Du er her: AU » Videnudveksling » Vi skal ud over rampen

Vi skal ud over rampen

Slut med silotænkning i elfenbenstårnet. Universitetet skal dele sin viden med det omgivende samfund, mener dekan Allan Flyvbjerg, der leder det tværgående fokusområde videnudveksling.

”Universitetet er sat i verden for at servicere det omgivende samfund. Vi er ikke sat i verden for at hvile i os selv.”

Sådan lyder ordene fra dekan for Health Allan Flyvbjerg, der udover at være en del af den samlede universitetsledelse samtidig er ansvarlig for videnudveksling, ét af de fire tværgående fokusområder. Han understreger, at universitetet skal forske til gavn for samfundet, talentudvikle til gavn for samfundet og uddanne til gavn for samfundet. I det hele taget er det helt centralt, at universitetet deler sin viden med omverdenen.

– Man taler om virksomheders ansvarlighed i mange forskellige sammenhænge, og det vil jeg gerne overføre til universitetsverdenen. Vi skal have en Scientific Social Responsibility (SSR). Vi har en forpligtelse til at hjælpe det omgivende samfund, og vi kommer samfundet til gavn ved netop at dele ud af vores viden, siger han.

Bred videndeling

Udfordringen for lige præcis dette fokusområde er blandt andet at definere og konkretisere, hvad videnudveksling egentlig er. Allan Flyvbjerg er klar over, at mange medarbejdere ser det som et lidt diffust begreb.

– Nogle tror, at videnudveksling alene er enten forskningsformidling eller myndighedsbetjening, men videndeling er meget mere end det. Videndeling er for eksempel også patentkontrakter med erhvervslivet og samarbejder med kommuner, regioner og virksomheder – både nationale og internationale, siger han.

Videnudveksling har ikke tidligere været en topprioritet på universitetet, mener Allan Flyvbjerg. Men det laver den nye struktur med en strategisk satsning på området radikalt om på.

– Det her er ikke bare en fin linje i en strategiplan om, at ”nu vil vi videndele”. Videnudveksling er blevet et strategisk indsatsområde med en dekan for enden af bordet og fire prodekaner, der sidder med. Hvis vi italesætter et øget fokus på videndeling og har en struktur, der underbygger den, så vil det lykkes, siger han.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 07.10.2011

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk