Aarhus Universitet fejrer i dag sin 87-års fødselsdag. Mens de studerende fejrer dagen i Universitetsparken med Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar, er der traditionen tro årsfestceremoni for samarbejdspartnere og medarbejdere i en fyldt Aula.
I forbindelse med årsfestceremonien blev formand for Novo Nordisks bestyrelse og medlem af en række bestyrelser, ph.d. Sten Scheibye, udpeget som Arhus Universitets æresalumne 2015. Årsfesten er også dagen, hvor rektor Brian Bech Nielsen uddeler Aarhus Universitets Jubilæumsfond to hæderspriser. De gik i år til:
Desuden var der officiel udnævnelse af fire nye æresdoktorer på Aarhus Universitet:
Og fire studerende modtog Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s rejselegat.
Læs også her, hvad universitetsledelsen fremhævede om den politiske dagsorden.
Læs om hele årsfesten
Læs mere om Idrætsdag og Danmarks Største Fredagsbar
Rektor Brian Bech Nielsen bliver konstitueret universitetsdirektør, når Jane Kraglund fratræder den 30. september. Stillingen som universitetsdirektør forventes opslået snarest muligt.
Dekan Johnny Laursen har valgt at indføre en ny ledelsesstruktur på dekanatet på Arts, således den afspejler Aarhus Universitets organisering med to overordnede tværgående udvalg, henholdsvis Uddannelsesudvalget og Forskningsudvalget.
De nuværende tre prodekanstillinger på Arts bliver reduceret til to. Beslutningen betyder, at Marianne Ping Huang og Jan Ifversen ikke fortsætter som prodekaner. De vil begge fortsætte på Aarhus Universitet med andre opgaver. Stillingen som prodekan for uddannelse vil blive slået op. Dekan Johnny Laursen vil selv varetage opgaverne kortvarigt, indtil en konstitueret prodekan for uddannelse er på plads.
Anne Marie Pahuus er prodekan for forskning og talent og fortsætter i stilingen. Hun er desuden ph.d.-skoleleder på Arts.
Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi har besluttet at tildele Gregori Aminoffs prisen i krystallografi 2016 til professor Poul Nissen, Aarhus Universitet. Han bliver første dansker, der modtager Gregori Aminoff-prisen, som er en international pris uddelt siden 1979 af Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi inden for krystallografi for belønne "et dokumenteret, individuelt bidrag inden for krystallografi, herunder dynamikken i dannelsen og opløsningen af krystalstrukturer."
Prisen er opkaldt efter den svenske videnskabsmand og kunstner Gregori Aminoff (1883-1947), siden 1923 professor i Mineralogi ved det svenske Naturhistoriske Museum.
Medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet bakker i fællesskab op om en indsamling for at hjælpe flygtninge både herhjemme og rundt om i verdens brændpunkter. Initiativet til indsamlingen er taget af lektor Christina Fiig og lektor Sara Dybris McQuaid, samt studerende Caroline Lundqvist og Alice Sahinkuye.
Der er på få dage indsamlet næsten 90.000 kroner. Et rigtig flot resultat, som lover godt for, at indsamlingen når sit mål på 125.000 kroner.
Stort tillykke til alle studerende og medarbejdere med universitetets fødselsdag.
Venlige hilsner,
Universitetsledelsen, den 11. september
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2014 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog