Forskningsbaseret myndighedsbetjening:
- Kort definition: Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter både den sektorrelaterede forskning og den direkte opgaveløsning for myndighederne (rådgivning mv.).
- Uddybning: Betegnelsen ”forskningsbaseret myndighedsbetjening” anvendes i det politisk-administrative system. På VTU´s hjemmeside står: ”Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er universiteternes myndighedsbetjening til ministerierne i medfør af en aftale mellem det enkelte universitet og ministeriet. Universiteterne løser forskningsbaserede beredskabs- og rådgivningsopgaver samt yder akut bistand til myndighederne. Forskningen bag myndighedsbetjeningen er central for kvalitet og effektivitet i universiteternes opgaveløsning for myndighederne.”
- Begrebet “forskningsbaseret myndighedsbetjening” dækker de opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner til universiteterne, dvs. jf. Lov nr. 326 af 5/5 2004 om Sektor-forskningsinstitutioner: ”§ 2. En sektorforskningsinstitution driver forskning indtil højeste internationale niveau med bl.a. det formål at 1) rådgive inden for institutionens kerneområder, 2) udføre myndighedsopgaver, 3) udføre udvik-lingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigte, 4) formidle, herunder varetage, viden- og teknologioverførsel af egen forskning til relevante offentlige og private interessenter og 5) udføre driftsopgaver i forbindelse med de nævnte opgaver.”
- Kort definition: Forskningsbaseret rådgivning og monitering udgør en delmængde af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og omfatter de opgaver, der løses på direkte anmodning fra myndighederne.
- Uddybning: Den forskningsbaserede rådgivning og monitering dækker et bredt spektrum af ydelser. Det drejer sig om rådgivningsopgaver af kortere eller mellemlang karakter (akutte ad hoc-opgaver, faglige indspil i forbindelse med lovforberedende arbejde samt diverse udredninger og evalueringer). Det drejer sig også om løbende rådgiv-ning af længerevarende eller mere fast karakter, herunder overvågnings-, data- og kortlægningsopgaver, fastlæg-gelse af gødningsnormer, miljøtilstandsvurderinger, risikovurderinger, analyse- og udviklingsopgaver, deltagelse i udvalg, ekspertgrupper og internationalt arbejde mv.
- Sektorrelateret forskning udgør en delmængde af den forskningsbaserede myndighedsbetjening og omfatter den forskning, der ligger til grund for varetagelsen af myndighedsrådgivning og monitering, dvs. forskning inden for de emneområder, der er fastlagt i aftalen.
- Kort definition: På basis af den sektorrelaterede forskning er universitetet forpligtet til at opretholde et fagligt be-redskab – som bl.a. inddrager relevant, internationalt tilgængelig viden og nødvendigt udstyr og infrastruktur – inden for aftalens forskningsfaglige emneområder, så universitetet på disse områder er i stand til at levere myndig-hedsrådgivning på anmodning.
- Uddybning: Myndighedsberedskabet er tilstedeværelsen af de faglige kompetencer og infrastrukturer mv., univer-sitetet på et givet tidspunkt råder over til at løse opgaver inden for netop de emneområder, der er fastlagt i aftalen med ministeriet. Konstant tilgængelighed kombineret med parathed til at handle, der kan aktiveres i akutte og/eller ved aktuelle ”sikkerhedsproblemer” med politisk fokus. Ministeransvaret kan komme pludseligt og tydeligt til udtryk.
- Kort definition: Tydelig adskillelse af den forskningsfaglige vurdering fra den senere beslutning og håndtering fra politikeres og myndigheders side.
- Uddybning: Varetagelse af armslængdeprincippet betyder ikke, at man afskærer kontakt og dialog mellem myndig-hed og universitet. Tværtimod lægges der i aftalerne op til en direkte og åben dialog. Ofte ser forskerne kommende udfordringer, før politikere og embedsfolk gør det, og dialogen medvirker til, at beslutningstagere med ”rettidig omhu” kan håndtere en given sag.
Henvendelse om denne sides indhold:
Revideret 03.10.2011
