<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>Seneste nyt - www.au.dk</title>
		<link>http://www.au.dk/</link>
		<description>Seneste nyt fra  Aarhus Universitet</description>
		<language>da</language>
		<image>
			<title>Seneste nyt - www.au.dk</title>
			<url>http://www.au.dk/fileadmin/templates/extensions/tt_news/au_news/au_logo_rss.gif</url>
			<link>http://www.au.dk/</link>
			<width>126</width>
			<height>30</height>
			<description>Seneste nyt fra  Aarhus Universitet</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Wed, 16 May 2012 12:41:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>EU-formandskabet har mistet glansen</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/eu-formandskabet-har-mistet-glansen/</link>
			<description>Rollen som formandsland for EU har mistet status efter Lissabontraktaten. Det handler mere om god...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Præmissen for formandskabet er markant ændret, siden Danmark i 2002 var formand for EU. Det er blevet langt sværere for et formandsland at markere sig politisk, og vi kommer derfor ikke til at genopleve scener som i 2002, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne besegle udvidelsen af EU fra 15 til 25 lande med ordene ”We have an agreement”.
Den ændrede formandsrolle blev den 2. maj debatteret på Aarhus Universitet ved en særlig forelæsning arrangeret af Institut for Statskundskab med blandt andre lektor Derek Beach og adjunkt Rasmus Brun Pedersen i panelet.
Lissabontraktaten havde som hovedformål at skabe et mere demokratisk og effektivt EU. Det betød blandt andet øget magt til Europa-Parlamentet i EU’s lovgivningsproces. Samtidig introducerede man en præsidentrolle for EU-samarbejdet og oprettede en højtstående repræsentant for EU’s udenrigspolitik. Målet var at sikre kontinuitet og effektivitet i EU’s lovgivnings- og repræsentationsopgaver, men det har samtidig betydet, at et formandslands regering er mindre synlig under de roterende formandskaber, forklarer Rasmus Brun Pedersen.
– Idéen med de roterende formandskaber er at sikre ligelig repræsentation af medlemsstaterne og at sikre legitimiteten gennem delt ledelse. Men den ændrede struktur åbner også for et dilemma. På den ene side har man behovet for en effektiv og velfungerende institution, og på den anden side har de enkelte medlemsstater behov for profilering og synlighed som formandsland. Muligheden for profilering er forsvundet fra det roterende formandskab, som i stigende grad er blevet en lovgivningsmaskine og ikke en platform, som statslederne kan sole sig på internationalt.
<h2>Mindre attraktivt at være formandsland</h2>
Lektor i statskundskab Derek Beach har forsket i traktatændringernes betydning for formandskabet. Han mener, at de ringere profileringsmuligheder gør formandskabet mindre attraktivt for medlemsstaterne.
– Man har fjernet muligheden for at sætte emner på dagsordenen, og statsministerens rolle er blevet langt mindre, efter at man har indført de faste repræsentanter i EU. Det betyder, at landene investerer mindre tid og færre penge i formandskabet, hvilket kan få betydning for lovgivningsprocessen, sagde Derek Beach og leverede samtidig en konspirationsteori om baggrunden for ændringen:
– Man gør formandskabet så lidt attraktivt for medlemsstaterne, at det til sidst kan flyttes over på de faste repræsentationer, som oftest kører et formandskab i tæt parløb med Ministerrådets sekretariat. Allerede nu er det påfaldende, hvor stort et sammenfald der er mellem formandskabets program og kommissionens mærkesager. Det belgiske formandskab i 2010 bliver ofte fremhævet som et af de mest effektive formandskaber. På det tidspunkt havde Belgien ingen regering og dermed ingen mærkesager. Det siger alt; formandskabet er en forvaltningsopgave, lød det fra Derek Beach.
Dog roste han det danske EU-formandskabs evne til at få samtlige ikke-eurolande med i finanspagten med undtagelse af Tjekkiet og Storbritannien.
– Det er et fingeraftryk, der vil noget. Danmark er gode brobyggere, men i forhandlingen inden for Ministerrådet, hvor der vedtages lovgivning, er Danmark blot en forvalter.
<h2>80 procent af dagsordenen er givet på forhånd</h2>
Selvom det danske formandskab nu har indledt slutspurten og om blot halvanden måned giver stafetten videre til Cypern, havde europaminister Nicolai Wammen afsat tid til at deltage i et EU-debatmøde om EU’s udvidelse, som fandt sted på Aarhus Universitet ugen efter. Her gav han sin vurdering af rollen som formandsland til <em>UNIvers</em>.
Europaminister Nicolai Wammen har selv kaldt formandskabet for et ”rugbrødsformandskab” og har sammenlignet opgaven med at skabe ”A bridge over troubled water”. Han medgiver, at en stor del af dagsordenen er givet på forhånd.
– Man overtager 80 procent af dagsordenen fra det forrige formandskab, 10 procent handler om kriser, som man ikke kan forberede på forhånd, og de resterende 10 procent udgør så egen dagsorden, vurderer europaministeren.
Alligevel mener han, det er af stor interesse for Danmark at have formandskabet.
– Som formandsland sidder man for bordenden og har serveretten. Vi har en stor interesse i at være med til at sikre, at EU bevæger sig i den rigtige retning, og det giver formandskabet mulighed for. Vi har blandt andet sat vækst og jobskabelse højt på dagsordenen, herunder grøn vækst, sagde Nicolai Wammen.]]></content:encoded>
			<category>Arrangement</category>
			<category>EU</category>
			
			<author>mga@adm.au.dk</author>
			<pubDate>Wed, 16 May 2012 12:41:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Planter kan reddes fra klimaforandringerne</title>
			<link>http://scitech.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/planterne-kan-reddes-fra-klimaforandringerne/</link>
			<description>Professor ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning, har opdaget, at...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk lille</category>
			
			
			<pubDate>Tue, 15 May 2012 10:18:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Se ASTRID &quot;nøgen&quot;</title>
			<link>http://scitech.au.dk/aktuelt/se-astrid-noegen/</link>
			<description>Det er et stykke teknologisk Danmarkshistorie, der er ved at blive skabt i kælderen under Institut...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk lille</category>
			
			
			<pubDate>Tue, 15 May 2012 09:54:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>SkyTEM triumferer i Antarktis</title>
			<link>http://scitech.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/skytem-triumferer-i-antarktis/</link>
			<description>Det luftbårne SkyTEM-system fra Aarhus Universitet har på blot et par uger skaffet et...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Tue, 15 May 2012 09:48:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>AU-professorer står bag millionsalg</title>
			<link>http://health.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/professorer-bag-million-salg/</link>
			<description>Aarhus-forskere har via selskabet Action Pharma solgt et forskningsresultat for 623 mio. kr. Det...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 May 2012 13:03:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Aarhus Universitet sætter spot på aktiv læring</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/aarhus-universitet-saetter-spot-paa-aktiv-laering/</link>
			<description>Aarhus Universitets Center for Scienceuddannelse samler i juni danske og internationale undervisere...</description>
			<content:encoded><![CDATA[For første gang er Aarhus Universitets Center for Scienceuddannelse vært ved et årligt tilbagevendende symposium kaldet Frontiers in Science Teaching. I år sættes der under overskriften "Clickers, Peer Instruction and the Inverted Classroom" fokus på aktiv læring, en undervisningsteknik, der har fået stor opmærksomhed internationalt og på Aarhus Universitet.
Dekan Brian Bech Nielsen er begejstret for, at Aarhus Universitet kan være med til at sætte aktiv læring på dagsordenen.
- Det er mig en stor glæde at byde velkommen til det første Frontiers in Science Teaching Symposium. Uddannelse af unge mennesker er universitetets væsentligste bidrag til samfundet, og det er vigtigt konstant at udvikle og forbedre vores i øvrigt gode uddannelser og undervisningsformer. Jeg håber, at kolleger her fra universitet og fra andre institutioner vil deltage i symposiet, så vi kan få skabt et frugtbart grundlag for udveksling af viden, teknikker, idéer og erfaringer om undervisning, siger han.
<h2>Anerkendte internationale forskere deltager</h2>
På symposiet kan man blandt andre møde den anerkendte fysikprofessor Eric Mazur fra Harvard Universitetet, der har mere end 20 års erfaring med forskning i og udvikling af aktiv læring i form af ”peer instruction”.
Derudover vil man kunne opleve professor og dekan for læring og undervisning Simon Bates fra University of Edingburgh samt lokale undervisnings-innovatører fra Aarhus Universitet, der holder korte oplæg inspireret af Harvard Thinks Big Talks og TED Talks. Endelig er der mulighed for at høre om erfaringer med brug af clickere i en bred vifte af uddannelsessammenhænge der dækker alle Aarhus Universitets fire hovedområder: Arts, Business and Social Science, Health samt Science and Technology.
Symposiet er arrangeret i samarbejde med Turning Technologies og finder sted på Aarhus Universitet den 18. - 19. juni 2012.
<a href="http://www.cse.au.dk/en/frontiers">Læs mere om symposiet og talerne her</a>]]></content:encoded>
			<category>Arrangement</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 May 2012 10:42:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Førende hjerneforskere samles i Aarhus</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/foerende-hjerneforskere-samles-i-aarhus/</link>
			<description>Den 24. maj samles nogle af verdens førende forskere i Parkinsons sygdom, Deep Brain Stimulation og...</description>
			<content:encoded><![CDATA[<strong></strong>Hvordan virker elektroder i hjernen, så patienter med Parkinsons sygdom får færre rystelser? Og hvordan kan ny avanceret scanningsteknologi bidrage til større forståelse af neurologiske sygdomme som Parkinsons? Det er nogle af spørgsmålene, forskere vil diskutere på den kommende forskningskonference ”Aarhus MEG Workshop 2012: MEG, DBS and Movement disorders”.
<strong>- </strong>Ved at samle nogle af verdens førende forskere indenfor dyb hjernestimulation, MEG-scanning og Parkinsons sygdom, håber vi at komme et skridt videre med forståelsen af en sygdom, som vi reelt ikke ved ret meget om, fortæller en af arrangørerne post doc Erik Johnsen, Aarhus Universitet, om baggrunden for at tage initiativ til konferencen.
Man har de sidste 15 år behandlet patienter med fremskreden Parkinson-sygdom ved at indoperere elektroder i hjernen – såkaldt dyb hjernestimulation. Metoden betyder, at patienterne slipper for de værste rystelser og får bedre bevægelighed.<strong></strong>
<h2>Ny scanningsteknologi giver ny viden</h2>
Endnu ved forskerne dog ikke ret meget om, hvad der sker i hjernen ved dyb hjernestimulation. MEG-scanninger, som den nye avancerede scanningsteknologi hedder, ser ud til at kunne give nogle af de svar, som forskerne indtil nu har savnet:
- Det er fantastisk, at teknologien nu gør det muligt at scanne hjernen, så vi også kan se, hvad elektroderne gør ved hjernen, og hvordan hjernens nerveceller taler sammen. Fordi forskning med MEG-scanninger er ny er der dog også et stort behov for at dele erfaringerne på dette område. Vi håber, at denne konference kan være med til at samle viden om krydsfeltet mellem dyb hjernestimulation, magnetfelter og neurologiske sygdomme, forklarer han.
Ca. 6000 danskere lider i dag af Parkinsons sygdom. Sygdommen rammer ofte mennesker over 60 år. Med den stigende ældrebyrde er der god grund til at forske mere i, hvordan man kan hjælpe denne voksende patientgruppe, afslutter Erik Johnsen.
<h3>Yderligere oplysninger</h3>
<ul> <li><a href="http://www.mindlab.au.dk/aarhusMEGworkshop">Læs mere om forskningskonferencen</a></li> </ul>
<h3>Kontakt</h3>
<ul> <li>Postdoc, ph.d., Erik Johnsen, Aarhus Universitet<br /> Tlf. 2092 6618<br /> E-mail: <link erik.johnsen@ki.au.dk>erik.johnsen@ki.au.dk</link> </li> <li>Professor, Overlæge dr.med. Karen Østergaard<br /> Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital<br /> Telefon: 7846 3288<br /> E-mail: <link karen.ostergaard@ki.au.dk>kareoest@rm.dk</link></li> </ul>]]></content:encoded>
			<category>Arrangement</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 May 2012 10:30:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Urimelig omtale af ansatte på Aarhus Universitet</title>
			<link>http://www.au.dk/om/nyheder/nyhed/artikel/urimelig-omtale-af-ansatte-paa-aarhus-universitet-1/</link>
			<description>JP Aarhus bringer fredag den 11. maj et indlæg fra rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, som er indsendt...</description>
			<content:encoded><![CDATA[”Det støder mig voldsomt, at lederskribenten i JP Aarhus i mandags omtalte det administrative personale på Aarhus Universitet som ”parasitter”. Ordvalget er yderst nedsættende og helt urimeligt.
Forskning, undervisning, videnformidling og myndighedsbetjening er vores kerneaktiviteter, og skal disse aktiviteter virke, kræver det både velmotiverede og hårdt arbejdende teknisk-administrative medarbejdere, som sørger for, at organisationen fungerer, det være sig inden for hr, it, studieadministration og kommunikation – og det har vi på Aarhus Universitet.
Det er korrekt, at vi lige nu er i gang med en meget stor omlægning af både den videnskabelige og den administrative struktur på universitetet efter fusionerne. Den slags omstillinger giver naturligvis altid udfordringer og problemer i organisationen – også for den enkelte medarbejder. Men at JP Aarhus nedgør ihærdige og pligtopfyldende medarbejdere på Aarhus Universitet, som ifølge JP Aarhus har begået den brøde først at uddanne sig på universitetet og derefter at blive ansat, er helt urimeligt.
Hvad angår Professor Martin Paldams uvederhæftige kritik vil jeg henvise læserne til torsdagens kronik af dekan Svend Hylleberg.”
 <hr /><strong>SVAR</strong><br /> Udtrykket parasitter var lederskribentens essens af den beskrivelse, der fremgik af den kronik, som lederen forholdt sig til. <br /> Redaktionen, Jyllands-Posten.
<hr   />
<link fileadmin/www.au.dk/aktuelt/Nyheder_2012/Kronik__Professoralt_halloej.pdf>Læs dekan Svend Hyllebergs kronik bragt i Jyllands-Posten den 10. maj 2012</link>]]></content:encoded>
			<category>Nyt fra ledelsen</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Thu, 10 May 2012 16:46:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>AU-professor udnævnt til årets erhvervsforsker</title>
			<link>http://dac.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/professor-kim-halskov-udnaevnt-til-aarets-erhvervsforsker/</link>
			<description>Kim Halskov, professor ved Arts, modtager hædersprisen som årets erhvervsforsker. Med prisen følger...</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Priser</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Wed, 09 May 2012 09:23:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Er demokratiet på retræte?</title>
			<link>http://ps.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/er-demokratiet-paa-retraete/</link>
			<description>Flere forskere advarer om, at den økonomiske krise kan svække den globale udvikling af demokratiet....</description>
			<content:encoded><![CDATA[]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forside au.dk</category>
			
			
			<pubDate>Wed, 09 May 2012 09:16:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>
