Indledning

Aarhus Universitet er placeret blandt de 200 bedste af verdens mange universiteter. Times Higher Education Supplements ranking fra 2005, der blandt andet baserer sig på peer review af hovedområder, viser, at Aarhus Universitet især inden for de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder er placeret højt henholdsvis som nr. 47 og 68 i verden.

Det er målet, at Aarhus Universitet fortsat fagligt placeres blandt de bedste universiteter. Kandidater fra Aarhus Universitet skal være af højeste kvalitet og anvendelighed i både Danmark og udlandet, og forskningsresultater fra Aarhus Universitet skal have gennemslagskraft og sætte præg på den internationale videnskabelige debat og hele det internationale forskningssamarbejde. Det er muligt at indfri denne vision, fordi universitetet råder over en stor, kompetent og engageret medarbejderstab.

Universitetets udviklingskontrakt for perioden 2006-2008 tager udgangspunkt i udviklingskontrakten for 2005 og indeholder en række strategiske mål for universitetets indsats i perioden. Det er imidlertid ikke muligt inden for en udviklingskontrakts prioriteringer at rumme hele Aarhus Universitets faglige bredde og styrke.

Udviklingskontrakten, der er aftalt mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, indeholder følgende strategiske mål:

Aarhus Universitet vil

        1                  styrke forskningen og konkurrere blandt de bedste,

        2                  sikre effektive uddannelser af højeste kvalitet,

        3                  fungere som drivkraft for vidensamfundet,

        4                  nå et højt internationaliseringsniveau for både forskning og uddannelse og

        5                  være kendetegnet af høj kvalitet på alle aktivitetsområder.

Aarhus Universitet indgår i et internationalt benchmarkingsamarbejde med en gruppe af anerkendte, flerfakultære nordeuropæiske universiteter og vil udvikle og styrke dette samarbejde således, at universitetet løbende kan følge udviklingen på udviklingskontraktens indikatorer.

1               Forskning

Aarhus Universitet vil styrke forskningsindsatsen yderligere og konkurrere blandt de bedste

Aarhus Universitets forskningsmæssige profil er både bred og dyb. Bredden afspejles ved, at der forskes i et stort antal emner inden for alle fem hovedområder. Dybden er karakteriseret ved forskningens koncentration omkring stærke forskningsgrupper og større forskningssatsninger, bl.a. i form af de nuværende 79 forskningscentre. En stor del af disse har formået at forøge graden af ekstern finansiering betydeligt. Aarhus Universitet forventer, at netop finansieringen fra eksterne kilder, der udbydes i konkurrence, vil komme til at udgøre en voksende andel af den samlede forskningsfinansiering i de kommende år. Derfor bliver et vigtigt pejlemærke fremover forholdet mellem forskningsmidler opnået i konkurrence med andre og basismidlerne til forskning.

Forskningens kvalitet har også betydning for omfanget af forskernes publicering i anerkendte fora, herunder peer-reviewede tidsskrifter. Derfor har Aarhus Universitet i 2005 udarbejdet publiceringsstrategier inden for fagområder, der ikke har tradition for at måle og sammenligne deres forskningspublicering internationalt .

1.1              Fokusområder

Aarhus Universitet vil i 2006-2008 sætte særligt fokus på forskningsindsatsen inden for områderne ’globalisering’, ’molekylær medicin’, ’nanoscience og nanoteknologi’, ’religion som normsætter’, ’teoretisk naturvidenskab’ og ’vidensamfundet’

Fokusområderne skal ses i sammenhæng med de eksisterende styrkepositioner inden for forskningen ved Aarhus Universitet, hvoraf mange er i verdensklasse. Ved at fokusere på de valgte områder ønsker Aarhus Universitet specifikt at styrke sin profil gennem fokuserede bidrag til forskningens og samfundets videre udvikling inden for områder, som efter universitetets mening fortjener samfundets særlige opmærksomhed. Udpegning af disse områder betyder ikke, at Aarhus Universitet ikke fortsat vil udvikle sine betydelige styrker på andre forskningsområder. Universitetet er dog overbevist om, at et særligt fokus på disse seks områder på længere sigt vil komme både universitet og Danmark til gavn. Fokusområderne er således valgt ud fra ønsket om at satse på aktiviteter inden for universitetets faglige vifte, som kan give afsæt til tværdisciplinære forsknings- og uddannelsesområder og styrke universitetets samspil med det øvrige samfund.

1. Globalisering

Det er af samfundsmæssig interesse, at globaliseringen analyseres på et solidt forskningsmæssigt grundlag med bidrag fra forskellige fagområder med henblik på at besvare en række spørgsmål herom. Forskningen skal bl.a. fokusere på spørgsmålene om, hvori ”globaliseringen” består, hvordan det internationale samfund påvirkes af globalisering, og hvilken rolle europæisk integration spiller i denne proces. Andre emner for forskningen er globaliseringens konsekvenser for det danske arbejdsmarked, konsekvenserne for menneskers livsstil og levevilkår, samt hvordan den enkelte borger forholder sig til globaliseringen. Forskningen i globaliseringens muligheder og konsekvenser er ved Aarhus Universitet forankret i stærke og brede forskningsmiljøer. Fokusområdet vil danne rammen om et tværdisciplinært samarbejde mellem forskere fra det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. En stærk forskningsmæssig indsats vil være af stor praktisk betydning for beslutningstagere i både den private og den offentlige sektor.

2. Molekylær medicin

Den molekylære forståelse af cellers struktur og funktion har åbnet mulighed for en målrettet ny indsats for at afdække årsager til sundhed og sygdom og hermed for at skabe nye muligheder for at forebygge og behandle en række vigtige sygdomme. Forskningen inden for molekylær medicin vil have samfundsmæssig betydning for folkesundheden og samtidig et erhvervsmæssigt sigte rettet mod farma- og biomedicoindustrien. En effektiv udnyttelse af mulighederne kræver en multidisciplinær tilgang, der involverer alle leddene fra det basale biomedicinske laboratorium til klinisk, patientnær forskning. Indsatsen vil derfor sigte mod at øge samspillet mellem eksisterende grupper inden for universitetets stærke biomedicinske og kliniske sektorer samt molekylær/nano life-science . Indsatsen vil derudover blive udvidet til at involvere etiske, filosofiske, psykologiske og sociologiske aspekter, som universitetets øvrige fakulteter kan bidrage med. Aarhus Universitet vil således med udnyttelsen af allerede eksisterende styrkepositioner kunne tilbyde et internationalt konkurrencedygtigt miljø for forskning, uddannelse og udvikling inden for molekylær medicin.

3. Nanoscience og nanoteknologi

Nanoscience og nanoteknologi har potentiale til at kunne påvirke alle aspekter af vores dagligdag (materialer, sundhed, fødevarer, elektronik mv.) og få omfattende samfundsmæssige konsekvenser. Der er et stort og voksende behov i mange erhvervssektorer for viden og højtuddannet arbejdskraft inden for nanoområdet. Med det Interdisciplinære Nanoscience Center, iNANO, der blev etableret i starten af 2002 har Aarhus Universitet etableret en styrkeposition på nano-området. iNANO fremstår allerede nationalt og internationalt som et stærkt tværfagligt nanoscience center, der bygger på samarbejde mellem forskere fra fysik, kemi, molekylærbiologi, biologi og medicin. På kort tid har centret etableret en komplet uddannelse i nanoteknologi på såvel kandidat- som ph.d.-niveau, sidstnævnte i regi af en erhvervsrettet forskerskole, iNANOschool.

4. Religion som normsætter

Fokusområdet ”Religion som normsætter” vil bidrage til en dybere forståelse af religionens rolle i den historiske og aktuelle formning af kultur og samfund. Forskningen vil åbne for sammenligninger imellem jødedom, kristendom og islam på baggrund af eksegetiske, historiske og systematiske perspektiver. I den moderne sammenhæng vil fokusområdet belyse, hvordan religion stadig fungerer som normsætter. I relation til f.eks. muslimsk fundamentalisme eller det såkaldte kristne højre i USA er fokusområdet således yderst relevant i et samfundsmæssigt perspektiv. Forskningen koncentreres omkring temaer, der bygger videre på eksisterende forskning inden for felter, hvor universitetet er stærkt og besidder særlige kompetencer. Med basis i teologisk og religionsvidenskabelig forskning står temaerne i forbindelse med forskning på det humanistiske og det samfundsvidenskabelige område.

5. Teoretisk naturvidenskab

Fundamental naturvidenskabelig forskning er forudsætningen for al naturvidenskabelig, teknisk og moderne medicinsk forskning. Det er dermed en forudsætning for de fremtidige satsninger inden for alle højteknologiske forskningsfelter, at teoretisk naturvidenskabelig forskning har stor styrke og høj kvalitet. Ved Aarhus Universitet har den teoretiske naturvidenskab en sådan styrke, at universitetet kan gøre sig gældende i eliten. Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har således senest opnået en placering som bedste nordiske fakultet og er blandt Top15 i Europa i en ranking af naturvidenskabelige fakulteter foretaget af Times Higher Education Supplement. Etableringen af Teoretisk Naturvidenskab som et fokusområde vil medvirke til at sikre denne styrkeposition til gavn for hele landets forøgede forskningsindsats.

6. Vidensamfundet

I det moderne samfund er viden den afgørende drivkraft for vækst. Forskningen retter sig mod en større forståelse af hvad viden er, og hvordan forskellige vidensformer og forskellig videnspraksis fungerer. Forskningen skal afdække og præcisere, hvordan viden virker gennem læring, brug og udvikling. Der vil blive lagt særlig vægt på den informationsteknologiske udviklings betydning for vidensproduktion og vidensdeling. En øget forståelse af viden i et åbent og demokratisk samfund vil samtidig bidrage til en større afklaring af universitetets egen rolle i udviklingen af vidensamfundet. Fokusområdet videreudvikler og integrerer eksisterende spidsforskning på en række af universitetets fagområder, især inden for filosofi og idéhistorie, informations- og medievidenskab samt antropologi, arkæologi og lingvistik.

1.2              Forskeruddannelse

Aarhus Universitet vil fordoble antallet af nyoptagne på forskeruddannelsen

Aarhus Universitet har gennem flere år prioriteret en udbygning af forskeruddannelsen. Antallet af optagne ph.d.er over en 4-årig periode er således steget med mere end 20 %, fra 208 optagne i 2001 til 251 optagne i 2004. Aarhus Universitet har i 2005 etableret forskerskoler som ramme for al forskeruddannelse på universitetet.

Aarhus Universitet har særdeles gode erfaringer med 4+4-ordningen, som i løbet af de kommende år vil blive tilbudt på alle universitetets uddannelser med speciale. På denne ordning beslutter den studerende sig i løbet af det sidste år på kandidatuddannelsen for eventuelt at fortsætte i forskeruddannelsen. Derved identificeres potentielle forsker­studerende hurtigere og mere effektivt, samtidig med at eventuel spildtid mellem kandidat- og ph.d.-studium minimeres. På såvel Det Naturvidenskabelige Fakultet som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har denne ordning medført et betydeligt fald i alderen for færdige ph.d.er.

Uddannelse af flere ph.d.er skal ske ved at fordoble antallet af optagne på forskeruddannelserne. Det er et nationalt prioriteringsområde at forøge antallet af forskeruddannede, og Aarhus Universitet har en sådan forskningstyngde og vejledningskapacitet, at det vil være muligt for universitetet at fastholde en høj kvalitet og effektivitet i forskeruddannelserne samtidig med en betydelig kvantitativ udvidelse. Universitetet forventer fremover at uddanne 25 % af Danmarks ph.d.er. Aarhus Universitet modtager i dag ansøgninger fra mange flere velkvalificerede kandidater til ph.d.-stipendierne, end vi har mulighed for at imødekomme. Det ambitiøse mål for forøgelsen i optaget er således fastsat efter en nøje vurdering af rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelsen, som universitetet har fulgt tæt gennem de seneste år. Aarhus Universitet forventer en forøgelse af de politisk afsatte midler til optag af ph.d.-studerende og vil ligeledes prioritere egne midler til fordel for forskeruddannelse. Herudover ønsker Aarhus Universitet i samarbejde med eksterne finansieringskilder at opslå 500 scholarstipendier med henblik på tidlig rekruttering til forskeruddannelserne. Unge forskertalenter fra ind- og udland skal kunne søge stipendierne i åben konkurrence.

Aarhus Universitet vil også arbejde for at opnå en god overensstemmelse mellem forskeruddannelserne og samfundets behov for forskeruddannede. Et konkret element i universitetets strategi er at styrke civilingeniøruddannelserne ved at opslå 10 professorater til besættelse inden for det teknisk-/natur-videnskabelige område og ved at etablere en Graduate School of Engineering. Således vil studerende fra ingeniørhøjskolerne, der evner og har viljen, kunne fortsætte med en teknisk-/natur-videnskabelig forskeruddannelse ved Aarhus Universitet.

1.3              Samarbejde med andre forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner

Aarhus Universitet vil styrke samarbejdet væsentligt med andre forsknings- og videregående uddannelsesinstitutioner

Aarhus Universitet har et mangeårigt og veludviklet forsknings- og undervisningssamarbejde med en række danske sektorforskningsinstitutioner. I de senere år er der indgået en række formelle aftaler med sektorforskningsinstitutioner. Aftalerne med Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser omfatter eksempelvis undervisning, innovation og vidensformidling foruden et udbygget forskningssamarbejde. Samarbejdet medfører også, at 2 medarbejdere fra sektorforskningsinstitutionerne er adjungerede professorer eller lektorer ved universitetet. Dette tal forventes at stige til 12 i 2008. I de senere år er der desuden oprettet samfinansierede professorater mellem universitetet og sektorforskningsinstitutionerne. I dag er der 4 sådanne samarbejdsprofessorer og Aarhus Universitet har som målsætning at nå op på mindst 10 i 2008.

Aarhus Universitet indgår herudover i en lang række samarbejder med andre videregående uddannelsesinstitutioner om konkrete forsknings- og uddannelsesmæssige forhold. Eksempelvis kan nævnes samarbejderne med Ingeniørhøjskolen i Århus og Danmarks Journalisthøjskole.

2               Uddannelse

  Aarhus Universitet vil fortsat sikre en effektiv uddannelsesindsats af højeste kvalitet og baseret på den nyeste forskning

Aarhus Universitet har ca. 20.000 studerende, som læser på omkring 100 forskellige bachelor-, og kandidatuddannelser. I 2005 er der optaget ca. 3.500 nye studerende på universitetets bacheloruddannelser. Herudover optages der på universitetet hvert år flere tusinde studerende på kandidat- og masteruddannelser samt som gæstestuderende.

Aarhus Universitet arbejder løbende på at forbedre og videreudvikle kvaliteten af universitetets undervisning. I 2005 begyndte universitetet at stille krav til alle ansøgere til videnskabelige stillinger om at dokumentere deres undervisningserfaring i en undervisningsportfolio. Universitetet har på samtlige fakulteter etableret særlige pædagogiske enheder med stærk forskningsmæssig tilknytning. Arbejdet koordineres af Universitetspædagogisk Netværk, som er et samarbejdsforum for fakulteternes pædagogiske enheder.

Aarhus Universitet har de seneste år arbejdet fokuseret med udvikling af universitetets tilbud af efter- og videreuddannelse, og det er målsætningen at øge aktiviteten. Universitetet arbejder løbende på at imødekomme både kompetenceudviklingsbe­hovene i vidensamfundet og de offentlige og private virksomheders efterspørgsel på kortere og fleksible forløb. Masteruddannelserne er derfor moduliserede, der tilbydes fagpakker og enkeltfag samt en ordning for masteruddannelse som fleksibelt forløb. Det formelle samarbejde med erhvervslivet i lighed med f.eks. Huma­nistisk Kursusvirksomhed vil blive udbygget. Universitetet vil fortsat udvikle relevant efteruddannelse i tilknytning til reformområder som gymnasieuddannel­serne. Desuden har Aarhus Universitet sammen med Region Midtjylland og det midlertidige vækstforum indledt overvejelser om, hvorledes disse aktiviteter bedst kan udbredes i hele landsdelen.

Aarhus Universitet vil også øge udbudet af korte indtægtsdækkede, åbne efteruddannelseskurser samt udbygge det eksterne samarbejde. Som led heri gennemføres i 2006 et pilotprojekt om en tværinstitutionel sommerskole i samarbejde med Handelshøjskolen i Aarhus.

2.1              Særlige uddannelsesinitiativer

Aarhus Universitet vil sætte fokus på fleksible kombinationsuddannelser inden for områder, hvor der er aktuelle behov i samfundet

Den samfundsmæssige udvikling øger behovet for forskning og uddannelser, der integrerer indsigt fra forskellige videnskabelige discipliner. Derfor har Aarhus Universitet gennem flere år satset stærkt på at udvikle nye fleksible kombinationsuddannelser med udgangspunkt i stærke faglige miljøer og ofte i samspil med andre uddannelsesinstitutioner.

2.2              Fleksible og fagligt progressive uddannelser af høj kvalitet tilpasset arbejdsmarkedets behov

Aarhus Universitet vil sikre fleksible uddannelser samt sætte øget fokus på beskæftigelsen blandt færdiguddannede

I 2004 uddannede Aarhus Universitet 2.026 bachelorer og 1.953 kandidater. Universitetet arbejder konstant på at sikre, at undervisningen og uddannelserne er af højeste kvalitet, er tidssvarende samt at de studerende opnår en kompetenceprofil, der dækker de aktuelle behov på arbejdsmarkedet.

Kompetencebeskrivelserne for bachelor- og kandidatuddannelser planlægges i kontraktperioden yderligere udbygget med kompetence- og indholdsbeskrivelser for uddannelsernes enkelte delelementer. Kompetencebeskrivelserne for uddannelserne medvirker til at synliggøre dimittendernes faglige kvalifikationer, over for aftagere på arbejdsmarkedet og for dimittenderne selv, mens indholds- og kompetencebeskrivelserne for de enkelte uddannelsers delelementer også indgår som et led i bestræbelserne på at tiltrække meritstuderende fra ind- og udland.

Aarhus Universitet vil arbejde for, at mindst 50 % af de studerende, opgjort efter Rektorkollegiets nøgletal 17, gennemfører de uddannelser, de er optaget på. [2] På baggrund af begrænsningerne i nøgletal 17 vil Aarhus Universitet udvikle en ny og mere præcis målemetode for uddannelsesproduktionen, der også skal tage højde for beståede uddannelseselementer for studerende, som forlader uddannelsen inden den afsluttende eksamen for i stedet at gennemføre en anden uddannelse.

