Forelæsning: Populisme - trussel eller velsignelse for demokratiet?

Kom og hør - eller deltag via livestreaming – professor MSO Mikkel Thorup fra Idéhistorie på Institut for Kultur og Samfund, forelæse om begrebet populisme.

Trump, Brexit og højrepopulistiske partier i fremmarch overalt i Europa. Hvad sker der lige nu? Er det begyndelsen på enden til demokratiet eller er populismen en sund modreaktion på eliternes svigt? 

Forelæsningen sætter fokus på:  

  • I løbet af forelæsningen præsenterer Mikkel Thorup populisme som en politisk kraft iboende demokratiet, der mobiliserer en idé om folket op imod et fjendebillede af eliten og som hævder, at det sande demokrati er blevet undergravet af det politiske system. Men skal populisme forstås som en demokratisk kraft, der genindsætter folket og folkeviljen centralt i et parlamentarisk system, der ellers er mere kendetegnet ved teknokrati, nødvendighedens politik og globale finansstrømme? Eller skal populisme snarere ses som en basal trussel imod de rets- og procedurenormer samt normative værdier, der understøtter et velfungerende demokrati?

  • I løbet af forelæsningen bruger Mikkel Thorup en række eksempler til at illustrerer sine pointer - både aktuelle og historiske (såsom Trump, Dansk Folkeparti, tidligere populistiske bevægelser), lige som der bliver lagt vægt på det populistiske sprog. Hvordan argumenterer populister? Hvilket billedsprog bruger de? Særlig vægt bliver lagt på forholdet mellem populisme og demokrati. Hvorfor reagerer populister imod demokratisk valgte politikere? Hvad er deres syn på demokrati? Derfor rejser forelæsningen også spørgsmål om, hvilket slags demokrati vi faktisk har.

Hvordan kan forelæsningen bruges i undervisningen:

Forelæsningen søger at give eleverne en ramme til at forstå populismen som begreb og de samfundsmæssige tendenser som kan kædes sammen med populisme. Forelæsningen kan dermed danne baggrund for vigtige diskussioner og refleksioner omkring populisme, retorik, demokrati, medier, overklasse/underklasse mv. i klasserne efterfølgende.

  • Danskfagligt perspektiv:
    • Retorik, metaforer, argumentation
    • Danskhed, national sammenhæng eller opløsning
  • Samfundsfagligt perspektiv:
    • Demokrati som styreform og livsform
    • Forskellige demokratiopfattelser
    • Begreber om ’folket’
  • Historisk perspektiv:
    • Tidligere udfordringer af demokratiet
    • Eliter og befolkning i historisk perspektiv

Anbefalet læsning: