Du er her: AU » Om AU » Ledige stillinger » 214: TAP-stillinger » 6-302: Mediechef

Mediechef

Aarhus Universitet hører med sin opadgående placering i Top 100 hjemme i den absolutte elite af verdens universiteter.

For at understøtte og afspejle denne udvikling er universitetets kommunikationsafdeling i gang med en spændende og udfordrende fornyelsesproces.

Som led i denne søger vi en mediechef til en nyoprettet stilling.

Mediechefen bliver drivkraften i at skabe synergi mellem vores mange interne og eksterne tiltag på medieområdet og sikre det bedst mulige udbytte af historier, medarbejdere og medieplatforme.

Dine vigtigste opgaver som mediechef bliver at

  • skabe sammenhæng og synergi mellem hjemmeside, avis, magasin, informationsmateriale og øvrige medieplatforme såvel internt som eksternt
  • fokusere vores indsats på de forskellige platforme
  • fungere som redaktør på au.dk, universitetets avis, alumnemagasin mm.
  • bidrage til udviklingen af web-Tv, podcasts mm.
  • koordinere prioritering og tiltag med vicedirektøren for kommunikation samt afdelingens event- og marketingchef

Hvis du

  • har dokumenteret erfaring med at få flere medieplatforme til at spille sammen
  • har erfaring som redaktør og/eller projektleder
  • tænker i målgrupper og ved, hvilket medie der sikrer den bedste formidling af den pågældende historie
  • begår dig godt på ”gamle” platforme og er stærk på nye medier
  • evner at se sammenhænge i intern og ekstern kommunikation
  • har blik for helheder og kan bidrage til det stærke samarbejde i afdelingen og på tværs af universitetets kommunikationsansatte
  • har personlig gennemslagskraft, robusthed, integritet og drive

er det her måske lige en udfordring for dig.

Du får travlt, for vi har høje ambitioner og store forventninger.

Har vi vakt din interesse?

Få yderligere oplysninger hos vicedirektør for kommunikation Mads Hvitved Grand på 89 42 23 38 eller mhg@adm.au.dk.

Der er tale om en varig ansættelse.

Løn- og ansættelsesforhold jf. gældende overenskomst med hhv. DJ eller AC. Lønniveauet forventes at svare til chefkonsulent på AC-overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansøgningen sendes til Aarhus Universitet, Journalkontoret, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C, så den er Journalkontoret i hænde senest torsdag 19. november kl. 12.00 .

Ansøgningen kan også sendes som e-mail til job@au.dk. Ved digitalt fremsendte ansøgninger skal al dokumentation vedhæftes i Word- eller pdf-format.

Ansøgningen mærkes: 2009-214/6-302

Samtaler (første og evt. anden runde) forventes afholdt i uge 48.

Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 35.000 studerende og 8.500 medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.10.2011

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk