Forskning skal ud og virke i samfundet. Technology Transfer Office på Aarhus Universitet hjælper forskerne med at få ideerne fra tegnebrættet ud i virkeligheden.

– Der er masser af spændende forskning på universiteterne. Men hvis forskningen ikke bliver implementeret i samfundet, kommer den ikke befolkningen til gode. Aarhus Universitet har derfor et stort ønske om, at relevante forskningsresultater nyttiggøres og bidrager til erhvervs- og samfundsudviklingen.
Sådan siger Thomas Tscherning, direktør for Technology Transfer Office (TTO) på Aarhus Universitet. TTO skal sikre, at kommercielt interessante forsknings- og udviklingsprojekter modnes fra ide til realisering i et tæt samspil mellem forskere, investorer og industripartnere med så få barrierer som muligt. Helt konkret hjælper TTO forskerne med at tage patenter på deres opfindelser, så investorer vil være med til at skyde penge i produktudviklingen.
– Vil man udvikle et produkt, bliver man nødt til at få privatpersoner, firmaer eller organisationer til at investere i produktet undervejs. Og det gør de kun, hvis de får et afkast af det. Rettighederne til det afkast kan kun beskyttes, hvis vi har et patent på produktet, siger han.

Investering i nutiden

Forskeren afleverer sin ide eller opfindelse til TTO, der vurderer, om ideen kan patenteres, og udformer en patentansøgning. Efter patentansøgningen går der typisk tre til fem år, før der rent faktisk kommer et patent ud af det. TTO hjælper forskeren med at finde samarbejdspartnere, der vil finansiere den videre udvikling af produktet.
– Hvis universitetet vil hjælpe samfundet og slutbrugerne – og det har universitetet en forpligtelse til – så skal vi hjælpe forskerne med at implementere deres ideer. Det kræver en investering i nutiden at få et afkast i fremtiden, siger Thomas Tscherning.

Spinouts fra Aarhus Universitet

Over de sidste mange år har en række spinoutvirksomheder med afsæt i forskning på Aarhus Universitet set dagens lys. Her er to eksempler:

Firmaet Sorbisense, der udvikler, fremstiller og markedsfører en patenteret metode til passiv prøvetagning, der tillader kontinuerlig vandkvalitetsmonitering af næringsstoffer samt fremmedstoffer som eksempelvis pesticider, flygtige organiske forbindelser og tungmetaller i grundvand, dræn, drikkevand, vandløb og søer samt industrispildevand.

Firmaet Genoscan. Firmaet er et dna-analyselaboratorium, der er specialiseret i dna-genotypning af husdyr. Virksomheden tilbyder dna-analyser, der spænder fra en enkelt genetisk test på en enkelt prøve til storskala-analyser, hvor der testes op til en million genetiske markører på titusinder af prøver.

AU-udstyr forhindrer fødevarespild

Takket være AU-forskning og videreudvikling i firmaet WEBSTECH kan landmænd nu forhindre, at deres lagre af korn, ensilage eller foder rådner. Og på globalt plan spås teknologien et stort potentiale i forhold til at bidrage til løsningen af den truende fødevaresituation.

Sædvanligvis ved landmanden ikke, hvad der foregår nede i hans store bunker af ensilage, korn eller foder. Om der for eksempel er en forrådnelse i gang. Hvor landmanden tidligere har krydset fingre for, at det ikke skete, har han nu mulighed for at opdage en eventuel forrådnelsesproces i tide. Ole Green, forskningskoordinator ved Aarhus Universitet og direktør i WEBSTECH, har udviklet en ny, trådløs sensorteknologi, der kan overvåge temperaturen – og dermed en begyndende forrådnelsesproces – i de store bunker biomasse. Sensorteknologien befinder sig inden i små, farvede bolde, som landmanden placerer inde i bunken.
– De små bolde indeholder avanceret sensorteknologi, der ikke alene kan måle temperaturen nede i bunken, men som også kan kommunikere med hinanden. Måleudstyret i boldene er koblet op på en server, så der kontinuerligt er onlineovervågning af bunken. Stiger temperaturen pludselig et sted i bunken, får landmanden en alarm i form af en sms, forklarer Ole Green.
Landmanden bliver på den måde varslet i god tid, før han får reelle tab. Alene i Danmark medfører fejl i ensilering af græs og majs samt fejltørring af korn og frø et årligt tab på cirka 350 millioner kroner. For en enkelt landmand kan det løbe op i 250.000-750.000 kroner. På globalt plan rummer teknologien et stort potentiale i forhold til at bidrage til løsningen af den truende fødevaresituation. Det estimeres, at mellem 10 og 30 procent af alle fødevarer går til grunde under opbevaring – og problemet er særlig stort i udviklingslande.

Forskning til forbrugerne

Ole Green fik ideen til den nye sensorteknologi i 2006, mens han var forsker på Aarhus Universitet. Han kontaktede Technology Transfer Office (TTO), der lavede en patentansøgning. Da patentet var i hus, meldte de første investorer sig på banen, blandt andre Østjysk Innovation. I 2009 startede Ole Green spin-off-virksomheden WEBSTECH, der i dag videreudvikler, producerer og markedsfører den patenterede, trådløse sensorteknologi til biomasse. Han kunne ikke forestille sig at være blevet ved skrivebordet med sin forskning.
– Det er en væsentlig motivation for mig at se min forskning arbejde ude i virkeligheden og se nogle forbrugere få glæde af den. Jeg vil gerne være med til at bære forskningen ud i samfundet. 

Nummer to i Væxtfaktor

Virksomheden WEBSTECH blev nummer to i finalen i DR’s store iværksætterkonkurrence Væxtfaktor 2012. I programmet konkurrerede 258 danske virksomheder om at have den bedste vækstide, den stærkeste forretningsplan og det mest unikke koncept.