Tag hele lærerkollegiet med til fælles inspirationsdag på Aarhus Universitet
Aarhus Universitet tilbyder, at jeres lærerkollegium kan afholde en kursusdag på universitetet, hvor I hører oplæg om bl.a. forskning og universitetsstudier i dag. I har også mulighed for selv at stå for en del af dagens program med f.eks. internt møde.
Dagen kan sammensættes med forskellige elementer. Nedenfor er beskrevet to modeller. I kan også se eksempler på konkrete programmer for et besøg:
| Tilbud 1 | Tilbud 2 |
| Velkommen til Aarhus Universitet (AU) | Velkommen til Aarhus Universitet (AU) |
| AU præsenterer sine tilbud til gymnasieskoler | AU præsenterer sine tilbud til gymnasieskoler |
| Et eller flere oplæg fra AU-forskere: | Et eller flere oplæg fra AU-forskere: |
| Gymnasiets egen tid i lokaler på AU | Museumsbesøg på AU, fx.: |
| Mulighed for rundvisning i Universitetsparken og/eller museumsbesøg på AU, fx.: | Mulighed for rundvisning i Universitetsparken. |
Praktiske oplysninger
Booking
Book os i så god tid som muligt og senest 6 uger før jeres besøg. Jo før I kontakter os, jo større er chancen for, at vi kan opfylde jeres ønsker.
Betaling
Dit gymnasium skal betale for eventuel forplejning samt løn til oplægsholdere (AC honorar).
Aarhus Universitet kan være behjælpelig med bestilling af forplejning fra den lokale kantine og stiller egnede lokaler inkl. av-udstyr til rådighed. Gør opmærksom på, hvis I har ønsker til andre lokaler end auditorier.
Dit gymnasium står selv for kontakt til eventuelle museumsbesøg/sightseeing.
Besøg Århus
Hvis I ønsker at kombinere jeres besøg på Aarhus Universitet med et besøg i Århus kan I finde inspiration til sightseeing her
Oversigt over oplæg
| Titel | Resumé |
| Det universitetspædagogiske arbejde ved Aarhus Universitet |
|
| Aktuelt samfundsvidenskabeligt forskningsemne |
|
| De senmoderne unge I gymnasiet og hf | Hvordan tilrettelægger og praktiserer man nye, spændende arbejdsformer for vor tids unge gymnasie- og hf elever? Hvad skal der til for at nå den voksende andel af gymnasiefremmede elever, hvilket er en af tidens store udfordringer i gymnasieskolen? |
| Projekt danmarkshistorien.dk | Nye tekniske og kommunikative muligheder har i de sidste 10-15 år sat præg på kognitive processer og interaktionen mellem forskere og offentlighed. Det, der i 1960’erne begyndte med en voksende mulighed for at bruge computere til behandling af store dataset, er nu blevet til World Wide Web, hvor der efterhånden er serverkraft til uanede digitaliseringsprocesser uden øvre skaleringsgrænse, og hvor kommunikationsvejen fra forsker til lægmand i princippet kan kortes ned til nanosekunder. Projektet ’Digitale historier’ vil fra en historiefaglig vinkel forske i de faglige muligheder og udfordringer, der har haft og i fremtiden vil have konsekvenser for fag, formidling, forsker og forskning |
| Naturvidenskab og metode Hvordan producerer man ny viden og hvordan afgør man om den er pålidelig? | Naturvidenskab producerer viden. I vore dage taler vi om Big Bang, grundstoffer, vitaminer, elektricitet, mobiltelefoner, global opvarmning og en lang række andre ting, som er de selvfølgeligheder. Men langt det meste af den viden, vi har på disse områder, er ny, mindre end 100 år gammel, og ikke spor selvfølgelig. Den er skabt i lange, komplicerede processer og vores viden forandres og udvides løbende. Det er sandsynligt, at vores fælles fremtid afhænger af, om der fortsat kan skabes viden, som vi har tillid til. En almindelig opfattelse er, at kernen i det naturvidenskabelige arbejde består i at forskeren fremsætte hypoteser og så tester dem eksperimentelt og at denne metode sikrer, at man ikke kommer til falske forestillinger. Men virkeligheden er mere kompliceret. Der findes ikke én naturvidenskabelige metode, som kan sikre, at forskere kommer frem til sande resultater. Tværtimod ændrer de muligheder, forskerne har for at undersøge naturen, sig konstant, bl.a. fordi der udvikles nye måleinstrumenter, bedre computere og nye måder at behandle data på. Ligesom de økonomiske og politiske vilkår for forskning ikke er en fast størrelse. Foredraget vil give et overblik over, hvad der så skal til, for at viden bliver regnet for pålidelig – eller i hvert fald for mere pålidelig end anden og konkurrerende viden. Der vil især blive lagt vægt på, at tillid, mistillid, kommunikation og diskussion mellem forskere og grupper af forskere spiller en stor rolle, ligesom den måde, man repræsentere sine data og sin viden på, er vigtig. |
| Offentlige foredrag i naturvidenskab | Hør et af de Offentlige foredrag i Naturvidenskab som har gjort forskerne lige så populære som rockstjerner. Forskerne har over 1.000 tilhørere til deres foredrag - og billetterne forsvinder på få timer. Se fx Artiklen 'Naturvidenskab udsolgt som rockkoncerter' i Politiken den 15. november 2009 og artiklen 'Forskere er stjerner for en aften' fra Århus Stiftstidende. Vælg mellem de foredrag I kunne tænke jer at høre. |
| Aktiv læring, interaktion og feedback med klikkere | Fra læringsteorier ved vi at man lærer mest og mest effektivt når man arbejder aktivt med det man skal lære. På trods af dette er forelæsninger stadig den suverænt mest anvendte undervisningsform på universiteterne. Ved hjælp af såkaldte 'klikkere' og sidemandsdiskussioner (Peer Instruction) er det imidlertid muligt at skabe aktivitet og involvering i forelæsninger med øget dybdelæring til følge. I foredraget beskrives princippet i Peer Instruction og der gives eksempler på hvorledes teknikken kan anvendes til at involvere deltagerne. Teknikken er også anvendelige ved klasserumsundervisning for mindre elevgrupper og kan dermed også overføres til gymnasieundervisning. Universitetet stiller gerne erfaringer og udstyr til rådighed for gymnasier der er interesseret i at afprøve klikkere og sidemandsdiskussioner i undervisningen. Michael E. Caspersen er leder af Center for Scienceuddannelse (CSE) ved Aarhus Universitet. CSE arbejder med udvikling af undervisning og uddannelse inden for det teknisk-naturvidenskabelige område på alle uddannelsestrin. Centeret står bl.a. bag et større udviklingsprojekt på det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, det såkaldte ESTEEM-projekt, der har til formål at etablere bæredygtige og effektive mekanismer til fortsat udvikling og professionalisering af fakultetets undervisning. Aktiv læring i forelæsninger og brugen af klikkere er et enkelt element i dette projekt. |
