Udviklingskontrakt
Udviklingskontrakten underskrevet
Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010 er underskrevet af Bestyrelsesformanden og Videnskabsministeren. Udviklingskontrakten er bygget op over 40 indikatorer og beskriver Aarhus Universitets ambitionsniveau de kommende år på en række udvalgte felter inden for forskning, uddannelse, videnspredning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Læs udviklingskontrakten nedenfor.
Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2008-2010
Aarhus Universitet spiller en markant rolle i samfundet og vil i de kommende år løfte sin del af ansvaret for de mange opgaver inden for forskning, uddannelse, videndeling og myndighedsrådgivning og bidrage til at realisere de ambitiøse mål for Danmark, som er specificeret i Globaliseringsstrategien.
Kvaliteten i universitetets forskning vil fortsat have højeste prioritet, og synligheden af universitetets forskning skal øges. Universitetet vil stimulere nybrud i forskningen ved at understøtte banebrydende miljøer og kernefelter, og der vil være særlig opmærksomhed på opbygningen af nye forskningsområder, der kan udnytte universitetets faglige mangfoldighed. Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning vil også blive styrket gennem inddragelse af flere faglige miljøer på universitetet.
På uddannelsesområdet vil der i de kommende år blive udbudt flere uddannelser og uddannelseskombinationer, der bygger på universitetets akademiske dybde og brede videnfelt og udnytter de nye muligheder som fusionerne har givet. Universitetet vil udbygge efter- og videreuddannelsesaktiviteten, gerne med landsdækkende tilbud. På forskeruddannelsesområdet er det hensigten at øge antallet af ph.d.-studerende betydeligt.
Der vil blive lagt betydelig vægt på forskningsformidlingen, og der vil blive taget initiativer med henblik på at øge kommercialiseringen af den del af forskningen, der har kommercielt potentiale. Derudover prioriterer Aarhus Universitet videnspredning gennem involvering i folkeuniversitetet og på museerne.
Aarhus Universitet har indgået resultatkontrakter med Fødevareministeriet og Miljøministeriet om udførsel af en omfattende myndighedsbetjening på fødevare- og miljøområdet. Desuden udfører universitet retsmedicinske undersøgelser for bl.a. Justitsministeriet og Arbejdsskadestyrelsen. Det er universitetets ønske at fastholde og udbygge disse aktiviteter i strategiperioden. Aarhus Universitet ønsker desuden at etablere en aftale med Undervisningsministeriet bl.a. vedr. aktiviteter inden for Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles felt. En sådan aftale kan også omfatte et tættere samarbejde med relevante professionshøjskoler.
I forbindelse med afrapporteringen i årsrapporten vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening vil Aarhus Universitet redegøre for de bidrag, denne opgave skønnes at have på universitets uddannelse, forskningskvalitet og forskningssamarbejde med fremtrædende udenlandske universiteter, tiltrækning af EU-midler og erhvervssamarbejde samt for de bidrag, som samspillet med universitets øvrige aktiviteter skønnes at have på den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Det internationale beredskab, samarbejde og engagement vil systematisk blive understøttet og præge hele universitetets virksomhed.
Aarhus Universitet har i sin strategi sat øget fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Aarhus Universitet har på alle niveauer tilpasset sig Bologna-processen og har etableret en lang række standarder for prøveformer, omfang af moduler og studieelementer, indholds- og rammebeskrivelser af samtlige undervisningsaktiviteter. Universitetet er klar til at ansøge om ECTS-label, når fristen for næste runde offentliggøres.
Aarhus Universitet har sikret kvaliteten af uddannelserne for så vidt angår evalueringsform, evalueringshyppighed samt planer for opfølgning i overensstemmelse med universitetslovens kompetence- og ansvarsfordeling for kvalitetsarbejdet gennem ledelsesstrengen dekan, institutleder, studieleder. Der foretages systematisk undervisningsevaluering på alle uddannelser. Størstedelen af evalueringerne offentliggøres på nettet. Senest i 2010 vil samtlige evalueringer offentliggøres på nettet. Den enkelte dekan har hidtil igangsat uddannelsesevalueringer efter skønnet behov. Fremover vil universitetet i højere grad koble uddannelsesevaluering med akkreditering af den enkelte uddannelse. Uddannelsesevaluering vil således indgå som en naturlig del af akkrediteringsprocessen og med den frekvens Akkrediteringsrådet fastsætter.
Aarhus Universitet er nu i gang med at udbygge en central kvalitetssikringsenhed, som skal sikre sammenhæng mellem akkrediteringsarbejdet, universitetslovens kompetence- og ansvarsfordeling samt nye tidssvarende kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer.
Medio 2008, når Rigsrevisionens rapport om status på universiteternes kvalitetssikringssystemer samt akkrediteringsinstitutionens akkrediteringsproces og udmøntning af kriterier er kendt, vil universitetet, med afsæt i en kvalitetssikringskonference, reformulere sine politikker og procedurer for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, således at der sikres sammenhæng mellem universitets ambitiøse strategi for gennemgående kvalitetssikring og det øvrige nationale og internationale kvalitetsarbejde.
Som opfølgningen på fusionerne i 2007 gennemføres der i 2009 en evaluering med henblik på at gøre status over de opnåede resultater.
De omtalte aktiviteter foldes ud og konkretiseres i Strategi for Aarhus Universitet 2008-2012 – Kvalitet og Mangfoldighed, der kan læses på www.au.dk/strategi . Strategien er den første for det nyfusionerede universitet, der har forsknings-, uddannelses- og formidlingsaktiviteter på mere end 20 lokaliteter fordelt over hele landet, med aktiviteterne i Århus som de langt mest omfattende. Udviklingskontrakten for de kommende tre år skal ses inden for rammerne af strategiplanen, der beskriver Aarhus Universitets overordnede prioriteringer og indsatsfelter, og de økonomiske rammer, der forventes at være for Aarhus Universitet i kontraktperioden. Begrundelserne for de udviklingstendenser, udviklingskontrakten er udtryk for, kan findes i strategiplanen, og udviklingskontrakten kan således ikke læses isoleret fra den mere sammenhængende præsentation, der fremgår af strategiplanen. Heri omtales også en lang række andre indsatsfelter, der ikke er indarbejdet i denne udviklingskontrakt, og en række overordnede processer, der forventes gennemført fra 2008 til 2010.
Udviklingskontraktens indikatorer tager udgangspunkt i UBSTs indkaldelse af forslag til universiteternes udviklingskontrakter dateret 25. juni 2007. UBSTs forslag er vurderet konkret, og i de omfang forslagene ikke fuldt ud er fulgt, fremgår det af bemærkningerne til de enkelte indikatorer i bilag 1 til udviklingskontrakten.
Forskning
| Aktivitet | Indikator | Nøgletal |
| Forskningsproduktion | Antal forskningspublikationer | 2006: 5.091 (4.940) |
| Internationalisering af forskning | Tiltrækning af forskere fra udland | 2006: 149 |
| Tiltrækning af eksterne, ikke-statslige midler | EU-midler | 2006: 89.138.326 kr. |
| Øvrige danske private og udenlandske midler | 2006: 358.227.221 kr. | |
| Ph.d.-aktivitet | Antal ph.d.-skoler | Aarhus Universitet arbejder med få, men slagkraftige og internationalt synlige, ph.d.-skoler. Den kvalitets-sikring og -udvikling heraf, der er i gang, vil blive forstærket yderligere i kontraktperioden. |
| Ph.d.-optag | 2006: 318 | |
| Antal konfererede/tildelte grader | 2006: 223 |
Uddannelse
| Aktivitet | Indikator | Nøgletal |
| Optag | Studieoptag | Bachelor-optag: Kandidat-optag: |
| Frafald | Frafaldsprocent | Bachelor: Kandidat: |
| Gennemførselstid | Andel, som gennemfører på normeret og normeret tid + 1 år | Bachelor - normeret: Bachelor – normeret + 1 år: Kandidat - normeret: Kandidat – normeret + 1 år: Gennemførselstallene er ikke renset for studerende på barsel, orlov begrundet i sygdom eller studerende med særlige behov, der er tilknyttet universitetets Rådgivnings- og Støttecenter. En korrektion for disse grupper vil give et mere retvisende billede af universitetets indsats. Tallene for barsel og sygdom har universitetet ingen indflydelse på; indsatsen i Rådgivnings- og Støttecenteret, der er kraftigt stigende, giver et særdeles positivt udbytte med en meget høj gennemførselsprocent, men dog ofte med en længere gennemførselstid. Der er tale om en højt prioriteret opgave på universitetet, med et betydeligt personligt og samfundsmæssigt udbytte, der imidlertid har en principielt negativ påvirkning af denne indikator. |
| Uddannelser tilpasset samfundets behov | Arbejdsløshedstal for færdiguddannede kandidater | 2005: 6,6 % *) Milepæle og måltal skal konjunkturreguleres – se note i bilag 1. |
| Iværksætteri | Antal udbudte kurser i entrepreneurship – opgjort i ECTS | 2006: 52 kurser 460 ECTS |
| Internationalisering af uddannelserne | Antal ind- og udrejsende studerende | Indrejsende studerende: Udrejsende studerende: |
| Antal udbudte kurser på engelsk – opgjort i ECTS | 2006: 836 kurser 6.021 ECTS | |
| Antal hele uddannelser på engelsk | 2006: 44 | |
| Kvalitetssikring af uddannelserne | Kvalitet i uddannelserne | Aarhus Universitet foretager systematisk undervisningsevalueringer på alle uddannelser. Aarhus Universitet vil efter hvert semester bruge undervisningsevalueringerne til at monitorere undervisnings- og uddannelseskvaliteten på universitetets uddannelser. |
| Andel af gennemførte undervisningsforløb, hvor evalueringen af undervisningsforløbet offentliggøres på nettet | 2006: 50 % | |
| Strategi for nye undervisningsformer / efteruddannelse af undervisere | Antal kursustimer inden for pædagogisk efteruddannelse modtaget af universitetets undervisere Antal afsatte årsværk til at styrke universitetspædagogik og fagdidaktik Procentvis andel af studenterstudievejledere med vejlederuddannelse | |
| Studievejledningsaktivitet | Antal årsværk afsat til studie- og karrierevejledning | |
| Strategi for studiemiljø | De kommende år betydelige aktivitetsudvidelser ikke mindst som følge af Folketingets beslutning om øgede investeringer i forskning og uddannelse medfører et betydeligt behov for en udvidelse af bygningsarealet. Et realistisk skøn er, at aktivitetsudvidelsen vil medføre et lokalebehov på ca. 20.000 etagemeter om året. For at imødekomme denne betydelige udfordring for så vidt angår den Århus-baserede del af universitetet, har Aarhus Universitet sammen med Århus Kommune og UBST igangsat udarbejdelsen af en Visionsplan 2008-2028. Opgaven er at nå frem til en planlægning, hvor man 1) sikrer de nødvendige fysiske rammer til de fremskrevne behov, 2) fastholder det overordnede sigte at udbygge Århus-delen af Aarhus Universitetet som et campusuniversitet i nærhed af Universitetsparken og 3) fortsætter udviklingen af Århus som førende og attraktiv uddannelsesby med forstærkning af den tætte beliggenhed mellem byens uddannelses- og forskningsinstitutioner i den nordlige og centrale del af byen og dermed understøtte tankegangen om Campus Århus, som tidligere er fremlagt over for Videnskabsministeriet. |
Videnspredning
| Aktivitet | Indikator | Nøgletal |
| Efter- og videreuddannelse | Samarbejde med professionshøjskolerne | Aarhus Universitet vil i kontraktperioden yderligere udbygge samarbejdet med professionshøjskolerne i regionen – herunder om ingeniøruddannelserne samt uddannelsesforskningen blandt andet som fundering af et integreret samarbejde om læreruddannelserne. |
| Antal kursister | Antal betalende studerende | |
| Deltagerbetaling | 2006: 65.848.796 kr. | |
| Deltagelse i den offentlige debat | Antal skriftlige formidlingsbidrag i populær-medier | 2006: 1.746 (1.719) |
| Antallet af offentligt tilgængelige foredrag | 2006: 4.368 | |
| Deltagelse i råd, nævn og bestyrelser | 2006: 2.918 | |
| Samarbejde med erhvervslivet | Antal samarbejdsaftaler | Antal samarbejdsaftaler: |
| Antal indberettede opfindelser | Antal indberettede opfindelser: | |
| Antal og indtægter fra solgte patenter og licenser | Antal solgte patenter og licenser: Indtægter fra solgte patenter og licenser: |
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
| Aktivitet | Indikator | Nøgletal |
| Forskningsbaseret myndighedsbetjening | Antal konfererede/tildelte ph.d.-grader | Tildelte ph.d-grader |
| Indtægter fra myndighedsbetjening | Indtægter fra myndighedsopgaver |
Århus, den 20. december 2007 København, den 17. januar 2008
Jens Bigum Helge Sander
Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bilag 1 - Kommentarer til de enkelte nøgletal og indikatorer
Forskning
Forskningsproduktion - Antal forskningspublikationer
Definition: RK j11.
Forskningsaktivitetsregistreringssystemet PURE er under implementering på Aarhus Universitet. PURE korrigerer for publikationer med flere forfattere, så de kun tæller med én gang i det samlede resultat. Denne korrektion er indarbejdet i udgangstallet for det oprindelige AU, mens øvrige forfattersammenfald først vil slå igennem i måltal og milepæle. Tallet i parentes i udgangstallet angiver et estimat ved fælles brug af PURE i 2006.
Internationalisering af forskning - Tiltrækning af forskere fra udlandet
Definition: Antal nyansatte forskere med sidste ansættelsessted uden for Danmark. Sidste ansættelsesforhold i udlandet: Ph.d.-grad fra eller post.doc.-ansættelse i udlandet. Nyt ansættelsesforhold i DK: Minimum post.doc.-ansættelse med ansættelsesbrev.
Tiltrækning af eksterne, ikke statslige midler – EU-midler
Definition: RK a31c
Tiltrækning af eksterne, ikke statslige midler – Øvrige danske private og udenlandske midler
Definition: RK: a31b + a31d
Ph.d.-aktivitet – ph.d.-optag
Optællingsperiode: 1.1. – 31.12.
Ph.d.-aktivitet – Antal konfererede ph.d.-grader
UBSTs forslag til definition af nøgletallet - antal godkendte afhandlinger – anvendes ikke. For at undgå parallelle optællinger med marginale forskelle opgør Aarhus Universitet i stedet antal konfererede ph.d.-grader i perioden 1.1. – 31.12.
Uddannelse
Optag - studieoptag
Definition: BA-optag: RK f11. UBSTs forslag til definition af nøgletallet for kandidatoptag, RK f13, anvendes ikke, da det baserer sig på 3 år gamle optag. I stedet anføres kandidatoptaget for 2006/2007 (udgangstal) og 2008-2010.
KOT-tallet for BA-optaget er korrigeret for optaget af tandplejere, der ikke er en akademisk uddannelse.
Tallene er foreløbige; den endelige fastsættelse af måltal og milepæle afventer de endelige oktober 2007-tal.
Frafald - frafaldsprocent
Definition: RK g14 (BA) og RK g24 (kand.)
Gennemførselstid – Andel, som gennemfører på normeret tid og normeret tid + 1 år
Definition: RK g11 (BA normeret tid.), g12 (BA normeret tid + 1 år), g21 (kand. normeret tid) og g22 (kand. normeret tid + 1 år)
Det tilsyneladende fald fra 2006 til 2008 i andelen, der gennemfører en bacheloruddannelse på normeret tid, skyldes udelukkende overgangen fra udelte til delte uddannelser på det sundhedsvidenskabelige område. Alle hovedområder planlægger at fastholde eller forbedre gennemførslen for såvel bachelor- som kandidatuddannelserne.
Uddannelser tilpasset samfundets behov – beskæftigelsesgrad for færdiguddannede
De anførte milepæle og måltal for beskæftigelsesgraden for færdiguddannede kandidater er angivet under forudsætning af uændrede konjunkturer. De faktiske, fremtidige beskæftigelsestal skal, for at være sammenlignelige med udgangstallet, konjunktur-reguleres med et konjunkturindex for nyuddannede: K t = U t /U 0 hvor U t er ledigheden i år t for alle nyuddannede kandidater med en lang videregående uddannelse, og U 0 er ledigheden for samme gruppe i udgangsåret.
De konjunkturkorrigerede faktiske ledighedstal i år t, som først kan beregnes når konjunkturerne kendes i år t, sammenlignes med UK4-tallene for milepæle og mål for den konjunkturregulerede ledighed.
Iværksætteri – antal kurser i entrepreneurship - opgjort i ECTS
Optællingsperiode 1.2. – 31.1. Det er forbundet med vanskeligheder at afgrænse denne aktivitet. Særligt fordi indikatoren ikke er i fuld overensstemmelse med Aarhus Universitets politik på området, hvor en del af læringen i iværksætteri og entrepreneurship bør ske ved, at emnefeltet indgår som en integreret del af de relevante kurser frem for at udbydes som særlige kurser.
Internationalisering af uddannelserne – antal ind- og udrejsende studerende
UBSTs forslag til definition af nøgletallet, RK h11(udrejsende) og RK h12 (indrejsende), anvendes ikke, da det ikke er muligt at levere data, der lever op til RK-definitionen – nemlig forhåndsgodkendelse af min. 5 ECTS. I stedet baserer opgørelsen sig på antal udløste internationaliseringstilskud, svarende til et udlandsophold på min 3 måneder. Måltal og milepæle er angivet tilsvarende.
Aarhus Universitet vil i kontraktperioden arbejde for udvikling af en mere retvisende indikator, der kan systemunderstøttes og som omfatter samtlige studierelevante studieophold i udlandet.
Internationalisering af uddannelserne – antal udbudte kurser på engelsk – opgjort i ECTS
Definition: Antal udbudte kurser, hvor det inden start er annonceret, at kurset og eksamen tilrettelægges på engelsk – opgjort i ECTS.
Internationalisering af uddannelserne – antal hele uddannelser udbudt på engelsk
Definition: Antal hele uddannelser, hvor det inden start er annonceret, at uddannelsen og eksamener tilrettelægges på engelsk.
Kvalitetssikring af uddannelserne – andele af udbudte fag, hvor undervisningsevalueringerne offentliggøres på nettet
Der tælles andel af gennemførte undervisningsforløb i stedet for andele af udbudte fag. Optællingsperiode: 1.2. – 31.1. Opgørelsen af udgangstal og milepæle er forbundet med en vis usikkerhed. Det er imidlertid Aarhus Universitets politik, at senest ved kontraktperiodens udløb skal der offentliggøres undervisningsevalueringer af al undervisning på universitetet.
Kvalitetssikring af uddannelserne – Strategi for nye undervisningsformer / efteruddannelse af undervisere
Definition: A) antal kursustimer inden for pædagogisk efteruddannelse modtaget af universitetets undervisere. Nøgletallet er ikke systemunderstøttet pt. Udgangstallet for 2006 omfatter derfor kun de kurser, der udbydes internt. Måltal og milepæle for 2008/2010 omfatter såvel interne som eksterne aktiviteter.
Definition: B) antal afsatte årsværk til at styrke universitetspædagogik og fagdidaktik.
Kvalitetssikring af uddannelserne – studievejledningsaktivitet
Definition: A) Procentvis andel af studenterstudievejledere med vejlederuddannelse. Uddannelserne omfatter de kommende interne vejlederuddannelser, de eksterne overbygningskurser samt diplom- og masteruddannelserne inden for området.
Det fremgår af Aarhus Universitets vejledningsstrategi, at alle studenterstudievejledere skal have en vejlederuddannelse.
Udgangstallet er beregnet ud fra den øjeblikkelige bestand af studenterstudievejledere i 2007.
Definition B): antal afsatte årsværk til at styrke universitetspædagogik og fagdidaktik.
Videnspredning
Efter- og videreuddannelse – antal kursister
UBSTs forslag til definition – RK f61 – anvendes ikke. Det baserer sig på en optælling af unikke CPR-numre, der ikke er mulig at foretage for det nyfusionerede Aarhus Universitet. Det vil kræve en samkøring af registre på det gamle AU, ASB, DPU og HIH der næppe er realisabel. Endvidere er det universitetets opfattelse, at en opgørelse af unikke CPR-numre ikke er egnet til at dokumentere aktiviteten på området. I stedet anføres antallet af betalende studerende.
Efter- og videreuddannelse – deltagerbetaling
Definition: RK a11b (selvbetalende studerende) + a11d (betaling for aktiverede) + a12b (deltagerbetaling) + a12c (betaling for aktiverede).
Deltagelse i den offentlige debat – antal skriftlige formidlingsbidrag
Definition. RK j21.
Som tidligere nævnt er forskningsaktivitetsregistreringssystemet PURE under implementering på Aarhus Universitet. PURE korrigerer for publikationer med flere forfattere, så de kun tæller med én gang i det samlede resultat. Denne korrektion er indarbejdet i udgangstallet for det oprindelige AU, mens øvrige forfattersammenfald først vil slå igennem i måltal og milepæle. Tallet i parentes i udgangstallet angiver et estimat ved fælles brug af PURE i 2006.
Deltagelse i den offentlige debat – antal offentligt tilgængelige foredrag
Definition: RK j22a.
Deltagelse i den offentlige debat – deltagelse i faglige råd, nævn og bestyrelser
Definition: RK j22b minus deltagelse i bedømmelsesudvalg.
Samarbejde med erhvervslivet – antal og indtægter fra samarbejdsaftaler
Definition: Antal samarbejdsaftaler, der involverer en aftale vedr. IPR; opgørelsen omfatter også aftaler, der ikke er indgået med ”erhvervslivet”.
UBSTs forslag om en indikator for indtægter for samarbejdsaftaler er ikke indarbejdet i udviklingskontrakten. ”Indtægter” giver som begreb ikke mening for en samarbejdsaftale. I stedet har det været drøftet med universitetets revisorer, om der kan findes et andet, retvisende, måltal. Efter deres opfattelse bør registreringen optimalt basere sig på udførte arbejdstimer i projekterne. Det er ikke muligt for hele AU. Alternative metoder, der baserer sig på rene omsætningstal, er heller ikke gennemførlige. En betydelige række relevante aftaler administreres således uden for universitetet.
Det er endvidere opfattelsen blandt universitetets revisorer, at en evt. økonomisk opgørelse bør omfatte alle aftaler, hvori private virksomheder deltager, altså også dele af EU-kontrakterne, bevillingerne fra Højteknologifonden etc. Samlet set vil det ikke give et retvisende nøgletal for indikatoren. Det skal derfor foreslås, at en evt. opgørelse af denne del af nøgletallet afventer resultatet af indikatorarbejdet på dette område.
Samarbejde med erhvervslivet – antal og indtægter fra solgte patenter og licenser
Indikatoren suppleres med data der belyser antal indberettede opfindelser, da denne indikator efter universitetets opfattelse bedre dokumenterer den faktiske aktivitet på området.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Forskningsbaseret myndighedsbetjening – antal konfererede ph.d.-grader
Definition: Antal tildelte ph.d.-grader inden for de fagområder, myndighedsbetjeningen foregår på.
Denne indikator er valgt for at dokumentere synergien med universitetets øvrige virksomhed.
Forskningsbaseret myndighedsbetjening – indtægter fra myndighedsopgaver
I opgørelsen anføres myndighedsopgaverne på DJF (kontrakt med Fødevareministeriet), DMU (kontrakt med Miljøministeriet) og SUN (Retsmedicin). Udgangstallet for 2006 omfatter desuden myndighedsopgaverne på SAM (Dansk Center for Forskningsanalyse); efterfølgende er ressortansvaret for Dansk Center for Forskningsanalyses statistikproduktion overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Derudover foregår der på de øvrige hovedområder en lang række andre, men mere spredte, aktiviteter, der retter sig mod rådgivning af myndigheder.