Præsentation af prismodtagere

Oluf Borbye Pedersen belønnes for frontforskning

For præcis 40 år siden afleverede professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen en guldmedaljeafhandling på Aarhus Universitet. I år er han tilbage for at modtage Rigmor og Carl-Holst Knudsens Videnskabspris.

En cirkel sluttes, når professor, dr.med. Oluf Borbye Pedersen den 25. maj modtager Aarhus Universitets største forskningspris, Rigmor og Carl-Holst Knudsens Videnskabspris. I år er det præcis fyrre år siden, han afleverede sin afhandling om ernæringsfysiologi, som blev belønnet med en guldmedalje. I mellemtiden har tilværelsen ført ham igennem både Hong Kong, Harvard og Gentofte på vejen mod den internationale forskningselite.

Den 66-årige professor er blandt de toneangivende eksperter inden for diabetes-forskning, og han forsker især i den såkaldte type 2-diabetes, der også er kendt som gammelmands-sukkersyge. Sygdommen rammer dog i stigende grad unge mennesker, og den er et voksende problem på verdensplan.

I 1992 igangsatte Oluf Borbye Pedersen et stort forskningsprojekt som overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center. Her fandt man efter flere års undersøgelser ud af, at man ved hjælp af medicinering og livsstilsændringer kunne halvere dødeligheden og antallet af organskader hos diabetes-patienter i højrisikogruppen.

En tidlig beslutning

Steno 2-studiet, som undersøgelsen blev kaldt, var det første af sin art, og resultaterne mundede ud i retningslinjer, som i dag bruges til at behandle diabetes verden over.

Men faktisk var det allerede i sin tidlige barndom, at Oluf Borbye Pedersen besluttede sig for at gå videnskabens vej.

Den målsætning fulgte han op på ved i 1965 at søge ind på medicinstudiet ved Aarhus Universitet. Og selvom han nu bor i København, har han stadig varme følelser for byen, hvor det hele startede.

”Min studietid står stærkt i min erindring, og den har betydet umådelig meget for mig. Det var der, jeg blev tændt på videnskab. Jeg læste engang et citat, som lyder noget i retning af, at ’lige meget hvor perfekte vinger en fugl har, så vil den aldrig kunne flyve uden at blive støttet af luften og vinden’. Det får mig altid til at tænke på min uddannelse på Aarhus Universitet, for det kan godt være, at man har fået nogle evner fra naturens hånd, men hvis man ikke får tilstrækkelig støtte, så nytter det ikke noget”.

Tavshed og travlhed

Oluf Borbye Pedersen bruger en halv time hver morgen på at meditere, men ellers er det ikke stilhed og afslapning, der præger hans tilværelse. I skrivende stund er han forskningsdirektør på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og professor ved Biomedicinsk Institut; begge ved Københavns Universitet. Derudover er han forskningsleder hos Hagedorn Research Institute og adjungeret professor på Aarhus Universitet.

Han føler dog ingen trang til at sætte tempoet ned:

”Forskning skal være noget, man lever for. Jeg sammenligner ofte videnskab med leg. Som barn kunne man lade sig opsluge af legen og fuldstændig glemme sig selv. På samme måde er forskning for mig en dyb passion, som jeg kan blive så optaget af, at jeg helt glemmer tid og sted”.

Oluf Borbye Pedersen modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris og de medfølgende 100.000 kroner ved en ceremoni i Aarhus Universitets Aula fredag den 25. maj.

Timo Teräsvirta modtager fornem videnskabspris

Professor Timo Teräsvirta fra CREATES modtager den 25. maj én af Danmarks ældste og fornemste videnskabelige priser, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris, der uddeles af Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet uddeler  i år Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris til professor Timo Teräsvirta med basis i hans forskningskompetencer og baggrund. I indstillingen beskrives Timo Teräsvirta som et glimrende eksempel på, hvordan forskning på tværs af eksisterende faggrænser kan danne grobund for samarbejder, synergi og ny viden. Sammen med prisen følger 100.000 kr.

Forskningsområde

Professor Timo Teräsvirta er økonometriker og er en internationalt førende kapacitet specielt inden for ikke-lineær modellering af økonomiske og finansielle tidsseriedata.

Hans arbejde bliver blandt andet brugt til test af økonomiske teorier, til analyse af økonomisk politik og til udarbejdelse af empirisk baserede værktøjer til brug i offentlige og private virksomheder. Tidsserier er karakteriseret ved observationer af variabler målt over tid, for eksempel BNP, renteserier, aktiekurser og arbejdsløshedsdata.

Hvorfor interessen for økonometri?

Fra barnsben vidste Timo Teräsvirta, at han gerne ville tage en akademisk uddannelse. Hans far var arkiteket og hans mor underviser, så det lå i kortene, at han skulle studere videre. Han var og har altid været glad for tal, så matematik og statistik lå naturligt for at gå i gang med. At det så endte med økonometrik er resultatet af en lang række tilfældigheder.

‑ Havde du spurgt mig for 30 år siden kunne jeg måske sige noget andet, men jeg har arbejdet så længe inden for området, så jeg slet ikke kan forestille mig at lave andet, siger Timo Teräsvirta, der stadig er meget glad for sit arbejde og dagligt finder nye udfordringer på området.

Baggrund

Timo Teräsvirta er uddannet M.pol.Sc. i statistik ved Helsinki Universitet i 1964. I 1968 blev han samme sted udnævnt til Lic.Pol.Sc. i statistik, og i 1970 erhvervede han titlen D.Pol.Sc. i økonometri. Han har i løbet af sin karriere været ansat på universiteter i blandt andet Sverige, Californien og Australien. Fra 2002-2010 har han været medlem af nomineringskomiteen for Sveriges Riksbanks pris i økonomisk vitenskap til minde om Alfred Nobel.

Mere information: