krævet mange ressourcer til faglig omstilling.

Aarhus Universitet vil i kontraktperioden, i samarbejde med Center for Forskningsanalyse, arbejde videre med den eksisterende målemetode, bl.a. med henblik på at sikre, at den dækker bredere.  

10.    Eksterne midler fra udenlandske kilder¹⁰

Måler forskningens internationale konkurrencekraft samt Aarhus Universitets evne til at internationalisere forskningen og udnytte finansieringsmuligheder i EU-systemet, herunder ERC, og andre udenlandske kilder.

F.    Talentudvikling

Talentudvikling er en kerneopgave for Aarhus Universitet. Universitetets evne til at finde og udvikle de største forskertalenter er med til at sikre det danske vidensamfund en betydelig talentmasse, der danner grundlag for fortsat velfærd og vækst i de kommende generationer. Kvaliteten af satsningen måles gennem samfundets interesse i at beskæftige de færdige ph.d.er.

11.    Ph.d.ers overgang til arbejdsmarkedet opgjort gennem analyser af jobsituationen 4-19 mdr. efter erhvervet ph.d.-grad¹¹  

Beskæftigelsesgrad (konjunkturreguleret):

Måler kvaliteten af Aarhus Universitets ph.d.er samt universitetets evne til talentudvikling og til at tilpasse ph.d.-uddannelserne til arbejdsmarkedets behov.

Beskæftigelsesgraden er meget afhængig af konjunkturudviklingen. Med måltallene sigter Aarhus Universitet mod at få en bedre beskæftigelsesudvikling end i sektoren generelt.

G.    Globale løsninger

Aarhus Universitet ønsker at bidrage til løsning af de store samfundsmæssige udfordringer, der går på tværs af traditionelle videnskabelige discipliner. Tværfaglige initiativer og nedbrydning af faglige barrierer er et af de helt afgørende svar på de globale udfordringer. Den valgte indikator er et mål herfor.

12.    Årlige samlede - internt og eksternt finansierede - investeringer ved Aarhus Universitets interdisciplinære centre¹² 

Måler Aarhus Universitets evne til at præstere løsninger på globale udfordringer gennem etablering af interdisciplinære centre. Det er led i Aarhus Universitets strategi at oprette nye centre, og den ambitiøse målsætning for perioden indebærer også disse centres evne til i åben konkurrence at tiltrække eksterne midler i betydeligt omfang.

4.    Rapportering

Der rapporteres på udviklingskontrakten i forbindelse med årsrapporten for det pågældende år.

5.    Underskrifter

Bilag

Noter:

1  Aarhus Universitet er forpligtet til – i medfør af Lov om Undervisningsmiljøvurdering – hvert 3. år at undersøge undervisningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner. Aarhus Universitet har foreløbig i 2007 og 2011 gennemført omfattende, forskningsbaserede undersøgelser, der vil blive gentaget i 2014.
2  Beskæftigelsesundersøgelser udarbejdet af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Udannelser. Beskæftigelsesgraden viser andelen af kandidater, der er anført som beskæftiget mv. Udgangstallet i 2011 omfatter data fra 2009.
3  Antal elever opgjort som antal besøgte klasser x 28 elever minus en fraværsprocent på 25.
4  Det er af system- og registreringsmæssige grunde ikke muligt at etablere et udgangstal for 2011.I stedet fastlægges udgangstallet i 2012. Måltallene for 2013 og 2014 er anført som procentvise stigninger i forhold til 2012.
5  Studerende optaget på et heltidsstudium på et dansk universitet, som gennemfører undervisning på AU Summer University.
6  Gennemførselstid for bachelorer og kandidater fraregnet kandidater på udelt kandidatuddannelse (der er under udfasning) og top-up-studerende på BSS (i alt 84 studerende i 2011), der får merit på 90 ECTS på bacheloruddannelsen. Der er ikke justeret for øvrig merit. Udgangstallet omfatter af systemmæssige grunde ikke AU Herning.
7  Det økonomiske omfang (for Aarhus Universitet) af nye, årlige samarbejdsaftaler samt det årlige økonomiske omfang af Aarhus Universitets myndighedsbetjening.
8  Def.: RK A.1.1.b (selvbetalende studerende på heltidsuddannelser) + A.1.1.d. (aktiverede på heltidsuddannelser) + A.1.2.b.(deltagerbetaling på deltidsuddannelser) + A.1.2.c. (aktiverede på deltidsuddannelser) + efter- og videreuddannelsesaktiviteter inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed.
9  Normalized proportion of highly cited publications across subject fields among top 10 % in world publication, som anvendt i NordForsk-rapporten “Comparing Research at Nordic Universities using Bibliometric Indicators”. Opgørelse for et givet år er baseret på en analyse af citationer over en treårig periode forud for opgørelsesåret.
10  Def.: RK A.3.1.c og A.3.1.d.
11  Beskæftigelsesundersøgelser udarbejdet af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Beskæftigelsesgraden viser andelen af ph.d.er, der er anført som beskæftiget mv. Udgangstallet i 2011 omfatter data fra 2009.
12  Der er i dag to interdisciplinære centre, og Aarhus Universitet agter at etablere yderligere et antal centre i kontraktperioden. Aarhus Universitet bidrager med et starting grant på 25 mio. kr. over 5 år pr. center. Derudover finansieres centret af eksterne midler.