Modtagerne af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris

Bo Barker Jørgensen

Forsker på dybt vand

Af Helge Hollesen

Det er som at opdage et nyt kontinent på vores planet.
Sådan beskriver professor Bo Barker Jørgensen selv den forskning, der har indbragt ham en position som pioner i udforskningen af havbunden og det liv, der udfolder sig i dybt nede i havets undergrund.Den forskning har affødt store priser og international hæder til den 67-årige professor fra Aarhus Universitet, der på sit omfattende CV nu også kan tilføje Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris, som Aarhus Universitet netop har tildelt ham.
Bo Barker Jørgensen har siden 2007 stået i spidsen for Center for Geomikrobiologi. Centeret er baseret på at udforske organismer dybt nede i havbunden, som ikke er beslægtede med nogen kendte former for liv og indtil for få år siden stort set var ukendte.

Uforståeligt liv
”Vi står over for noget af det mest uforståelige”, fastslår Bo Barker Jørgensen og nævner som eksempel respirerende bakterier, som hans forskergruppe har fundet  i 86 millioner år gamle lag under havbunden, og organismer med et så ekstremt lavt stofskifte, at deres generationstider er hundreder til tusinder af år.
”Vores fornemmeste opgave er at forstå grænserne for liv, hvordan der kan være liv så dybt nede uden lys og ilt, og hvordan det adskiller sig fra livet i kendte overflader”, forklarer han.
Bo Barker Jørgensen var leder på det første boretogt, der udforskede den dybe biosfære, og det blev meget afgørende for opstarten af forskningen i livet og miljøet i undergrunden. Det var også hans forskergruppe, der som de første i 1999 opdagede de mikroorganismer, som lever af metan i den iltfri havbund.
”Den opdagelse blev et vigtigt bidrag til at forstå udviklingen i klimaet. Mikroorganismer nedbryder nemlig den metan, der i store mængder produceres i havbunden og forhindrer på den måde, at den kraftige drivhusgas slipper op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning”, forklarer Bo Barker Jørgensen.

Sportsdykning førte til Aarhus
At Bo Barker Jørgensen skulle være forsker lå måske tidligt i kortene. Som barn fulgte han nemlig ofte med sin far, når han i weekenderne skulle ind på sit laboratorium på Københavns Universitet, hvor han var professor i zoofysiologi.
 ”Det var spændende og har nok gjort det nemmere for mig at slå ind på den bane. Jeg kom også meget tidligt med i Natur og Ungdom, hvor jeg tilbragte meget af min fritid i felten med at se på dyr og planter, og det gør jeg stadig. Især holder jeg af at studere fugle”, fortæller Bo Barker Jørgensen, der begyndte at studere biologi på Københavns Universitet. Her mødtes han også med andre biologistuderende i den selvbestaltede gruppe Circulus, hvor de holdt foredrag for hinanden.
”Det var meget lærerigt, og vi har stadig netværket fra dengang”, siger Bo Barker Jørgensen.
Han var i studieårene også en meget entusiastisk sportsdykker med stor interesse for livet i havet. Derfor skulle specialeprojekt være inden for det område, og det førte ham til Aarhus.
”Jeg havde en aftale med forskeren Tom Fenschel, der var ansat ved KU’s Marinbiologiske Laboratorium i Helsingør, for at høre, hvad han kunne forestille sig af spændende projekter. Da jeg mødte ham i 1970, havde han en time tidligere fået brev om, at han var ansat som professor i Aarhus, og så spurgte han, om jeg ville med og blive hans første specialestuderende”, forklarer Bo Barker Jørgensen.

Et speciale, der vakte opsigt
Og sådan blev det efter nogle overvejelser frem og tilbage, hvor kærestens ønske om at komme tilbage til hjemegnen også talte for en flytning til Jylland. Her skrev Bo Barker Jørgensen i de følgende år på et speciale, der kom til at vække opsigt i forskerverdenen. Specialet bragte for første gang  kvantitative data om den rolle, svovlkredsløbet spiller for nedbrydningen af materialer i havbunden, og viste, at en vigtig del af havets kulstofkredsløb foregår i havbundens iltfri verden.”Det var en stor og spændende erkendelse. Og så er det jo en fantastisk tilfredsstillelse, når det går op for én, at man virkelig har bidraget til en ny forståelse af, hvordan naturen fungerer”, siger Bo Barker Jørgensen om specialet, der førte til en publicering i tidskriftet Marine Biology og og nogle år senere til en sammenfatning i Nature med nye og bekræftende resultater.  At skrive dem på engelsk var en ikke helt nem øvelse.
”Men jeg har altid syntes, det var spændende at skrive. Meget af det, man erkender i forskningen, går først rigtig op for en, når man skal skrive det, fordi det er i den proces, stoffet bliver grundigt gennemtænkt”, siger han.
Specialet og den senere ph.d.-afhandling kom til at udstikke et unikt træk ved Bo Barker Jørgensens mangeårige forskning, hvor han både har udviklet nye metoder og har integreret data i de modeller, han arbejder med. Det har flere gange rokket ved både den kvantitative og kvalitative forståelse af biogeokemien i marine miljøer.

Headhuntet til Tyskland
Bo Barker Jørgensen blev ansat på Aarhus Universitet i 1973 og drev sin forskning der i næsten 20 år, inden han i 1992 blev headhuntet af det tyske eliteforskningsinstitution Maxc Planck-Selskabet, som ville have den daværende forskningsprofessor til at grundlægge et Institut for Marin Mikrobiologi i Bremen.
”Jeg tog til Bremen med hele min gruppe af unge ph.d.-studerende og postdocs, og det blev en rigtig pionergruppe,  hvor de enkelte medarbejdere dog efterhånden vendte hjem til Danmark igen og i dag er gode kolleger”, fortæller Bo Barker Jørgensen, der var direktør for instituttet indtil 2011 og gjorde det til det internationalt førende institut inden for marin mikrobiologi.
Fra 2007 blev tiden i Bremen delt med Aarhus Universitet, hvor Bo Barker Jørgensen etablerede Center for Geomikrobiologi med en femårig støtte fra Danmarks Grundforskningsfond og Max-Planck-Gesellschaft. Sidste år bevilgede grundforskningsfonden så financieringen af hele centeret for yderligere fem år samtidig med, at Bo Barker Jørgensen også modtog et Advanced Grant, som Det Europæiske Forskningsråds (ERC) uddeler til Europas absolutte forskningselite.

Flyvende start i Aarhus
”Vi var to fra Bremen, der i 2007 startede Center for Geomikrobiologi, og det tog nogle år at få samlet et godt team og anskaffet instrumenter. På den anden side fik vi en flyvende start, fordi mikrobiologerne her i Aarhus åbnede deres laboratorier for os. Det blev et gensyn med flere tidligere studerende, og det har virkelig været dejligt at komme hjem igen. Det er jeg meget taknemmelig for”, siger Bo Barker Jørgensen.
Bo Barker Jørgensen deler i dag sin tid mellem at være centerleder og forsker. Og det er egentlig lidt af en kunst, synes han.
”Det kræver jo, at man ikke bliver for frustreret over ikke at kunne gøre nogen af delene så godt, som man gerne ville. Man skal tage sig seriøst af ledelsesfunktionen, og samtidig risikerer man hele tiden at miste for meget af kontakten med forskningen”, forklarer professoren, der i mange år ikke har haft tid til at være i laboratoriet.
”Men jeg er med til at vejlede ph.d.-studerende og diskutere projekter med postdocs og kolleger, så på den måde er jeg en del af forskningen. Og så kommer jeg jo væk fra miljøet, når jeg er med på togter i et par måneder. Her får man bogstavelig talt våde hænder, og det giver hele motivationen for at være med i forskningen og er en måde at lade op igen”, forklarer Bo Barker Jørgensen.

Svovlbakterien Joergensenii
Han har gennem årene deltaget i eller stået i spidsen for mange forskningsekspeditioner med oceangående skibe i Stillehavet, Atlanterhavet og Sortehavet og har deltaget i ekspeditioner med dybhavsundervandsbåd, der dykker flere kilometer ned under havoverfladen.
”Jeg var leder på det første boretogt, der udforskede denne dybe biosfære, og det blev meget afgørende for opstarten af forskningen i livet og miljøet i undergrunden”, fortæller,
På et togt i 1997 opdagede Bo Barker Jørgensens forskerhold sammen med sit forskerhold opdagede verdens største svovlbakterie i havbunden ud for Namibias kyst i 1997.
Den bliver i dag i litteraturen omtalt som Thiomargarita Joergensenii, som en hyldest til forskeren fra Aarhus, der siden ph.d.-afhandlingen har beskæftiget sig med svovlkredsløbet i havet og de vigtige svovlbakterier, der holder havets kredsløb i balance ved at sørge for, at den kraftige cellegift svovlbrinte, ikke slipper op i vandsøjlen og dræber livet der. 

Klimaforskning i danske farvande
Lige nu er Bo Barker Jørgensen ved at planlægge de videnskabelige boringer, som denne sommer skal foregå syd for Anholt, i det sydlige Lillebælt, øst for Bornholm og videre op i Østersøen. Her skal forskerne  bore ned til 300 meters dybde og 140.000 år tilbage i tiden.
”Det giver mulighed for at studere overgangen fra forrige istid til mellemistid og en ny istid, der for 10.000 år siden blev afløst af den mellemistid, vi nu befinder os i. Vi skal undersøge aflejringer af de organismer, der har levet i havbunden og sammenholde dem med de organismer, der i dag lever i havbunden. Det kan give ny viden om, hvordan klimaet i vores del af verden har udviklet sig og dermed sige noget om, hvordan jorden på længere sigt fungerer som klimamaskine”, siger Bo Barker Jørgensen, der ikke vil sætte tal på, hvornår vi kan vente en ny istid.
”Lige nu sender vi så meget CO2 ud i atmosfæren, at vi udskyder en ny istid. Men tidligere mellemistider har varet 10.000 til 15.000 år, så vi kan nok vente, at isen lægger sig igen om 5000 år”, gætter den prisvindende professor.

Professor Torben G. Andersen

Finanspioner i den absolutte verdenselite

af Lis Fisker

To nære venner fra Grindsted Gymnasium betød en hel del for Torben Gustav Andersens valg af studie på Aarhus Universitet. De søgte sammen ind på matematik-økonomi, et lille studie, og fik alle cand.scient.oecon.-graden herfra nogle år senere, Torben G. Andersen i 1985.
Venskabet har de tre bevaret, og de gamle gymnasievenner ses så tit som muligt, når han er i Danmark.

For Torben G. Andersens liv fortsatte med en ph.d.-grad i økonomi på Yale University, USA (1992), fulgt af fastansættelse på Kellogg School of Management, Northwestern University, hvor han i dag er professor i finansiel økonomi (Finance). Han har netop modtaget Rigmor og Carl-Holst Knudsens Videnskabspris.

Torben G. Andersen betegnes af en række kolleger som ”pioner i den absolutte verdenselite” inden for sit felt finansiering. Han har udviklet et specifikt forskningsområde, som især er vokset frem efter 2000. Hans teoretiske og empiriske forskning benytter modelfri metoder til måling og vurdering af usikkerheden på afkastet af finansielle aktiver ved hjælp af såkaldte højfrekvente prisdata. Teknikker, der anvendes i praksis til prisfastsættelse og risikostyring. ”Realized volatility” er i dag standardmetoder blandt akademikere, praktikere, reguleringsmyndigheder og centralbanker verden over.

Fascinationen af det sandsynlige

Helt tilfældigt var valget af studie på Aarhus Universitet selvfølgelig ikke. Fascinationen af teoretisk matematik, sandsynlighedsberegning og statistik kan spores tilbage til barndommens dage ved skolerne i Esbjerg og Agerbæk samt de lange busture til og fra Grindsted Gymnasium. Her gik tiden med at konstruere spil med indlagte sandsynlige vindere og tabere i Tour de France og med at læse. Sammen med kammeraterne blev der spillet masser af fodbold og volleyball, men egentlig havde han det fint med at underholde sig selv, undgik ikke det sociale liv, men hvilede nok i sig selv til at ”fylde tiden ud”. Han kan indimellem sukke lidt over, at børn i dag har så lidt uovervåget tid med sig selv, men indrømmer, at hans egne tre adopterede døtre på 10, 11 og 14 også har en stramt planlagt kalender. Det er desværre svært at undgå i dag, siger han.

 
Torben G. Andersen blev født i 1957 i Vilhelmina, Sverige – tæt på polarcirklen – men af danske forældre, som startede deres karrierer som tandlæger deroppe. Familien vendte hjem til Danmark, da han var fire. Det flydende svenske forsvandt med skolegangen i Gammelby Skole, Gjesing Skole, Agerbæk Skole og Grindsted Gymnasium.
 
– Jeg var fascineret af både matematik og økonomi allerede i gymnasiet, og interessen for økonomi voksede gennem universitetsstudiet, men egentlig havde jeg ikke spekuleret meget over det, før det var tid for studievalg. Jeg har altid været fokuseret på den formelle matematiske og statistiske side af akademisk økonomi, og det viste sig heldigvis at være en uddannelse, som var fremadrettet, og en meget god basis for en forskningskarriere. Det var et lille studie, men mange succesfulde akademikere stammer fra dette studie. Jeg endte på Yale via et forskningsbesøg efter min danske uddannelse, men tog almindelige ph.d.-kurser og gjorde det godt, så Yale tilbød mig en plads i programmet, fortæller han.
 

Et naturligt valg
 
For Torben G. Andersen var USA et naturligt valg:
 
– Det er stadig det mest interessante miljø for en akademisk karriere i økonomi. Her er mere aktivitet, gode forskningsmidler, og jobbet er godt betalt. De nordlige forstæder til Chicago-området – ud mod Lake Michigan – er dertil dejlige at bo i.
 
Det ligger lige for at spørge, om finanskrisen så ikke kom bag på økonomen, der kan forudsige udsving i de finansielle markeder:
 
– Jo, omfanget af krisen var overraskende. Jeg havde nok forventet en afdæmpning i økonomien, men ikke den største krise i nyere tid. Finansielle kriser er heller ikke helt mit specielle område inden for økonomi – årsagerne skal nok findes i samspillet mellem finansielle institutioner, nationaløkonomi og regulering. Men det er ikke en undskyldning. Vi burde nok alle have tænkt mere over det, have råbt vagt i gevær, men ”regulators” og økonomer i industrien var vist tættest på de problematiske forhold.

Han fortsætter:
– En stor del af baggrunden var, at vi havde vænnet os til stabilitet. Det var som om, at store kriser og bankkrak var næsten utænkelige, så man var ikke opmærksom på de værste scenarier, som kunne opstå. Desuden var mange af markederne, produkterne og bankerne forbundet på nye måder, som man ikke havde erfaring med.
 
Et pålideligt termometer

Teorien om ”realized volatility” gør det muligt bedre at kunne forudse størrelsen af de kommende udsving på de finansielle markeder, men uden direkte at give forklaringer på, hvorfor udsvingene sker, herunder psykologiske faktorer som f.eks. rygter og panik.
 
Torben G. Andersen forklarer:
– Volatilitet er tæt forbundet med vores begreb om risiko på finansielle aktiver. ”Realized volatility” er en ny tilgang til måling af volatilitet, som tidligere kun kunne ”estimeres” ved hjælp af modeller, der ikke altid var pålidelige. Forestil dig, at du vil måle temperaturen på en patient. Det er rart, hvis termometeret virker i næsten alle tilfælde, så målingen er præcis, bortset fra mindre usikkerhed, og ikke afhængig af mange yderligere faktorer, som kan være svære at tjekke.

– ”Realized volatility” giver os gode målinger, som gør det lettere at forudsige temperaturen fremover. Men det gør det kun lettere. Det kan aldrig gøres uden usikkerhed, men vi får en bedre basis for at forstå, hvordan tingere fungerer, når det kan måles præcist. Derefter har begrebet ”realized volatility” udviklet sig, så flere forskellige relaterede ting kan måles bedre, temperaturen på forskellige relaterede ting kan adskilles og analyseres bedre.
– Termometeret siger intet om, hvorvidt den forhøjede temperatur skyldes psykologi eller fundamental (rationel) usikkerhed. Jeg søger normalt efter rationelle løsninger, men mere generelt kan mange interessante spørgsmål om, hvorledes temperaturen udvikler sig, undersøges eller måles yderligere uden at tage stilling til det psykologiske spørgsmål.
 
På spørgsmålet om, hvorvidt recessionen er overstået, eller en ny boble er på vej, svarer han:
 
– Vi går gennem en lang og svær tilpasning efter krisen. Det tager tid at få gælden under kontrol og tilliden genvundet. Jeg ved ikke nok om de danske forhold til at udtale mig om Danmarks situation. Men jeg har tillid til, at det tager lang tid, før det går så galt igen. Man er nu mere klar over, at det kan ske.

Han understeger, at det set fra hans vinkel ikke er aktiemarkederne, men bankerne, der skal kontrolleres langt strammere, hvis nye totale sammenbrud skal afværges.

– Det var ikke aktiemarkedet, det gik galt med, men finansielle institutioner, ”mortgages”, huspriser, diverse ”derivative assets”. En bank skal kunne gå ned, uden at alle andre går med ned. Bankerne skal tvinges til at lægge tingene på bordet, der skal løbende langt flere data frem om, hvem der er afhængige af hvem, og der skal være en detaljeret plan for, hvad der skal gøres, hvis en eller flere banker går ned.

Båndene til Danmark

Torben G. Andersen er meget glad og taknemmelig over den opbakning, han har fået fra Danmark, og har selv bevaret en tæt kontakt til Aarhus Universitet, i dag især gennem arbejdet med CREATES, der er et Center of Excellence støttet af Danmarks Grundforskningsfond. Her har han siden 2007 været International Research Fellow.

– CREATES har ”first rate”-forskning inden for mit område, her forbindes mange internationale forskere med hinanden gennem konferencer og andre aktiviteter. Det er et utroligt frugtbart miljø, siger han.

Torben G. Andersens egen videnskabelige produktion er omfattende, men derudover har han fundet tid til at arbejde som redaktør og medredaktør på en række videnskabelige tidsskrifter, og han er en meget brugt foredragsholder verden over. Han holder fast i sine rødder med fortsat dansk statsborgerskab og med netværksarbejde i Chicago, hvor han ofte hjælper danske ph.d.-studerende og deltager i arbejdet med at samle andre danske økonomer i foreningen Danske akademiske økonomer i Nordamerika.