Vaccine på vej
- Hiv-virus er uhyre kompleks, men forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, hvordan de kan slukke for den immunnedbrydende effekt, så virussen kan bruges som vaccine. Her ses et udsnit af et stærkt forstørret, dyrket hvidt blodlegeme, som er inficeret af hiv. Det blå og det røde er begge dele af det hvide blodlegeme. De grønne, runde pletter er talrige hiv-viruspartikler, som er ved at bryde igennem blodlegemets membran. Foto: C. Goldsmith
Hiv og aids er Afrikas største problem. En gruppe Aarhusforskere er tæt på at udvikle en hiv-vaccine, der kan redde millioner af liv.
San Francisco i begyndelsen af 1980’erne. Lægerne på et af hospitalerne i byen undrer sig. Flere mennesker bliver indlagt med en mystisk svampeinfektion, som lægerne ikke har set før. Et lignende scenarie udspiller sig kort tid efter på et hospital i New York. Lægerne bliver enige om, at patienterne på de to hospitaler fejler det samme: en mystisk sygdom, som tilsyneladende slår immunforsvaret ud af kraft. Få år efter navngiver man syndromet aids og finder senere ud af, at det er en virus. I dag hærger aids især Afrika som en bibelsk plage. På Aarhus Universitet sidder en forskergruppe, som måske har løsningen på Afrikas massive aids-problem: Forskerne har fundet ud af, hvordan de ved at ændre overfladestrukturen på hiv-virussen kan benytte den som en vaccine.
Forskere ombygger hiv-virus
På Aarhus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor den sødlige lugt af sygdom hænger tungt i gangene, og de obligatoriske saftevandskander flokkes på rullebordene, sidder professor Lars Østergaard. Han er en del af det interdisciplinære forskningsprojekt SKAU (en sammenskrivning af Skejby og Aarhus Universitet), som i flere år har arbejdet på at udvikle en hiv-vaccine. Og nu er de tæt på.
– Hvis du skal vaccineres mod mæslinger, får du en lille smule af sygdommen, så dit immunsystem kan reagere på den og dermed beskytte dig resten af livet. På samme måde med hiv. Hvis du skal vaccineres mod denne sygdom, er det faktisk bedst at få en lille portion af virus. Problemet er bare, at man ikke kan give en lille portion hiv, uden den sætter sig ind i cellerne og ødelægger hele immunsystemet, siger Lars Østergaard.
I et tæt samarbejde med blandt andre lektor Mogens Duch og professor Finn Skou Pedersen fra Institut for Molekylær Biologi og Genetik samt forskere fra Center for Bioinformatik (BiRC) opdagede forskerne fra Skejby, at de kunne ændre i overfladestrukturen på hiv-virussen, så de kunne slukke for den immunnedbrydende virkning samtidig med, at virussen så ud som normalt. På den måde kan immunsystemet reagere på den ombyggede virus, der er helt ufarlig.
– Vi har afprøvet vaccinen på dyr med lovende resultater. Næste skridt er at videreudvikle vaccinen og teste den på mennesker, men det kræver flere penge, som vi er i gang med at skaffe, siger Lars Østergaard.
I forvejen får forskergruppen støtte fra blandt andet internationale fonde, EU og Østjysk Innovation.
Fremtiden
Lars Østergaard håber, at man om få år kan teste vaccinen på en stor gruppe afrikanere. Halvdelen af testgruppen skal have saltvand for at teste virkningen af præparatet. Hvis vaccinen har den ønskede effekt, er alle problemer dog ikke løst. Der vil være en lang implementeringsfase, hvor det handler om at få vaccineret 75-80 procent af alle afrikanere, før de bliver seksuelt aktive.
– Det kan man jo sagtens sidde ved et skrivebord og sige, men faktum er, at det bliver meget svært. Hvis man har været i Afrika, ved man, at man ikke bare lige kan bestille en taxa og køre ud og vaccinere. Nogle steder er der hverken veje eller strøm. Men verdenshistorien har heldigvis vist, at WHO kan løfte sådanne opgaver. De har for eksempel udryddet kopper med vaccinationer. Så det kan lade sig gøre, siger han, selvom det stadig føles langt væk.
– Det er utrolig spændende at være med i processen lige fra den første vanvittige ide til den eventuelle løsning. Forskere over hele verden arbejder med at finde en virksom vaccine, og det er jo ikke sikkert, at det er os, der knækker koden. Men jeg tror, vi på Aarhus Universitet har en klar fordel i de unikke interdisciplinære samarbejder.
Hvad er hiv og aids?
Hiv (humant immundefekt virus) er en virus, som kan smitte, hvis man får den på slimhinderne eller i blodet. Når hiv kommer ind i kroppen, trænger det ind i de hvide blodlegemer og ødelægger dem. Da de hvide blodlegemer er en vigtig del af vores immunforsvar, bliver den hiv-smittedes immunsystem alvorligt svækket, og personen bliver meget syg og kan dø af infektioner, som normalt ikke er dødelige. Fra man bliver smittet med hiv, til man bliver syg, går der mellem otte og ti år. Når man begynder at få infektioner med mikroorganismer, som man normalt ikke bliver syg af, siger man, at man har aids (Acquired Immune Deficiency Syndrome). WHO skønner, at der på verdensplan findes 33,4 millioner hiv-smittede.
Medicin mod hiv
Siden hiv-virus blev opdaget, har lægerne forsøgt at finde et præparat, der kunne kurere sygdommen. Uden held. I dag har man udviklet en medicin, som kan holde produktionen af vira nede, så patienten føler sig rask i meget lang tid. Medicinen skal tages hver dag, har ofte mange bivirkninger og er kun til rådighed for smittede i den vestlige verden.