Efter nøgletal 17-modellen vil frafaldet på både bachelor- og på kandidatuddannelser kunne opfattes som for stort. Målemetoden fokuserer imidlertid alene på, om uddannelsen gennemføres og afsluttes samme sted som den påbegyndes. ligesom opgørelser efter nøgletal 17-modellen ikke synliggør omfanget af opnåede kompetencer hos de ophørte. En opgørelse af ECTS-optjeningen, ikke kun for de færdiguddannede, men også for de studerende der afbryder uddannelsen på Aarhus Universitet, vil give et mere retvisende billede af den samlede kompetenceforøgelse og være i overensstemmelse med Bolognaprocessen.

Det er universitetets intention at nyudvikle studievejledningsområdet, så studievejledningen mere effektivt kan understøtte kvalitetssikringsarbejdet i forbindelse med den øgede vægtning af uddannelsernes erhvervsaspekt og indførelse af nye, fleksible strukturer. Universitetet vil nedsætte en task-force der i løbet af 2006 skal fastlægge strategier og målekriterier for studievejledningens organisering.

Det er hensigten at forene gennemførselsvejledning og erhvervsvejledning i fagligt baserede studievejledningsenheder, således at studiernes erhvervssigte allerede fra første studieår kan indgå som et væsentligt element i de studerendes valg og således at faglighed og erhvervssigte knyttes tæt sammen i hele uddannelsesforløbet. Det er endvidere hensigten, at vejledning om studieophold i udlandet og om mulighed for projektorienterede forløb skal indgå i vejledningstilbuddet. Tilbuddet skal henvende sig til alle studerende, dvs. også til potentielle studerende, gæstestuderende og studerende på efter- og videreuddannelsesprogrammer. Opgaverne skal varetages af fastansatte vejledere og studenterstudievejledere.

Universitetet vil ligeledes sætte øget fokus på beskæftigelsen ved at iværksætte en systematisk indsamling og formidling af viden om de færdiguddannedes beskæftigelsessituation. Med henblik på at forbedre de studerendes overgang til arbejdsmarkedet vil universitetet endvidere fortsat inddrage de rådgivningspaneler, der blev etableret i 2005 med deltagelse af potentielle aftagere af kandidater, samt afholde kurser i iværksætteri og yderligere udvikle de studerendes muligheder for praktik i virksomheder. Et væsentligt element heri er løbende at sikre en effektiv match-making mellem de studerende og det kommende arbejdsmarked.

2.3              Studiemiljø

Aarhus Universitet vil forbedre studiemiljøet

Aarhus Universitet arbejder konstant med at udvikle og forbedre rammen for de studerendes studieliv på universitetet. I løbet af de senere år er de fysiske rammer generelt set forbedret, således at universitetet kan optage flere studerende, tilbyde flere specialepladser og give bedre rammer for gruppearbejde mv. Sideløbende hermed arbejdes der til stadighed på at udvikle den teknologiske infrastruktur såsom etablering af trådløse netværk.

3               Bidrag til vidensamfundet

  Aarhus Universitet skal fungere som drivkraft for vidensamfundet

Aarhus Universitets medarbejdere er efterspurgte i en lang række sammenhænge som medlemmer af internationale og nationale råd, kommissioner og lignende og som peer reviewere og fagredaktører m.m.

Lokalt har Aarhus Universitet gennem en lang årrække udviklet et tæt og frugtbart samarbejde med sygehusvæsenet. Sammen med Århus Universitetshospital vil universitetet i de kommende år videreudvikle dette samarbejde ved at indgå tilknytningsaftaler med afdelinger og enheder i det regionale sygehusvæsen. Herudover videreføres det meget tætte samarbejde med Århus Kommune og Århus Amt om den vidensbaserede vækst i byen og regionen. Dette samarbejde vil blive videreført med den ny region.

Aarhus Universitet lægger vægt på videnoverførsel til den private sektor og ønsker derfor at styrke de fire eksisterende forskerparker yderligere ved etablering af et egentligt forskerparkkonsortium, der også omfatter Birk Innovation and Research Center i Herning. Sammen med de økonomiske støttemuligheder gennem Østjysk Innovation og Incuba er forskerparkerne med til at støtte etableringen af nye spin-off-virksomheder, der udspringer af universitetets forskning.

I løbet af de seneste år har universitetet udviklet et unikt miljø i IT-byen Katrinebjerg, som bl.a. omfatter Alexandra Instituttet A/S, hvis primære funktion er at formidle samarbejde mellem offentlige forskere, private virksomheder og andre organisationer.

3.1              Vidensudveksling med erhvervslivet

Aarhus Universitet vil øge vidensudvekslingen med erhvervslivet

Aarhus Universitet har i 2005 indgået aftale med Handels- og IngeniørHøjskolen (HIH) om sammenlægning af de to institutioner. Et af formålene med sammenlægningen er at kombinere HIH’s betydelige erfaringer med innovation i mindre virksomheder med Aarhus Universitets stærke forskningskompetencer. Det forventes, at sammenlægningen vil føre til en yderligere udvikling og styrkelse af Aarhus Universitets samarbejdsflader til erhvervslivet. Derudover vil universitetets tilstedeværelse i den vestlige del af regionen sikre en forskningstilknytning for uddannelsestilbud i denne del af regionen.

Universitetet vil i de kommende tre år styrke og videreudvikle kommercialiseringen af opfindelser ved at koncentrere indsatsen i en slagkraftig enhed. I samarbejde med Aalborg Universitet og Syddansk Universitet vil Aarhus Universitet desuden gennemføre et udviklingsprojekt, hvor der oprettes netværk bestående af ressourcepersoner fra industrien og fra kapitalverdenen samt personer med erfaring og viden inden for ledelse og management. Målet er at øge antallet af opfindelser, der kommercialiseres med succes og dermed kommer det øvrige samfund til gavn.

Det er universitetets overordnede mål, at der skal ske kommercialisering i den ene eller anden form af flest mulige af de opfindelser, der gøres på universitetet. Universitetet har derfor valgt at fokusere på antallet af indberetninger om opfindelser, som udtryk for det generelle aktivitetsniveau på området, der omfatter antallet af patentansøgninger indleveret af universitetet, antallet af indgåede licens- og salgsaftaler, samt antallet af spin off-virksomheder etableret på baggrund af opfindelser gjort på universitetet. Det er ikke er et mål i sig selv at etablere en portefølje af patenter, som ikke nødvendigvis fører til produkter eller processer, der kan markedsføres.

3.2              Forsknings- og vidensformidling

Aarhus Universitet vil styrke forsknings- og vidensformidlingen

Aarhus Universitet arbejder målrettet på at synliggøre sine aktiviteter og effektivt formidle viden om universitetets forskning. Det sker gennem forskernes deltagelse i den offentlige debat med interview, foredrag, artikler og øvrige bidrag til aviser og tidsskrifter samt gennem deltagelse i råd, nævn og bestyrelser. Herudover formidler universitetet også gennem andre for­mid­lings­ak­ti­vi­te­ter, universitetets museer, Folkeuniversitetet og Aarhus Universitetsforlag.

For bedre at kunne imødekomme befolkningens, pressens og erhvervslivets efterspørgsel efter universitetets viden, vil Aarhus Universitet i begyndelsen af 2006 åbne Forskerportalen, som er en ny og mere målrettet internetbaseret præsentation af og adgang til universitetets forsknings­felter og dets forskere.

Det har igennem mange år været universitetets strategi at formidle forskningsresultater til et bredt publikum gennem museumsmiljøet. Nogle af museerne ved Aarhus Universitet er fuldt integrerede i universitetet og andre er associerede og drives i fællesskab med Kulturministeriet, Århus Kommune og Århus Amt. Igennem museerne nåede universitetet således ud til ca. en kvart million mennesker i 2004. Børn og unge en central del af målgruppen. Denne formidlingsform bidrager således også til at øge den kommende generations interesse for videnskaben.

I de kommende år vil Aarhus Universitet bidrage til en række forskellige tiltag til videreudvikling af museumsmiljøet. Der er planlagt en betydelig udbygning af Moesgaard Museum. På det medicin- og videnskabshistoriske museum, Steno Museet, vil en udvidelse give rum for et nytænkende inspiratorium, der forventes at stå færdigt i 2007. Væksthusene skal i et nært samarbejde med Århus Kommune renoveres og udbygges, så der skabes plads til et nyt tropehus og et formidlingscenter. Antikmuseet planlægger i de kommende år at indlede et tættere samarbejde med andre museer.

Aarhus Universitet bidrager aktivt til livslang læring i vidensamfundet. Gennem universitetets omfattende efter- og videreuddannelsesaktiviteter sker der en fortsat udbygning og styrkelse af samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og andre, der efterspørger en forskningsbaseret viden med relevans for kompetenceudvikling. Aarhus Universitet bidrager også til den livslange læring gennem Folkeuniversitetet, hvor universitetets forskere indgår i undervisningen. Aarhus Universitet vil fortsat medvirke aktivt til udvikling af dette område.

Aarhus Universitetsforlag har en omfattende produktion af høj videnskabelig kvalitet. Forlaget udgiver således årligt 60-70 nye bøger og bidrager dermed væsentligt til formidlingen af universitetets forskningsresultater. Universitetsforlaget vil i den kommende periode udvikle sin internationale profil. Herudover vil forlaget fortsat lægge vægt på udgivelsen af den forskningsformidlende serie UNIVERS. 

4               Internationalisering

Aarhus Universitet vil styrke internationaliseringen af uddannelse og forskning

Det er væsentligt, at universitetet udnytter sin position, og at det deltager aktivt i formuleringen af strategien for det internationale uddannelsesmarked, der skal udvikles. Blandt andet skal Aarhus Universitet internationalt set blive endnu mere kendt for uddannelsernes høje kvalitet og de gode betingelser, universitetet tilbyder sine studerende.

Aarhus Universitet har over en længere årrække udviklet det internationale arbejde i forbindelse med udveksling af studerende. Dette samarbejde bruges også strategisk til at styrke samarbejdsfladerne på andre områder med de udenlandske universiteter. Det er således Aarhus Universitets politik at integrere enkeltstuderende med høje faglige meritter i universitetets studieprogrammer.

4.1              Studentermobilitet – herunder ECTS-label

Aarhus Universitet vil søge om tildeling af en ECTS-label

Aarhus Universitet vil søge Europakommissionen om tildeling af en ECTS-label, som forudsætter, at universitetet har:

•        gennemført ECTS-pointgivning på samtlige uddannelser

•        beskrevet uddannelsernes indhold på engelsk i en information package

•        udarbejdet Learning Agreements i forbindelse med gæstestuderendes ophold.

En ECTS-label er en europæisk model, der vil synliggøre universitetets uddannelsesaktiviteter og dermed give mulighed for at tiltrække de bedste studerende. En ECTS-label kan også medvir­ke til at give de studerende optimale muligheder for at opnå international erfaring og påbegyn­de den netværksopbygning, som bliver af større og større betydning i en globaliseret verden. 

Det er væsentligt at studentermobiliteten forøges. Aarhus Universitet tiltrækker allerede nu mange udenlandske studerende med en høj faglig kvalitet og ønsker at hæve dette tal yderlige­re. Der er desuden et særligt behov for at øge antallet af danske studerende, der vælger at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Universitetet vil arbejde for at der skabes en balanceret udvikling af området til et højere niveau end det nuværende. Den internationale udveksling er med til at styrke de studerendes kompetencer og præge det internationale miljø både på universitetet og i byen.

4.2              Forskermobilitet

Aarhus Universitet vil øge den internationale forskermobilitet

Internationalt samspil er af stor betydning for kvaliteten af universitetets forskning. Aarhus Universitet arbejder derfor målrettet på at styrke det internationale samspil inden for samtlige forskningsområder. I tilknytning til Aarhus Universitets graduate schools er det hensigten at etablere et væsentligt antal stipendier for at tiltrække de dygtigste udenlandske studerende.

Aarhus Universitet er i fuld gang med at indføre internationale graduate schools på de fleste hovedområder. Universitetets gode erfaringer med 4+4-ordningen danner udgangspunktet for dette arbejde. Herudover vil Aarhus Universitet proaktivt sikre fondsfinansiering til internatio-

5               Kvalitetsudvikling

  Aarhus Universitet skal være kendetegnet af høj kvalitet inden for alle aktivitetsområder

 Aarhus Universitet har gennem mange år arbejdet bevidst med at sikre den bedste kvalitet inden for alle områder. Eksempelvis råder universitetet over et unikt, tværfakultært forskningsmiljø inden for planlægning, gennemførelse, evaluering og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser ved universitetet.

Eksempelvis har Aarhus Universitet oprettet en task-force, som i løbet af 2006 skal sætte særligt fokus på hele universitetets vejledningsindsats både i forhold til indhold og organisering.

Task-forcen skal herudover komme med forslag til strategi for den samlede vejledningsindsats herunder kvalitetssikring, studienævnsstruktur, arbejdsmarkedsforhold samt efter- og videreuddannelse.

Det etablerede universitetspædagogiske netværk på Aarhus Universitet, har til formål at styrke det universitetspædagogiske arbejde. Der er planer om at konsolidere og synliggøre arbejdet som et nationalt styrkepunkt for universitetspædagogik, der skal løse forsknings-, undervisnings- og udviklingsopgaver inden for den forskningsbaserede undervisning og læring. Allerede nu er der tilknyttet 2 professorer, 8 adjunkter/lektorer og yderligere 4 videnskabelige medarbejdere. Det er planen i kontraktperioden at konsolidere netværket yderligere ved at oprette flere professorater og lektorater. Denne konsolidering vil bl.a. styrke muligheden yderligere for pædagogisk videreuddannelse af universitetets fastansatte undervisere.

5.1              Akkreditering af uddannelserne

Aarhus Universitet vil etablere rammer for akkreditering af alle uddannelser

Aarhus Universitet arbejder målrettet med sikring af kvalitet i sine aktiviteter. I 2006 vil Aarhus Universitet gennemgå og ajourføre kvalitetssikringsprocedurer på uddannelsesområdet og således sikre, at procedurerne og organiseringen på området er tidssvarende.

Kvaliteten af universitetets aktiviteter skal være af international standard ikke mindst i betragtning af, at det globale uddannelsesmarked er blevet en realitet. Universitetet støtter derfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings forslag om etablering af en dansk akkrediteringsmodel efter internationale standarder, og Aarhus Universitet vil aktivt medvirke til at udvikle en model herfor. I den forbindelse vil Aarhus Universitet medvirke til at nyvurdere og klart definere de begreber, der ligger bag, således f.eks. hvad der udgør en uddannelse. Universitetet ønsker snarest muligt at søge international akkreditering gennem de mest velrenommerede akkrediteringsinstitutioner. Herudover skal alle nye uddannelser akkrediteret ved det danske akkrediteringsorgan, som forventes etableret.

5.2              Etablering af benchmarkingsamarbejde med udvalgte udenlandske universiteter

Aarhus Universitet vil etablere et forpligtende benchmarkingsamarbejde med udvalgte, anerkendte og forskningstunge nordeuropæiske universiteter

Aarhus Universitet vil etablere et benchmarkingssamarbejde med udenlandske universiteter for at udveksle erfaringer og hente inspiration til at videreudvikle universitets aktiviteter på en række konkrete områder. Det kan blandt andet dreje sig om resultater og processer inden for forskeruddannelse, kvalitetssikringssystemer, ECTS-label, internationalisering, studie- og erhvervsvejledning, studiemiljø mv. De værktøjer, der udvikles inden for rammen af benchmarkingsamarbejdet, skal først og fremmest gøre det muligt for de enkelte universiteter at måle deres egen fremdrift.

I 2005 har Aarhus Universitet derfor taget initiativ til at indgå i et benchmarkingsamarbejde med universiteterne i Utrecht, Bergen, Leuven, Kiel, Göteborg og Turku. Arbejdet er igangsat primo 2006. Det er hensigten, at benchmarkingprojektet skal bygge på allerede eksisterende internationale erfaringer. Internationale eksperter fra organisationer med et indgående kendskab til benchmarking af universiteter inviteres derfor til at deltage i arbejdet.

5.3              Personaleudvikling

Aarhus Universitet vil vedligeholde og udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer

Universitetet har formuleret en overordnet strategi for kompetenceudvikling med henblik på at give den enkelte enhed på universitetet en egen mulighed for udvikling inden for universitetets rammer. Det er universitetets målsætning, at alle medarbejdere ved universitetet i et konstruktivt samspil mellem praksislæring og teorilæring skal have mulighed for at vedligeholde og udvikle deres faglige og personlige kompetencer under hensyn til arbejdspladsens behov og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Vedligeholdelse og udvikling af kompetencer er på universitetet tæt forbundet med den årlige medarbejderudviklingssamtale mellem leder og medarbejder. Her formuleres udviklingsmål for den enkelte medarbejder med henblik på at fremme universitetets mål og den personlige udvikling af medarbejderen.

Den Universitetspædagogiske Udviklingsenhed tilbyder sammen med universitetspædagogiske centre ved de enkelte fakulteter sparring for ledelse og medarbejdere samt efter- og videreuddannelse for det videnskabelige personale inden for formidling og undervisningspædagogik.

Universitetet er under navnet ”Administrativt kompetenceudviklingsprogram (AKUP)” i gang med at udvikle et pilotprojekt som en del af et koncept for systematisk efter- og videreuddannelse. Konceptet har til hensigt at sætte fokus på udviklingen af brede og mere generelle kompetencer for AC-fuldmægtige m.fl. med fokus på den direkte anvendelighed i medarbejderens dagligdag.

Universitetet tilbyder de teknisk-administrative medarbejdere på universitetet en bred vifte af kurser af såvel intern som ekstern karakter. Der udbydes således kurser inden for it, kommunikation, sprog mv. I årene 2001-2005 har der i gennemsnit været 341 medarbejdere på kursus om året. Universitetet vil arbejde på at styrke dette efteruddannelsesforum, så der konstant udvikles nye og tidssvarende kurser.

UNDERSKRIFTER

Århus, den 30. marts 2006                                              København, den 12. april 2006

Jens Bigum                                                                   Helge Sander

Bestyrelsesformand, Aarhus Universitet                            Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling