Deltagere:

Katherine Richardson (formand), Arne Kjær (HUM), Svend Hylleberg (SAM), Lene Hjøllund (SAM), Søren Mogensen (SUN), Jette Loll Pedersen(SUN), Ulla-Lisbeth Hoffmann (SKT), Carsten Riis (TEO), Jørgen Helstrup (TEO), Freja Boe Hansen (Stud.), Louise W. Hinkbøll (Stud.) , Anne Mette Kjeldsen (Stud.), Eva Teilmann (Reg.), Carsten Dalsager (Reg.), Annette Lund (Reg.)

Indbudt:

Hanne Leth Andersen (CFU)

Afbud:

Gert Jørgensen (HUM), Erik Meineche Schmidt (NAT), Marianne Fejerskov Løyche (NAT)

Dagsorden punkt 1: Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden blev godkendt.

Dagsorden punkt 2: Diskussionsemner.

Forslag om etablering af et sprogcenter

Prorektor konkluderede med afsæt i Hanne Leth Andersens præsentation og den nedenfor skitserede diskussion at oplæget ikke nødvendigvis skal opfattes som en samlet pakke. Man kan betragte oplæget som modelopbygget og vælge at prioritere nogle dele over andre. Hanne Leth Andersen præciserer forslaget på baggrund af diskussionen og fremsender det til prorektor, som bærer forslaget i ledelsen. Hanne Leth Andersen stillede sig til rådighed for den kommende behandling i ledelsen.

Engelsk som sprog i undervisningssammenhænge er ikke kun et spørgsmål om sproglige kompetencer men også et spørgsmål om uddannelseskulturproblemer, som vi især får øje på når indkommende studerende ikke forstår den danske uddannelseskultur.

Med afsæt i universitetets stærke internationaliseringsstrategi, mente Hanne Leth Andersen, at det er nødvendigt at universitetet får klargjort sit eget engelsksprogsniveau og samtidig beslutter sig for, på hvilket niveau universitetet ønsker at befinde sig på sigt.

Hanne Leth Andersen mente at universitetet i dag befinder sig et sted mellem ”brandslukning” – præget af ad hoc løsninger – og en egentlig ”voksende indsats” – illustreret f.eks. ved omdelt bilag rummende en række af de tiltag som findes på universitetet i dag. Bilaget rummer endvidere en række af de tiltag som ses på andre institutioner, herunder The Language Center på CBS, som Hanne Leth Andersen mente vi kunne lære rigtig meget af.

Jørgen Helstrup (tidligere ansat på CBS) støttede dette synspunkt, og gjorde opmærksom på, at centret i praksis genererede indtægter som følge af salg af kurser og håndtering af egentlige oversættelsesopgaver. Hanne Leth Andersen gjorde i sammenhængen opmærksom på, at det er vigtigt at et center af denne karakter ikke opkræver gebyrer inden for AU’s rammer. Netop dette har nemlig givet store problemer for sprogcentret ved CBS.

Det var Hanne Leth Andersens opfattelse at etablering af et sprogcenter rummende 5-6 faste medarbejdere ville kunne bidrage til et løft af universitetets internationale profil, så vi fik bragt os ind i en mere ”organiseret indsats” på vej mod en ”mere moden” indsats i forhold til brug af engelsk som værktøj ved kommunikation, information og formidling.  

Centrets mål skulle være at yde coaching på undervisning samt sproglig bistand og revision. Hanne Leth Andersen anså det i den sammenhæng for vigtigt at personalet havde en faglig baggrund indenfor det område, hvor der blev ydet støtte til.

Centerkonstruktionen var udtryk for et ønske om systematisk vidensamling, -opbygning og –deling. Den lokale forankring og eventuelle placering var dog ikke samtidig utænkelig og måske ligefrem ønskelig at bevare i en eller anden udstrækning for netop at sikre den faglige og lokale forankring. Hanne Leth Andersen gjorde opmærksom på, at den nuværende manglende samling af viden gjorde de lokale løsninger både sårbare og til tider alt for tæt koblet til konkrete personer.

Der blev efterlyst en klarere opdeling i hvilke bidrag centret ville kunne give i forhold til følgende tre potentielle brugergrupper, idet der for hver gruppe blev knyttet en række bemærkninger og betragtninger til gruppernes forventede behov og ønsker:

Studerende :

Indkommende studerende forekommer at have et tydeligt behov.

Danske studerendes ønske om at en række udbud på engelsk på universitetet får et kvalitetsløft må løses ved tilbud og krav til undervisere.

Det blev foreslået at der pligtigt blev indført aflægning af en vis andel af skriftlige prøver på engelsk.

Der blev efterlyst en større opmærksomhed på behovet for meritgodkendelse af sprogkurser – som i sammenhængen var tænkt som støtteredskaber i forhold til den konkrete fagforståelse. Det blev nævnt at sådanne meritter formentlig skal konstitueres over studienævnsniveauet.

VIP:

Især yngre undervisere bør tilbydes (og måske pålægges at erhverve sig) kompetencer i at undervise på engelsk. Det blev nævnt at dette kunne sikres ved at stille krav om ophold på udenlandsk institution med undervisningsopgaver.

Der findes i dag ofte lokale medarbejdere, som kan hjælpe med oversættelse af forskning – herunder selvfølgelig også sparringsmuligheder med kollegaer. Ved etablering af en centerkonstruktion skal det sikres, at der ikke opleves en serviceforringelse, hvis sådanne lokale medarbejdere får mulighed for at indgå i en centerkonstruktion.

Administration:

Det blev bemærket at administrationen helt tydeligt har behov for at blive opdateret og at det nærmest forekom beskæmmende og besynderligt hvor dårligt administrationen var klædt på til løsning af engelsksprogede opgaver. Også i denne sammenhæng synes et sprogcenter at kunne bidrage til et løft.

Endelig blev der efterlyst målepunkter, model for hvordan det afdækkes om en eventuel centerkonstruktion virker, samt beskrivelse af hvordan der er tænkt kvalitetssikring.

UK3: Indikator 12

Der var enighed om at forslaget bør udmøntes i et pilotprojekt, som

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gennemfører med start i februar

2007. Pilotprojektet skal omfatte studerende fra flere fakulteter og

fagområder. Ressourcebehov afklares i ledelsen.

Da forslaget var fremsendt ret sent, og da ikke alle havde haft mulighed for

at diskutere forslaget, blev det besluttet at der indenfor de kommende 14

dage er mulighed for at komme med bemærkninger til Svend Hylleberg.

Ud over dette fremkom følgende bemærkning til forslaget:

Det bør overvejes at få psykologerne til at kigge på de mere følsomme og

bløde dele af spørgeskemaet.

Det bør overvejes at vende fokus i måden at spørge på fra negativ til positiv.

Det bør overvejes hvad risikoen er, når der spørges med begreber som ”tæt på” og ”passende”.

Det bør overvejes at erstatte spørgsmål 15 med en kortere version af spørgsmål 17

Det bør overvejes om det er de korrekte baggrundsparametre der er udeladt – f.eks. forældres eventuelle akademiske baggrund

Det bør overvejes hvordan der afrapporteres, og om det i den sammenhæng vil være muligt at lave en samlet rapport og underopdelte rapporter – f.eks. på fag

Det bør overvejes at bruge php-survey frem for e-survey

Ledelsessekretariatets ansvarlige på de lovpligtige miljøundersøgelser skal kontaktes for en afklaring af overlap og/eller mulighed for at dette kan træde i stedet dele af de lovpligtige miljøundersøgelser

Det bør overvejes hvilken studenterpopulation der indgår i pilotprojektet

UK3: Indikator 11

Der forelå ikke noget oplæg til behandling, da de to nøglepersoner Viggo Høst og Brian Bæk er presset med andre arbejdsopgaver. Svend Hylleberg var opmærksom på at emnet både er vigtigt og relevant – senest i lyset af de udmeldte akkrediteringskriterier, hvorfor han vil presse på for at få et oplæg udarbejdet til næste møde i udvalget.

Forsinkelsesfaktorer

Det er udgangspunktet, at dekanen har ansvaret for at uddannelsernes studieordninger er realistiske, og at normeringen svarer til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats, herunder også at belastningen er jævnt fordelt på semestre.

Der kan være mange årsager til forsinkelser, men som minimum må vi sikre os, at de årsager som kan henføres til studiestrukturen, den konkrete tilrettelæggelse og afvikling af undervisning, prøver og vejledningsforløb er synlige og erkendte, og at forekomsten heraf er resultat af en bevidst, ofte økonomisk afvejning.

Eva Teilmann foreslog, at man indledningsvis sondrede mellem systemafledte forsinkelsesårsager og kultur- og holdningsbetingede årsager.

Som eksempler på de førstnævnte anførte hun:

• ventetid på afholdelse af omprøver
• undervisning der kun udbydes i fx forårssemesteret
• kødannelse til obligatoriske forløb, fx laboratoriekurser
• spildtid i forbindelse med udlandsophold eller projektorienterede forløb fordi der kun godkendes en del af den tid der er forbrugt.
• ventetid på offentliggørelse af karakterer, tildeling af vejleder, godkendelse af studieprogrammer
• ”huller” i forbindelse med kombinationsuddannelser, især på tværs af fagområder og fakulteter

og som eksempler på bekendtgørelsesafledte forsinkelser nævnte hun:

• orlovsreglerne, hvorefter man ikke kan gå til eksamen i et semester hvor man har haft – selv en ganske kort – orlovsperiode og hvorefter kan ikke kan have orlov før bestået 1. årsprøve
• reglen om at man ikke kan optages på kandidatuddannelsen før bacheloruddannelsen er bestået (kun én indskrivning)

Hertil kommer årsager, der må tilskrives de eksisterende normer på fagene, f.eks. til specialeprocessens varighed, implicitte forventninger til omfang af faglig fordybelse og accept af nødvendigheden af sideløbende erhvervsarbejde.

Man besluttede at listen skal udsendes til fakulteter og fag med henblik på indsamling af flere eksempler på forsinkelsesårsager, og med henblik på at man forholder sig konkret til om eksistensen af sådanne er resultat af en bevidst prioritering. Katherine Richardson bringer emnet ind i ledelsen med henblik på at indsamlingen og kommenteringen af listen sikres forankret der.

3. Orientering/Meddelelser

Der afholdes startkonference på ECTS-projektet d. 7. december 2006.

Indbydelse udsendes via Fakulteter og dekaner fredag i indeværende uge.

Prorektor bemærkede at det afholdte møde med konsulenten medio november havde været opløftende, uanset at vedkommende også havde givet udtryk for, at der var tale om et ret omfattende projekt.

Bachelorbogen 07 er udsendt og der er udtrykt stor tilfredshed med den.

Eva Teilmann erindrede om receptionen i anledning af åbningen af Informationscentret d. 1. december 2006 kl. 12

4. Eventuelt

Næste møde afholdes torsdag d. 1. februar 2007 kl. 14.