En hurtig blodprøve i ambulancen kan sikre mere effektiv behandling af patienter med en blodprop i hjertet. Undersøgelsen kommer fra Institut for Klinisk Medicin, hvor forskningen foregår ude blandt patienterne.

Brystsmerter og åndenød. Ubehagelige symptomer, som bør få dig til at ringe 112. Hurtigt. I ambulancen kan redderne tage dit hjertediagram og sende det til sygehuset. Her vil en læge vurdere, om der er tale om en blodprop, og om blodproppen kræver operation, typisk en akut ballonudvidelse.
– Lægen skal på kort tid tage stilling til, om patienten skal køres til et større sygehus, hvor man kan lave operationen, eller om det er tilstrækkeligt at køre til et mindre, lokalt sygehus. Men i nogle tilfælde kan man ikke stille diagnosen ud fra et hjertediagram, fortæller Jacob Thorsted Sørensen, læge og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Han fik derfor en ide til en undersøgelse, der kunne forbedre diagnostikken i ambulancerne:
– I 2008 satte vi et projekt i gang, hvor ambulanceredderne sideløbende med hjertediagrammet skulle tage blodprøver på patienter med symptomer på blodprop i hjertet. Forsøget har vist sig at være en stor succes og er i dag udbredt til hele regionen som fast praksis, siger Jacob Thorsted Sørensen.

Hurtig diagnose betyder forskellen på liv eller død

Det er første gang, forskere har påvist, at blodprøver kan supplere diagnostikken i ambulancerne, og at ambulanceredderne kan udføre blodprøverne med god effekt. Blodprøverne viser, om blodet indeholder et særligt protein, Troponin, som kun findes i hjertemusklen. Hvis blodprøven indeholder Troponin, kan det kun betyde, at der er gået hul på nogle hjerteceller. Blodprøven i ambulancen gør, at lægerne hurtigere og mere sikkert kan stille en diagnose og dermed spare dyrebar tid, forklarer Jacob Thorsted Sørensen.
– Helt grundlæggende handler det om at få dirigeret hjertepatienterne de rigtige steder hen hurtigst muligt. Har patienten en operationskrævende blodprop, bør ambulancen sætte kursen direkte mod et af de fem sygehuse i Danmark, som kan forestå operationen, for eksempel Aarhus Universitetshospital, Skejby. Hvis man laver et stop på et mindre sygehus, mister man tid, siger han.
– Bare det at blive fragtet ind og ud af ambulancen koster vigtige minutter, og for hver time stiger dødeligheden med ti procent.

Patientnær forskning

Jacob Thorsted Sørensen er ikke i tvivl om, at det er afgørende for undersøgelsen, at den har fundet sted på lige præcis Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Det unikke ved den aarhusianske model er nemlig, at forskningen på Institut for Klinisk Medicin foregår på sygehusene i regionen.
– På Aarhus Universitet har vi gode muligheder for at lave forskning ude blandt patienterne. Det betyder, at vi som forskere har meget frie hænder og kan tage fat på konkrete problemstillinger på klinikkerne. Ideen med blodprøver i ambulancer ville ikke være opstået, hvis vi ikke selv var gået rundt blandt patienterne og set, at noget kunne gøres bedre, siger Jacob Thorsted Sørensen.
Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Cardiology.