Derek Beach

Lektor i statskundskab

Tlf.: 8716 5629
E-mail: derek@ps.au.dk

• Folkeafstemninger om Euro'en
• EU-institutioner  
• Offentlig opinion
• EF-domstolen
• Traktater

Bo Sandemann Rasmussen

Professor i økonomi

Tlf.: 8716 5551
E-mail: brasmussen@econ.au.dk 

• Gældskrise
• Reformpolitik

Philipp J.H. Schröder

Professor i økonomi

Tlf.: 8716 4971
E-mail: psc@asb.dk

• Euro
• Gældskrise
• Statsbankerot
• Finansmarkeder
• Makroøkonomiske implikationer for den europæiske og globale økonomi

Jan Bartholdy 

Lektor i finansiering

Tlf.: 8716 4918
E-mail: jby@asb.dk

• Gældskrise
• Banker
• Finansiering af SME'er (small and medium size enterprises) 
• Finansmarkeder

Hans Hauge

Lektor i nordisk sprog og litteratur

Tlf.: 8716 3143
E-mail: norhh@hum.au.dk

• EU og nationalstaten

EU's udfordringer:

• EU er aldrig og kan aldrig blive et forestillet, politisk fællesskab, sådan som nationen er. EU er et postmoderne imperium i en verden af nationalstater. Det viser sig igen og igen, at befolkningerne og politikerne holder fast i nationalstaten. EU er fædrelandenes Europa. Der findes ikke et demokrati hinsides nationen. Alle statsledere forsvarer nationale interesser. Tyskland kæmper for tyske interesser, og Danmark for danske. Der har aldrig været og vil aldrig komme en særlig europæisk identitet. Hvem vil dø for EU?

Thorsten Borring Olesen

Professor i samtidshistorie

Tlf.:8716 2208
E-mail: histbo@hum.au.dk

• EU-skepsis
• EU-splittelse
• Danmarks placering

EU's udfordringer:

• EF/EU’s udvikling er – og har fra starten været – præget af spændinger mellem det nationale og det overnationale. Men problemet er spidset til i de senere år som følge af unionens tiltagende overnationale beføjelser og den økonomiske krise i mange EU-lande. Dette truer i øjeblikket med at splitte EU organisatorisk på grund af modsætninger mellem medlemsstaterne og borgernes stigende mistillid til unionen.
• Danmark kom ind i EF på Storbritanniens frakkeskøder i 1973. Siden da er tilknytningen til Storbritannien mindsket og betydningen af Tyskland øget. Danmark får derfor nogle særlige – og uventede – udfordringer i formandskabsperioden i foråret 2012 med at sikre, at kravene om en europæisk finansiel stabiliseringspagt ikke fører til et EU i to hastigheder – og til en marginalisering af Storbritannien (og Danmark) i EU.

Ann-Christina Lauring Knudsen

Lektor i historie og områdestudier

Tlf.: 8716 2234
E-mail:euroalk@hum.au.dk 

• EU
• Europa-Parlamentet
• Europæisk integrationshistorie

Christoffer Leiding Kølvraa

Adjunkt i europastudier

Tlf.: 8716 2374
E-mail: eurock@hum.au.dk

• Europæisk identitet
• Forestillinger om Europas rolle i verden
• Europæisk Naboskabspolitik (ENP)

EU's udfordringer:

• Forsøget på at konstruere en europæisk identitet tog til at begynde med symbolsk form efter nationalt forbillede med et flag, en hymne osv. Men i slutningen af 1990’erne og frem til den nuværende krise begyndte forestillinger om europæisk identitet at fokusere på Europas potentiale som global aktør - hjulpet på vej af, at Irakkrigen illustrerede udenrigspolitiske forskelle mellem USA og Europa.
• Det europæiske projekts identitet blev i denne periode i høj grad bundet op på alt det gode, man ville gøre for omverdenen og dermed på ambitionerne om en fuldt udviklet fælles udenrigspolitik. Udfordringen i dag er dermed, at en sådan identitetskonstruktion er i fare for at blive meningsløs, når EU i de sidste år knap har kunnet håndtere sine egne interne problemer, og når omverdenens (formodede) respekt og beundring for det europæiske projekt som følge heraf synes hastigt svindende.

Jan Ifversen

Lektor i europastudier

Tlf.: 8716 2326
Mobil: 40184818
E-mail: kultji@hum.au.dk

• Europæisk identitet
• Europabegrebet
• Nationalisme 

EU's udfordringer:

• Der er givet mange bud på, hvorledes europæisk kultur og identitet skal forstås, hvem de omfatter, og hvad de indebærer. I dag står EU i en krise, der udfordrer de bærende ideologiske konstruktioner bag projektet – bl.a. idéen om et overnationalt fællesskab med egne politiske institutioner.
• Nye brudlinjer synes at vise sig i Europa, mellem nord og syd, mellem mere protektionistiske og mere unionistiske regeringer, mellem mere eller mindre økonomisk robuste lande. Vil EU som værdiprojekt kunne modstå de nye brudlinjer?

• Se AU's ekspertliste på klima, miljø og energi

• Klimaændringers påvirkning af landbruget i Europa og globalt
• Landbrugets udledninger af drivhusgasser
• Klimabelastning fra fødevarer
• De sagkyndige udsagn fra FN’s klimapanel (IPCC)

• EU's landbrugspolitik

• Biodiversitet
• Naturbeskyttelse
• Habitatdirektivet
• Integration af naturhensyn i landbrug og skovbrug
• Integration af natur i byerne

• Forbrugeradfærd og fødevarer
• Fødevarer, sundhed og bæredygtighed
• Fødevaresektorens konkurrenceevne

EU's udfordringer:

Michael Evan Goodsite

Professor i atmosfærisk kemi, klima og globale processer

Tlf.: 6011 2557
E-mail: michaelg@hih.au.dk

• Klimatilpasning
• Klimastrategi
• Luftforurening
• Drivhusgasser

EU's udfordringer:

EU's klimakommissær Connie Hedegaard: ”Med aftalen om en køreplan frem mod en ny og juridisk bindende ramme i 2015, som inddrager alle lande i bekæmpelsen af klimaændring, har EU opnået sit hovedmål for klimakonferencen i Durban." EU's udfordring er at følge op på denne køreplan og sikre medlemslandenes opbakning samt skabe andre EU-tiltag som direktiver om energieffektivitet. 

Chiara Valentini

Lektor i virksomhedskommunikation

Tlf.: 8716 5118
E-mail: chv@asb.dk
(engelsktalende)

• Kommunikationsstrategi
• EU-branding
• Politisk kommunikation i EU
• Offentlig kommunikation
• EU i massemedierne
• Sociale medier

EU's udfordringer: 

• At fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i EU-institutionerne gennem de offentlige kommunikationsnet
• At engagere de nationale, regionale og lokale massemedier i debatter om EU gennem mere politisk kommunikation
• At bruge kommunikation som et middel til at skabe EU-forståelse blandt borgerne i medlemslandene
• At udvikle et "EU-brand", der kan fremme europæisk identitet og borgerskab og fremme den europæiske model i tredjelande

Bo Laursen

Lektor i strategisk kommunikation

Tlf.: 8716 5034
E-mail: bola@asb.dk

• EU-institutionernes eksterne kommunikation
• Åbenhed/lukkethed i EU’s beslutningsprocesser
• EU i massemedierne
• EU’s ministerråd – organisationskultur og beslutningsprocedurer
• Formandskabets institutionelle og politiske rolle

Karsten Engsig Sørensen

Professor i jura

Tlf.: 871 64915
E-mail: kas@asb.dk

• Fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital
• Harmonisering
• EU-domstolen
• EU-rettens påvirkning af national ret
• EU’s indre marked
• Grænsekontrol

Lars Bracht Andersen

Lektor i jura

Tlf.: 8716 5703
E-mail: lba@jura.au.dk

• EU’s institutioner
• EU-domstolen
• Varebevægelighed på EU’s indre marked
• Fødevaresikkerhed
• Samspillet mellem EU og WTO

Jens Vedsted-Hansen

Professor i jura

Tlf.: 8716 5741
E-mail: jvh@jura.au.dk

• Fri bevægelighed for personer (EU-borgere og deres familiemedlemmer)
• EU-harmonisering af asyl- og indvandringsregler
• Det danske EU-forbehold mht. asyl og indvandring

Louise Halleskov Storgaard

Ph.d.-studerende i EU-ret og menneskeret

Tlf.: 87165947
E-mail: lhs@jura.au.dk

• Fri bevægelighed for personer (EU-borgere og deres familiemedlemmer)
• EU-harmonisering af asyl- og indvandringsregler
• Grundrettigheder/menneskerettigheder i EU

Jens Blom-Hansen

Professor i statskundskab

Tlf.: 8716 5696
E-mail: jbh@ps.au.dk

• Danmarks håndtering af EU-sager
• Policy-processen i EU-systemet
• Medlemsstaternes kontrol med EU-Kommissionen

Rasmus Brun Pedersen

Adjunkt i statskundskab

Tlf.: 8716 5613
Mobil: 20856551
E-mail: brun@ps.au.dk

• Dansk formandskab
• Dansk EU-politik
• EU’s institutioner
• Traktater

Derek Beach

Lektor i statskundskab

E-mail: derek@ps.au.dk
Tlf.: 8716 5629
Yderligere info: Gå til web-profil

• Folkeafstemninger
• EU-institutioner  
• Offentlig opinion
• EF-domstolen
• Traktater

Ingvild Olsen

Adjunkt i statskundskab

Tlf.: 8716 4325
E-mail: ingvildolsen@ps.au.dk

• EU's Ministerråd
• Formandskabets rolle i EU's Ministerråd
• EU's lovgivningsproces
• Embedsværkets rolle i EU
• EU's komitésystem

Christina Fiig

Lektor i køn og europæisk politik

• Ligestilling i EU
• Mainstreaming af politik i EU
• Trafficking i EU
• EU’s politiske institutioner
• EU’s demokratiske underskud
• EU’s politiske kommunikation

Lisanne Wilken

Lektor i europastudier

Tlf.: 8716 2235
E-mail: ceklw@hum.au.dk

• EU's kultur- og identitetspolitik
• Populærkultur og europæisk integration
• Studenterudveksling som integrationspolitik
• Europæisk integration og minoriteter
• Mediefortællinger om "de andre europæere"

EU's udfordringer:

• Samarbejdet i Europa har altid været i krise og EU har derfor altid haft behov for:
  • at skabe sammenhængskraft og fællesskabsfølelse blandt befolkningsgrupper i Europa
  • at skabe fælles identitet
  • at formidle en vision og en fortælling, der kan måle sig med de nationale fortællinger
  • at skabe ritualer og symboler som interesserer og fænger befolkningerne
  • at legitimere sin eksistens ud over skabelsen af et indre marked ved at udrette noget nationalstaterne ikke har formået - f.eks. at sikre minoritetsrettigheder, bekæmpe racisme, fremme ligestilling mellem kønnene, sikre fri bevægelighed m.v.
• Disse behov er ikke blevet mindre i de senere år, hvor f.eks. væksten i irregulær migration, og finans- og euro-krisen for alvor har udfordret samhørighedsfølelsen i EU.

EU's udfordringer:

Bjørn Richelsen

Professor i klinisk ernæring

Tlf.: 8949 7679
E-mail: bjoern.richelsen@aarhus.rm.dk

• Sund ernæring
• Livsstilssygdomme
• Overvægt/fedme
• Sund aldring

EU's udfordringer:

• Flere og flere bliver svært overvægtige, og flere og flere bliver ældre i EU. Begge udviklingstendenser giver store sundhedsmæssige, individuelle og samfundsøkonomiske problemer.
• Ernæring og livsstil generelt er hovedhjørnestenene i forebyggelsen af fedmeepidemien og sikring af sund aldring.
• Fremme af sund ernæring og sund livsstil er et individuelt, men i udtalt grad også et samfundsmæssigt anliggende, der involverer folkeoplysning/påvirkning, love, forbud osv. med henblik på fremme af de nødvendige livsstilsændringer. Dette er ikke blot et nationalt anliggende, da for eksempel fødevarer, reklamering osv. er grænseoverskridende, hvorfor der er stærkt behov for overnationale initiativer, hvilket også inddrager EU.
• EU’s opgave er at tage lovgivningsmæssige initiativer på området og støtte forskning i sundhedsfremmende ernæring og livsstil.

Kjeld Hermansen

Professor i human og klinisk ernæring  

Tlf:  8949 7650
E-mail: kjeld.hermansen@aarhus.rm.dk

• Ernæring
• Livsstilssygdomme
• Forebyggelse
• Type 2-diabetes
• Metabolisk Syndrom

EU’s udfordringer:

• Der er en tydelig sammenhæng mellem den markante stigning i fedme, metabolisk syndrom (MetS) og type 2-diabetes (T2D). Fra år 2000 til år 2010 er antallet af T2D i Europa steget med 24 procent, og ca. 10 millioner europæere er ramt af T2D, hvoraf op mod 75 procent vil dø af hjerte-kar-sygdomme (CVD).
• EU’s opgave er gennem lovgivningen at fremme en sundere livsstil hos befolkningerne og sideløbende støtte den forskning, som kan afdække årsagerne bag og fremme en effektiv forebyggelse af MetS, T2D og CVD. 

Peter Nimmo Allerup

Professor i statistik og psykometri

• EU og internationale komparative undersøgelser

EU's udfordringer

• EU er en bred og nødvendig ramme, når man vil gennemføre internationale, komparative undersøgelser som fx PISA, TIMSS, PIRLS og ICILS, der er fire konkrete projekter, som Danmark deltager i med henblik på at kortlægge færdigheder og forståelse inden for fagene matematik, naturfag, informationsformidling og læsning.
• EU er en nødvendig ramme, fordi den viden, der opnås ud fra afprøvninger i mange lande, er skabt på baggrund af nogle variationer fx fra skole til skole, som det ikke kan lade sig gøre at fremskaffe, hvis man gennemførte undersøgelsen alene i Danmark.

Jens Rasmussen

Professor i pædagogisk sociologi

•  EU og læreruddannelse

EU's udfordringer:

• EU som politiksætter for nationale udviklingsbestræbelser. Det gælder forhold som: læreruddannelsens tilpasning til Bologna-processen, dens institutionelle placering og status, rekrutteringsforhold, undervisernes formelle uddannelsesbaggrund og undervisningskompetencer mv.